|
Post by Pádraig Ó Fionnagáin on Apr 3, 2015 23:21:44 GMT 1
"Det er jeg sikker på at du ikke vil sige når du sidder på en øde ø og er begravet i brochurer," gav han igen mens han forsøgte at imitere stemmelejet i afleveringerne af hendes spydigheder.
Pádraig så lidt på Líle imens hun snakkede og bladrede brochuren igennem. "Det kommer vel an på hvad du gerne vil opnå med det," sagde han så, hvilket måske var det første fornuftige han havde sagt i løbet af dagen.
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Apr 4, 2015 21:56:16 GMT 1
"Hvis jeg sidder på en øde ø, så er det fordi jeg er på ferie. Uden dig," sagde hun spydigt og fjernede sit fokus fra den yngre bror. Hun gad ikke stå og skændes med ham lige her og nu. Han skulle nok få som betalt senere.
Hun sendte ham et tvetydigt blik. "Jeg ved jo ikke, hvad jeg vil opnå med det," sagde hun og lagde brochuren ind i inderlommen på sin kappe. Så bevægede hun sig videre i rækken af boder. "Jeg vil jo aller helst en dag undervise i eliksirer," endte hun med at sige til sidst.
|
|
|
Post by Pádraig Ó Fionnagáin on Apr 6, 2015 18:59:16 GMT 1
Pádraig gjorde en grimasse over sin søster da hun talte om ferie uden ham. I mellemtiden bællede han resten af sin græskarjuice og hørte i virkeligheden kun nok halvt efter det hun sagde. Ikke af ond vilje, han var bare lidt optaget af sin juice.
"Ja så... er det vel fint med begge dele." Han kørte sit glas lidt rundt i en rund bevægelse for at forsøge at samle det sidste. Så tog han den aller sidste tår inden han stillede glasset fra sig et vilkårligt sted.
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Apr 7, 2015 20:57:31 GMT 1
Líle trak let på skuldrene og havde et ubeslutsom blik i øjnene. Hun hadede virkelig, når hun ikke kunne tage en beslutning. Det var ikke noget hun normalt praktiserede ellers. Men når det skete, blev hun frustreret.
Et suk undslap hendes læber, og hun bøjede hovedet let. Hun havde set det hun ville, og hvis hun blev, så kom hun helt sikkert bare endnu mere i tvivl. Hun drejede hovedet og så på Paddy. "Vil du med udenfor i solen?" Spurgte hun og trådte væk fra boden de havde stået ved.
|
|
|
Post by Pádraig Ó Fionnagáin on Apr 7, 2015 21:53:19 GMT 1
Pádraig stod i noget tid og betragtede egentlig bare sin storesøster. Det var ikke ofte han så hende så ubeslutsom. På et punkt bekymrede det ham lidt, på et andet kunne han godt lide at se hende være i tvivl også. Han nikkede til hendes spørgsmål. "Ja, men jeg vil lige se om jeg kan snige et stykke kage med ud. Vil du med?" Endnu engang nikkede han, denne gang i retning af kagen, som han allerede havde fået måske lidt for meget af. Tråd afsluttet
|
|