|
|
Post by Terrance Tweedy on Apr 20, 2015 23:06:36 GMT 1
Terrance græd stille og da han kyssede Agnes igen, var det vådt og blødt. Han trak sig væk, kun for atter engang at knuge hende ind til sig. "Jeg lover det," mumlede han grødet ind imod hendes hals. "Jeg lover det, min elskede, elskede... Elskede Agnes."
Han tog en dyb indånding og snøftede stille. "Lov mig, at du ikke mister modet. Det er så nemt herinde..." Hans øjne var lukkede, som hans ene hånd strøg over hendes ryg. Hun var kold. Han undrede sig over, at hun ikke var syg endnu. Forholdene herinde var umenneskelige.
|
|
Agnes Tweedy
| Box-navn | Night |
| Alder | Fireogtyve |
| Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Apr 20, 2015 23:22:27 GMT 1
Agnes rystede i Terrys arme. Hun var pinefuldt bevidst om, at han snart ville være nødt til at gå og at hun igen ville være overladt til intetheden. At der kunne gå år, før hun fik lov til at se ham igen. "Jeg lover det," hviskede hun ind mod hans hals, selvom hun vidste, at det ville blive et løfte, der var så godt som umuligt at holde. Men hun ville prøve. For Terrances skyld ville hun prøve.
"Vi er sammen igen snart," hviskede hun, velvidende at det var umuligt at sige, men hun var nødt til at håbe. Hun trak sig tilbage og kyssede ham blidt, før hun lavmælt tilføjede. "Jeg kommer hjem til dig snart."
|
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Apr 20, 2015 23:37:01 GMT 1
Terrance nikkede. Han blev nødt til at håbe. "Jeg elsker dig så højt," gentog han for syttenhundredende gang, før der lød en raslen ved døren. "Du må aldrig glemme, at jeg elsker dig," tilføjede han hastigt. Han trykkede et insisterende kys imod hendes læber, idet en brysk stemme befalede ham at komme ud.
Blikket han sendte hende, da han frigjorde sig, var tårefyldt og fuld af længsel, kærlighed og desperation. Han vidste ikke hvad han ville gøre, hvis han ikke fik hende fri.
|
|
Agnes Tweedy
| Box-navn | Night |
| Alder | Fireogtyve |
| Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Apr 20, 2015 23:45:13 GMT 1
Agnes stivnede ved lyden af nøglerne i døren og angst fyldte hende, som hun skrækslagent trykkede sig ind til Terrance. Tårerne flød over igen og hun kunne ikke lade være med at tage et skridt efter ham med et forpint "nej," da han trådte tilbage. Det krævede al hendes viljestyrke ikke at gribe fat i ham.
"Jeg elsker dig," hviskede hun gennem et mylder af tårer og sank sammen på gulvet, da vagten med en bestemt hånd på Terrances skulder trak ham ud. Håbløsheden var tydelig i det sidste, forpinte blik hun sendte ham, før døren blev smækket i og et hulk krængede sig ud gennem Agnes' læber. Han var væk.
|
|
