Vi mødes igen

[Cleona Ashworth]

Ambrose Berkeley
27. marts 2210

Cleona var ankommet til Tarantallegra i håbet om, at der var nogen hun kendte. Og heldigvis havde hun da også mødt et par veninder fra sin tid på Hogwarts. Hun havde siddet og snakket med dem i en rum tid, da hun drejede sig på sædet og fik øje på et ansigt hun havde set før. Ambrose. Et smil spillede på hende læber, og hun forsøgte at afslutte samtalen med sine veninder, så hun kunne forlade dem og gå hen til Ambrose. Han havde virket så modsat dem hun normalt snakkede med, at hun gerne ville lære ham at kende. hun vidste dog ikke, om det var gengældt.

"I må altså undskylde mig piger. Jeg har lige fået øje på en jeg kender, og han er helt alene," sagde hun og sendte dem et undskyldende blik. De kendte hende dog ret godt, og kommenterede det bytte hun havde udset sig. Og hun var skam på jagt. Bare ikke den jagt hun plejede at gå på. Hun rejste sig fra sin plads ved baren, tog sit glas i den højre hånd og gik roligt hen med Ambroses bord. Da hun kom derhen valgte hun at opføre sig med nogle former for manerer, såsom at spørge, før man bare satte sig ned. "Hej Ambrose. Må jeg sætte mig?"

[Ambrose Berkeley]

Da Ambrose denne aften var taget ud havde han hverken regnet med at blive ude så længe, indtage så meget alkohol eller ende på Tarantallegra. Det var anden eller tredje gang på en måned at han havde sat sine fødder her, hvilket var betydeligt mere hyppigt end hvad der var normalt for ham.

Han sad med en ingefærsøl i hånden og var egentlig klar til at gå hjem når han var færdig med den, da han blev tiltalt af en ung kvinde. Med en gestus gjorde han det klart at hun gerne måtte sætte sig. "Du er velkommen," svarede han. Samtidig forsøgte han at placere hende, hvilket ikke gik helt godt. Han vidste at han havde set hende før for nyligt... Det kom stille og roligt tilbage til ham at det var hende han havde ført en kort samtale med i butikken hvor Atterberry arbejdede og han modstod en kort trang til at tage sig til hovedet. Han kunne dog stadig ikke finde frem til navnet på pigen foran ham. "Hvad var dit navn nu igen?" spurgte han så i en høflig tone.

[Cleona Ashworth]

Cleona satte sit glas med ingefærøl ned på bordet, og trak stolen ud fra bordet, inden hun satte sig ned på stolen. Hun lod sig ikke mærke med, at han kiggede undersøgende på hende. Heldigvis sad de tilpas langt væk fra hendes veninder, til at de kunne høre de ord der kom ud af Ambroses' mund. Han spurgte om hendes navn. Han havde ved Merlins skæg glemt hendes navn!

Det var et chok for Cleona, der normalt var vant til, at folk vidste hvem hun var, inden hun havde præsenteret sig. Hendes læbe spændtes, men hun smilede dog svagt alligevel. "Cleona. Vi mødtes hos Madam Malkins," sagde hun og kiggede ham ind i øjnene.

[Ambrose Berkeley]

Hendes en smule anspændte ansigtsudtryk gik ikke Ambroses opmærksomhed forbi, men han valgte ikke at kommentere det af flere årsager hvor høflighed nok var den største. "Det kan jeg godt huske," sagde han i en tone der mindede mest om en blanding af munter og opmuntrende.

Han så hende tilbage i øjnene da han ingen grund så til at lade være. Det afskrækkede ham ikke normalt, og heller ikke med denne Cleona. "Har du en god aften?" spurgte han og smilede mildt til hende.

[Cleona Ashworth]

Cleona nikkede, og godtog at han kunne huske hende fra butikken. Hun kunne ikke finde på andre steder, de var stødt sammen. Hun lagde hænderne omkring glasset med øl, og lænede sig tilbage i stolen.

Hun afbrød ikke deres øjenkontakt, hun var ikke bange for intense øjeblikket. Skønt deres øjenkontakt ikke var særlig intens. Ikke endnu. "Den var udmærket. Nu er den lige blevet en anelse bedre," sagde hun og gengældte hans smil. "Hvad med din aften?"

[Ambrose Berkeley]

Ambrose tog en tår af sin ingefærsøl og brød kort øjenkontakten der var blevet etableret. Den var dog ikke så fastlåst at det virkede underligt, ville han mene. Han lo en smule over hendes kommentar om at endes aften var blevet lidt bedre.

"Udmærket, udmærket," svarede han med et smil på spørgsmålet som han selv næsten lige havde stillet hende. En anden ting han stillede var øllen, ned på bordet, i en bevægelse som nok afslørede at han i hvert fald ikke kunne kalde sig ædru.

[Cleona Ashworth]

Cleona kunne ikke lade være med at smile, da Ambrose lo. Det var en rar latter, som hun gerne ville høre langt mere af. Enten i aften eller en anden dag.

Hun løftede det højre øjenbryn, da hans bevægelser antydede, at han ikke var en ædru herre længere. Og at han havde fået en del indenbords. Spændende. Selv var det hendes første ingefærøl, som hun sad med. "Hvad har du så bedrevet i ministeriet, siden vi mødte hinanden?" Hun løftede sin glasflaske op med en rolig hånd og tog en tår af den, inden hun igen stillede den ned på bordet.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose var en smule overrasket over hvor meget denne Cleona egentlig kunne huske om ham fra deres korte møde. Han undrede sig en smule men tænkte også at det måske bare var ham der ikke havde regnet med at se noget rigtigt til hende igen og derfor ikke havde rigtig havde lagret informationerne så godt.

"Ikke det store. Hvor meget forventer du af så kort en periode?" spurgte han retorisk, efterfulgt af et smil. Det var trods alt ikke mange dage siden han havde stødt på hende sidst. At han måtte lyve var en anden side af sagen. "Er der fremdrift i Quidditchtræningen?" spurgte han så, da det pludselig slog ham at det var det hun lavede. Desuden plejede han også at følge nogenlunde med, men havde over de seneste år måtte nedprioritere det og hørte egentlig det meste fra andenhåndskilder.

[Cleona Ashworth]

Cleona havde en klæbehjerne om folk, som hun gerne ville lære at kende. Og hun glemte sjældent ting. Det var nogen gange en ulempe, hvis man gerne ville glemme de dumme ting, man havde gjort efter at have indtaget alkohol.

"Det kunne godt være, at der var sket noget spændende. Eller noget nyt efter anholdelsen af Agnes. Men det er garanteret ikke din afdeling, vel?" Spurgte hun og trak efterfølgende på skuldrene. Det var egentlig ikke særlig vigtigt for hende at vide noget om. Hun ville bare vide noget om ham. Privat.

"Træningen er som altid fremragende. Vi har jo et stjernehold i år, så vi skal nok vinde turneringen," sagde hun med et bredt smil på læberne. Quidditch var hendes liv, og hun kunne ikke forestille sig at lave noget andet.

[Ambrose Berkeley]

Til Cleonas spørgsmål rystede Ambrose blot svagt på hovedet og var egentlig temmelig lettet over at hun fortsatte med at tale, selvom dette dog ikke var noget han gav udtryk for. I stedet lyttede han til det hun havde at sige om hendes holds træning.

Han smilede ved den sikkerhed der slap hendes mund. "Ja, det har jeg hørt." Ingefærsøllen samlede han op igen og tog en tår af den velkendte væske. "Du var målmand?" lød det så fra ham, i en blandet konstaterende og spørgende tone. Det mindedes han at kunne huske, hukommelsen uden tvivl hjulpet på vej af at han havde brugt et år på Hogwarts på at spille netop den position.

[Cleona Ashworth]

Cleona lagde ikke mærke til Ambroses reaktion på ministerie-spørgsmålet. Hun fandt det også ligegyldigt. Hun kunne bare godt lide at se på hans ansigt.

Hun nikkede bekræftende til hans halve spørgsmål og lo ganske let. Han huskede alligevel lidt om hende, selv om han i første omgang havde glemt hendes navn. "Jeg er målmand," sagde hun og blinkede drillende til ham. "Har du selv spillet quidditch i din skoletid?" Spurgte hun og sendte ham et nysgerrigt blik.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose sendte hende et smil da hun blinkede og nikkede derefter til hendes spørgsmål. "Ja. Jeg spillede som målmand på mit fjerde år," uddybede han, stadig med smilet lurende bag ved ordene.

"Jeg stoppede for at blive vejleder," fortalte han så, da det måske ikke var det mest normale kun at være på holdet i et år. Han tog endnu en tår af øllen og stillede den ned da han kunne konstatere at der ikke længere var noget tilbage i den.

[Cleona Ashworth]

Cleona smilede glad, da Ambrose afslørede at han havde spillet målmand. Det var en position, som hun elskede udover alle grænser, og hun havde aldrig forestillet sig at spille andre positioner. Inden hun var startet på Hogwarts, så havde hun spillet målmand på det lokale fodbold hold. Og det var ikke så meget anderledes i quidditch.

"Det må jeg sige, det overraskede mig lidt. Men jeg kan godt se, at du er lidt vejleder-typen. Så det giver ret god mening," sagde hun, og vidste godt, at hun aldrig nogensinde havde været til overvejelse om at blive vejleder.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose lo en anelse over hendes kommentar og så lidt spørgende på hende. "Hvordan ser en vejleder-type ud?" lød så det spørgsmål der fulgte med blikket. Det var da alligevel lidt af en stempling, hvad end hun så mente med det, men det var det jo ofte når det endte med type.

Den tomme øl skubbede han lidt længere ind på bordet så han ikke ville komme til at smide den på gulvet, selvom det nu var forholdsvist sjældent at den slags skete. Måske var det fordi han prøvede at forebygge det.

[Cleona Ashworth]

Cleona trak let på skuldrene, og behøvede ikke at tænke nøjere over det. "Alvorlig, og seriøs med det man foretager sig. Sådan en, der godt vil følge reglerne. Den slags type," sagde hun med et smil, så han ikke misforstod hende. Det var jo ikke for at nedgøre ham.

Hun kiggede ned på den drink, som han stillede ind mod bordet. "Skal du have en mere?" Spurgte hun, og nikkede ned mod det tomme flaske.