|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Apr 13, 2015 18:06:46 GMT 1
Kenna vendte blikket imod kollegaen og hævede begge bryn en anelse. "Hvad så?" Hun betragtede ham afventende, mens smilet falmede svagt. Hun var opsat på at ignorere den skurrende følelse i mellemgulvet, der fortalte hende at hun var i gang med at gøre noget forkert.
Alligevel fremtvang hun atter et smil og lod som om hun var upåvirket. "Har katten spist din tunge?"
|
|
|
|
Post by Ambrose Berkeley on Apr 13, 2015 20:43:06 GMT 1
"Det kunne godt se sådan ud," svarede Ambrose på kollegaens spørgsmål og trak derefter en smule på skuldrene. "Jeg kan dog ikke gennemskue hvis, jeg har i hvert fald ikke nogen selv."
Han smilede roligt til hende og skottede udover forsamlingen af mennesker de sad med. "Jeg er en smule træt," indrømmede han så.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Apr 17, 2015 8:28:06 GMT 1
Kenna fnøs dæmpet og nu var det hendes tur til at skubbe lidt til kollegaen. Hun smilede prøvende, lettere skævt. "Har vi gjort dig helt udmattet, målmand?"
Hun hævede brynene en anelse og så udfordrende på ham. Det var et godt emne. Trygt. Og et de i øvrigt måtte tale om i det offentlige rum - modsat deres fælles arbejde.
|
|
|
|
Post by Ambrose Berkeley on Apr 18, 2015 16:36:04 GMT 1
Ambrose lo over hendes skubben og fortsatte med at le over det efterfølgende spørgsmål. "Det tror jeg afhænger af hvordan man ser på det, Kenna," svarede han, mest bare for at smådrille. Det var en god måde at skubbe den mere seriøse hverdag lidt ud af hovedet.
Kort efter måtte han fjerne sin opmærksomhed fra hende for en stund da tjeneren kom med drikkevarerne. Han fik imidlertid fundet betalingen frem som han rakte til vedkommende, inden han fik sat sig til rette i sædet igen.
|
|
