|
Gråt
Apr 9, 2015 23:32:24 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 9, 2015 23:32:24 GMT 1
Eldridges teori fik aldrig ben at gå på. Til gengæld var han mildt overrasket i et kort øjeblik, før han overvejede sine næste skridt. "Udmærket," svarede han en anelse brysk og foldede det ene ben over det andet.
Han korrigerede sig selv lidt. "Undersøgelser af susenetværket har vist, at to mennesker brugte din kamin på Hogwarts omkring den tid Caleb Crow forsvandt. Lod du Madam Tweedy få adgang til den?"
|
|
|
Gråt
Apr 9, 2015 23:39:50 GMT 1
Post by Terrance Tweedy on Apr 9, 2015 23:39:50 GMT 1
Terrance havde det stadig underligt. Blødt, nemt. Som om han vippede rundt i en foret kasse. Spørgsmålene var ikke svære at svare på og det føltes rigtigt at svare på dem. Befriende. Han tog en dyb indånding og det var lige før han smilede.
"Ja," kom det lige så nemt ud. "Da hun var Frk. Atterberry og min forlovede, brugte vi pejsen til at besøge hinanden. Men jeg tror ikke hun kendte kodeordet." Han rynkede panden. Det var ikke rart at behøve at tænke sig om, det var som om hans bevidsthed buede sig ind imod ham selv og han tog sig til hovedet. "Kodeordet var skrevet ned på en seddel på skrivebordet. Men Caleb Crow har aldrig været på mit kontor."
|
|
|
Gråt
Apr 9, 2015 23:47:46 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 9, 2015 23:47:46 GMT 1
Eldridge noterede sig hvert enkelt ord nøje. Agnes havde haft adgang til pejsen, men Terrance var ikke klar over, at Caleb var smuglet ud af den vej. Det var ikke uvæsentlig information.
"Caleb Crow blev fundet hos... Skal vi kalde hende Agnes, for nemheds skyld? Hos Agnes' forældre. Var du klar over, at hun planlagde kidnapningen? Assisterede du på nogen måde til den?"
|
|
|
Gråt
Apr 9, 2015 23:51:16 GMT 1
Post by Terrance Tweedy on Apr 9, 2015 23:51:16 GMT 1
Terrance blinkede. Oplysningerne sank ind, men han var ikke i stand til at gøre meget andet end at forstå spørgsmålet, der fulgte. Han rystede på hovedet. "Nej. Jeg anede ikke at Agnes var involveret."
Han tog sig lidt til hovedet igen. "Ikke før for fjorten dage siden."
|
|
|
Gråt
Apr 9, 2015 23:57:35 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 9, 2015 23:57:35 GMT 1
Eldridge slap et lavmælt "hm," og så ned på den blok, han havde trukket frem for at notere på. Det var tydeligt, at Terrance ikke vidste noget om sagen med Caleb. En lettelse for Eldridge, under omstændighederne.
"Havde du aldrig nogen mistanke om din kones ulovlige aktiviteter?" Han kneb øjnene lidt sammen. Hvis svaret var nej, så havde han ikke længere meget basis for tilbageholdelse af professoren.
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:02:30 GMT 1
Post by Terrance Tweedy on Apr 10, 2015 0:02:30 GMT 1
Terrance rynkede panden. Han tog en dyb indånding. "Vores holdninger var altid meget forskellige," svarede han, lidt svævende. "Men hun sagde direkte, at hun ikke gik ind for det hendes ven planlagde. Hvem han så end var..."
Han hånd faldt lidt. "Vold, mener jeg. Hun havde en ven, som hun var bange for ville gøre noget ulovligt, noget voldeligt, men hun sagde, at hun ikke støttede det."
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:06:43 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 10, 2015 0:06:43 GMT 1
Eldridge rettede sig lidt op og spidsede ører. "En ven?" spurgte han og skriblede et enkelt ord på blokken, før han så granskende på Terrance. "Du lærte aldrig navnet på denne ven?"
Han noterede på blokken, at Terrance havde haft kendskab til potentielle voldelige aktiviteter, uden at rapportere det. Så så han dog op på sin ven, overvejede et øjeblik og stregede så det han lige havde skrevet. Det var lige nu det eneste, de havde på ham.
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:10:03 GMT 1
Post by Terrance Tweedy on Apr 10, 2015 0:10:03 GMT 1
Terrance rystede på hovedet. "Nej, hun ville ikke sige det," svarede han, lidt ærgerligt. Hovedet var stadig blødt. Tungt. Loddent.
"Jeg tror aldrig der skete noget. Jeg forsøgte at finde ud af hvem det var, men det gik aldrig op for mig. De eneste venner jeg husker, var dem til festen. Lena, Martin, Kenna..." Et dæmpet fnys forlod ham, selv i hans bløde, dunede tilstand.
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:15:36 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 10, 2015 0:15:36 GMT 1
Denne gang skrev Eldridge ned. Han noterede sig hvert enkelt af de navne Terrance nævnte, også det sidste, selvom hun var en nyliggjort kollega og i øvrigt også Eldridges ekskæreste. Det var dog irrelevant for sagen.
"Så alt i alt," begyndte han og så lidt ned på sine sparsomme notater. Der var ikke meget at komme efter. "Siger du, at du aldrig havde kendskab til Agnes' involvering i bortførslen af Caleb Crow, men var klar over, at hun havde omgang med én eller flere oprørere mod freden i det magiske samfund?"
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:20:05 GMT 1
Post by Terrance Tweedy on Apr 10, 2015 0:20:05 GMT 1
Terrance rynkede panden. "Potentielle oprørere. Men så vidt jeg ved kun én. Ham hun talte om lød ikke som en, der kunne finde ud af at samle folk." Han gnubbede sig lidt på halsen igen. Mærkelig fornemmelse.
Det var ikke så loddent mere og knapt så behageligt som det hele havde startet med at være. "Jeg kan nærmest ikke huske Caleb Crow. Stille dreng..."
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:26:25 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 10, 2015 0:26:25 GMT 1
Eldridge skrev det hele ned. Der kunne være detaljer han overså nu, men ville opdage senere. Der var dog ikke megen tvivl om Terrances sag, medmindre han var blevet den første mand nogensinde til at lyve under påvirkning af veritaserum. Det var usandsynligt.
"Udmærket. Jeg har ikke flere spørgsmål," konstaterede han og kom på benene. Stolen fik et let slag med tryllestaven og opløste sig selv. "Virknngen skulle aftage i løbet af den næste time." En del af ham havde lyst til at beklage eller at sige noget forsikrende, men det var uprofessionelt og Eldridge vidste at han allerede havde været sentimental nok. Så han rømmede sig i stedet og vendte sig for at gå.
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:32:16 GMT 1
Post by Terrance Tweedy on Apr 10, 2015 0:32:16 GMT 1
Terrance var så småt ved at være lidt mere klar i hovedet, selvom han stadig følte sig blød som et blødkogt æg. Han rømmede sig. "Hvornår kan jeg se Agnes?"
Det var det, der var først i hans tanker. Det næste fulgte lige efter. "Hvornår kommer jeg ud herfra?"
|
|
|
Gråt
Apr 10, 2015 0:39:40 GMT 1
Post by Eldridge Engleford on Apr 10, 2015 0:39:40 GMT 1
Eldridge stoppede op og vendte sig tilbage mod cellen. "Inden længe er mit bud." Han så alvorligt på manden, der stadig var påvirket af sandhedsserumet. "Jeg skal gøre mit bedste for at det bliver så hurtigt som muligt." Mere havde han ikke at sige, og han drejede sig for at gå. Før han gjorde, tilføjede han dog et lavmælt "jeg løber ikke fra mit ord." Eldridge kastede et sidste blik mod vennen, før han spændte kæben og gik ned af gangen. Tråd afsluttet
|
|