|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 7, 2015 21:06:03 GMT 1
Ophelia rettede ryggen helt op og smilede til ministeriemanden, som hun stod og snakkede med om sin fremtidige, strålende karriere indenfor ministeriet. Nåja, det strålende var noget hun selv forestillede sig, men det var realistisk nok. Hun blev i mellemtiden distraheret, da hun lagde mærke til en jævnaldrende - lidt ældre - knægt. Normalt ville hun aldrig have overvejet at efterlade en velanset troldmand til de resterende mængder af ivrige, fremtidshungrende teenagere for en som Gryffindoreleven med pomadehåret. Lige nu havde hun dog en god grund. Hun gik efter ham med beslutsomme skridt. "Gairden," kaldte hun, som hun var få meter væk og han - så vidt hun kunne se - var på vej hen til Alt for Heksenes stand. |
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 7, 2015 21:16:03 GMT 1
Raphael gik rundt imellem standene på karrieredagen. Uden egentlig at have et formål med at besøge dem, da han ikke vidste, hvad han ville. Og det hjalp slet ikke, at de alle bød på nogle ret gode muligheder for ham. Han sukkede og gik hen mod Alt for Heksenes stand. Selv om han ikke ligefrem tænkte, at han var den fødte skribent, så kunne det jo stadigvæk være en mulighed.
Dog blev han afbrudt i sine tanker, da en stemme udtalte hans efternavn. Han genkendte den som en yngre slanges, og han vendte sig overrasket om. "Paine," sagde han og så afventende på hende. Han var lidt forundret over, hvad i alverden hun ville ham. Normalt havde de ellers intet med hinanden at gøre.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 7, 2015 21:40:18 GMT 1
Ophelia rankede sig og så på Raphael som om han var en klat på hendes sko. Hun havde egentlig ikke nogen relation til ham - positiv eller negativ - men hun var ikke tilfreds med sine fremtidsudsigter. Blikket hvilede fast på ham, som hun rynkede lidt på næsen.
"Har de fortalt dig det?" Hun så afventende ud, temmelig utålmodigt. Det måtte antages, at hun ikke var den eneste, der havde fået det at vide sidste Hogsmeadeweekend. Boede hans forældre i Hogsmeade? Hun vidste intet om knægten.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 7, 2015 21:47:17 GMT 1
Raphael bemærkede ikke den måde, som den yngre slange kiggede på ham på. Hun havde ingen betydning i hans optik, mest fordi de jo intet havde med hinanden at gøre i hverdagen. Eller udover hverdagen. Faktisk aldrig.
Ved hendes spørgsmål så han meget uforstående på hende. "Hvem har fortalt mig hvad?" Han havde ingen anelse om, hvad i alverden hun snakkede om, og han kløede sig i nakken. Han var ikke helt sikker på, om han skulle blive og fortsætte samtalen. Det virkede mærkeligt at stå og tale med en, man egentlig ikke brød sig særlig meget om, fordi man aldrig havde lært hende at kende.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 7, 2015 22:27:45 GMT 1
Ophelia sukkede tungt og opgivende. "Fantastisk," udbrød hun, tydeligvis sarkastisk. Hun havde lukket øjnene et kort sekund, men åbnede dem nu og så skarpt på Raphael. "Din familie har ambitiøse planer for dit fremtidige ægteskab," konstaterede hun med let sammenklemte øjne.
Hun var ikke overdrevet selvtilfreds eller opblæst. Paine var en fornem familie at blive gift ind i. Hun kunne ikke sige det samme om det efternavn, der ville tilfalde hende, men Murdoch var ikke at kimse af.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 7, 2015 22:36:27 GMT 1
Der var ingen tvivl om, at Ophelias ord kom bag på Raphael. Og han spærrede øjnene op i først forundring. Men bagefter blev han en anelse skeptisk. "Hvad i alverden er det du taler om? Ægteskab?" Han kneb øjnene sammen og så halv vredt på hende.
Han brød sig ikke om den måde, hun snakkede til ham på. Hvis hun var utilfreds med noget, så kunne hun da lige så godt sige det lige ud, i stedet for at komme med halve gåder. Dog havde det sat hans tanker i gang, og han håbede ikke, at hun hentydede til hans mormor og morfar. De havde hele tiden haft planer for alle børnene i familien.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 7, 2015 23:05:30 GMT 1
Ophelia så uimponeret på sin forlovede. Det var tydeligvis ikke tænkehatten, der trykkede hos familien Gairden. Hun tog en dyb indånding og åndede tungt ud. "Se om du kan regne den ud," svarede hun spidst. "I mellemtiden er vi nogen, der har en fremtid at tænke på."
Hun nikkede let og høfligt til ham, snurrede om på hælen og gik roligt - tilsyneladende - hen til den næste bod. Ministeriet havde mange afdelinger og hun var ikke helt sikker endnu. Praktikantpladser var hendes første fokus.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 8, 2015 18:10:12 GMT 1
Raphael skulle lige vende tankerne i hovedet. Han mente ikke, at hendes fornærmede attitude var særlig retfærdig. Især ikke, når hun vidste noget, som han ikke anede noget om. Og så lige pludselig sagde det til ham. Det krævede altså en del tankevirksomhed. Og hans tanker havde været et helt andet sted.
Da hun gik forbi ham, drejede han med rundt og fulgte efter hende med lange skridt. "Paine!" Kaldte han, og forsøgte at komme i tanke om, hvad hendes fornavn nu var. Han havde godt hørt om, at Marius Paine havde besøgt hans forældre. Og det var så dette, der var kommet ud af det møde. Et arrangeret ægteskab.
"Det er et ægteskab mellem os to, du snakker om, ikke? Og nej, det havde jeg ikke den fjerneste anelse om. Så du må da meget undskylde, at jeg lige skulle bruge et øjeblik på at tænke over det," der var ingen tvivl om sarkasmen i hans stemme ved den sidste sætning. Han kunne dog mærke, hvordan vreden efterhånden voksede inden i ham. Han havde ikke lige planlagt at skulle gifte sig ind i Paine-familien.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 8, 2015 19:25:26 GMT 1
Ophelia snurrede rundt og stirrede på knægten. "Dæmp dig dog," hvæsede hun selv lavmælt, imens hun så sig til begge sider, for at sikre sig, at de ikke blev overhørt. Hun havde ikke brug for at rygtet bredte sig på hele skolen.
"Der er ingen grund til at undskylde." Hun smilede, men det nåede ikke hendes øjne. De glimtede lidt af irritation.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 8, 2015 19:41:05 GMT 1
Raphael fnøs af slangen og lagde armene overkors. Han havde ingen grund til at dæmpe sig, men han sagde ikke noget yderligere. Han var bare vred over situationen. Måske havde han ikke lige planlagt sin fremtid lige nu og her, men det betød ikke, at andre havde lov til at planlægge den for ham.
"Bare rolig, det gør jeg skam heller ikke," sagde han og tænkte så det knagede over situationen. "Har du bare tænkt dig at lade dem bestemme, hvem pokker du skal giftes med?" Han var chokeret over, at hun blot fulgte med strømmen, for han havde tænkt sig at stille sig på bagben næste gang han kom hjem.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 8, 2015 19:49:49 GMT 1
Ophelia hævede begge øjenbryn en anelse og så skeptisk på drengen foran hende. Hun var virkelig ikke imponeret. "Er du en af dem?" Hendes mørke øjne rullede en anelse og hun fnøs dæmpet. "Der er visse traditioner," svarede hun spidst.
"Hvis du har tænkt dig at opføre dig som et barn omkring det, så må du jo se hvor langt det fører dig." Hun rynkede lidt på næsen af ham.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 8, 2015 20:14:33 GMT 1
Raphael kunne ikke undgå at himle med øjnene, da hun spurgte, om han var en af dem. Hvor dum havde man lige lov til at være. "Hvad tror du selv?" Valgte han blot at svare og rystede på hovedet ved hendes kommentar om traditioner. "Og dem har du jo naturligvis tænkt dig at følge, fordi du ikke tør gøre andet," svarede han lige så spidst.
"Det er ikke mig, der opsøger sin kommende mand i et offentligt forum, og bagefter forventer at det er en hemmelighed," nøjedes han blot med at sige. Han havde ingen grund til at skulle retfærdiggøre sig overfor hende. For det første var hun yngre end ham, og han anså hende ikke for værende lige så værdifuld som ham selv. For pokker. Nora var langt mere værd end den slange der stod foran ham nu.
Raphael sukkede tungt og kløede sig i nakken. Godt nok havde den unge troldmand et temperament der hurtigt kom i kog, men han kølede også hurtigt ned igen. "Prøv at hør her. Jeg er lige så lidt vild med det som dig. Men jeg har ikke tænkt mig at skændes med dig om det, beslutningen er tydeligvis taget," sagde han og rystede opgivende på hovedet. Hans eneste mulighed var at stikke af efter skoleåret og gifte sig med en anden. Men det blev nok ikke til noget.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Apr 8, 2015 21:08:27 GMT 1
Ophelia smilede spidst, som troldmanden plaprede løs. Da han endelig tav længe nok til at lade hende sige noget, tog hun en dyb indånding. "Hvis du ellers er færdig med at modsige og blamere dig selv," indledte hun. "Så synes jeg du skulle tage at finde nogen, som er interesseret i at høre på dine beklagelser." Hun hævede begge øjenbryn og betragtede ham afventende.
"En anden gang vil jeg gerne høre hvordan jeg ellers skulle have opsøgt dig, forresten. En lille tedate hjemme hos dine forældre ville sikkert have været vældig hyggelig." Hun smilede sukkersødt.
|
|
