Fremtids spekulationer

[Líle Ó Fionnagáin]

Pádraig Ó Fionnagáin
2. april 2110

Karrieredag var længe ventet hos Líle, der lige var kommet ind i storsalen, for at se på de boder, der var stillet på i rummet. Hun så sig spændt omkring, og vidste egentlig godt, hvor hun ville starte. Men hun følte, at hun nok skulle vise lidt interesse for de andre boder også. De kunne jo indeholde noget, der viste sig at være spændende.

Hun bed sig i underlæben, og styrede mod den første bod, hvor hun også stødte ind i en velkendt skikkelse. "Hej Paddy," sagde hun og lagde en hånd på sin lillebrors skulder. "På udkig efter noget specielt?" Spurgte hun så, og kiggede i et kort øjeblik på boden, dog uden at vise nogen yderligere interesse.

[Pádraig Ó Fionnagáin]

Pádraig vadede egentlig mest bare rundt imellem de forskellige boder for at vente til han kunne tillade sig at gå hen at tage noget mere græskartærte og juice da hans søster dukkede op bag ham med et spørgsmål.

Han vendte sig mod hende med et bredt smil og et kæmpestort "Nej!" til hendes spørgsmål. "Jeg er her kun for tærten," hviskede han så, som om det var en hemmelighed, hvilket det i virkeligheden overhovedet ikke var.

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle havde svært ved ikke at grine, da Paddy svarede med et meget stort nej. Det kom egentlig ikke bag på hende, når hun tog hans sidste eksamen i betragtning. Men så igen, hun var også lidt af en stræber, hvilket havde resulteret i ret gode karakterer.

"Det kan jeg ikke fortænke dig i. Den er også ret god," sagde hun og stak armen ind under hans. "Vil du så ikke med hen til tærterne og så bagefter kigge på boderne fra Mungos?" Spurgte hun og sendte ham et bedende blik.

[Pádraig Ó Fionnagáin]

"Mhm," svarede han og nikkede bestemt da hun gav ham ret. "Jeg vil i hvert fald helt vildt gerne med hen til tærterne til at starte med," svarede han og hev hende med sig. Desuden var han også vokset hende over hovedet og var efterhånden bare blevet generelt større.

"Vil du gerne følge i far og mors fodspor?" spurgte han så drillende og så mod hende. Det ville ikke komme bag på ham, men tænkte også at han næppe ville kunne gøre det selv. Han var virkelig ikke god til eliksirer og den slags, og mistænkte læreren for at være blevet skuffet af at have forventet noget af ham som Líles lillebror. Eliksirer accepterede ikke at han lavede dem på slump, mad var meget mere tilgivende.

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle rystede på hovedet af sin yngre bror, og fulgte blot med, da han var for stærk til, at hun kunne stritte imod. At han var blevet større end hende havde hun intet problem med. Han var jo trods alt af hankøn, og burde være større end hende.

"Nej, dog ikke. Jeg gider ikke være apoteker eller sådan noget. Men jeg vil gerne arbejde med eliksirer, og det gør man bedst hos Mungos," sagde hun og stoppede op foran tærtebordet sammen med broderen.

[Pádraig Ó Fionnagáin]

Pádraig trak en smule på skuldrene til hendes svar da han ikke så den store forskel, måske fordi han ikke helt var klar over hvad den store forskel var. På den anden side var det heller ikke ham der ville arbejde med det.

"Du er en kæmpe nørd," kommenterede han så istedet grinende, inden han greb sig et stykke tærte som han gik ombord i med det samme.

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle rakte drillende tunge ad Paddy og trak så efterfølgende på skuldrene. Hun var udmærket godt klar over, at hun var en nørd uden lige. "Jeg er en Ravn. Selvfølgelig er jeg en nørd, lillebror," kommenterede hun drillende.

"Du er tilgengæld slet ikke nogen nørd. Men en sports-idiot," og stak en albue i siden på ham, mens hun selv tog et stykke tærte. Hun vendte sig så om, og så ud over salen. I hvert fald så meget hun kunne se.

[Pádraig Ó Fionnagáin]

Pádraig så utilfreds på hende og skubbede instinktivt til hende efter han havde fået hendes albue i siden, som faktisk gjorde lidt ondt. "Jeg er ikke en sports-idiot." Han gjorde en grimasse. "Jeg er en mad-idiot," hviskede han så og smovsede sig igennem sin smerte.

Han kunne godt lide sport, men det var ikke hans top prioritet. Selvom det nok lå på andenpladsen eller sådan noget.

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle tog sig til siden, efter at han havde skubbet til hende. Hun fnøs lavmælt, og tog et mere fast greb i sin tallerken, så tærten ikke faldt på gulvet. "Pas lige på maden," mumlede hun og tog en bid af den.

Hun himlede med øjnene af Paddy, da han påstod, at han var en mad-idiot. "Så siger vi det, lillebror," sagde hun og rystede efterfølgende på hovedet af ham. "Du ved slet ikke, hvad du vil efter Hogwarts, vel?"

[Pádraig Ó Fionnagáin]

"Du kan da bare lade være med at bruge tallerken, som en eller anden fin person," gav Pádraig igen. Hans ordforråd svigtede ham nogle gange. Og nogle gange ofte. Selv havde han stået med tærten i hånden hele tiden, men var nu også færdig med den.

"Jeg er altså kun femten..." beklagede han sig, som svar på hendes spørgsmål om hvorvidt han vidste hvad han ville. Han greb ud efter et glas græskarjuice og tog en stor slurk. "Skulle du se på den der bod?" spurgte han så, i et forsøg på at undgå at tale mere om sin fremtid. Han var sikker på at hun udmærket godt vidste at han ikke anede hvad han ville.

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle havde absolut ikke tænkt sig at stå og spise en tærte med hånden. Slet ikke når den var så klistret som den hun havde valgt. Det ville give et virkelig forkert indtryk, når hun skulle hilse på sine måske fremtidige kollegaer. Og så hadede hun at få beskidte fingre.

"Nej, er du virkelig blevet femten? Sikke en overraskelse," mumlede hun sarkastisk. "Jo, kom så!" Hun stillede sin halvfærdige tærte fra sig, og bevægede sig hen mod boden, og satsede på at Paddy fulgte med derhen.

[Pádraig Ó Fionnagáin]

"Jeg er skuffet over at du ikke har opdaget det endnu, jeg har været det i snart et år," svarede Pádraig til hendes sarkastiske kommentar og rakte tunge af hende. Han tog ikke hendes spydigheder seriøst.

Kort efter fulgte han dog med hende hen mod boden. Da de kom derhen tog han en tår af sin juice som han havde taget med sig og så sig lidt omkring.

[Líle Ó Fionnagáin]

"Det er jeg næsten helt ked af," svarede hun igen sarkastisk og lod sig ikke bemærke med, at han rakte tunge af hende. Selvfølgelig var hun fuldt ud klar over, hvor gammel han var. Især fordi han hele tiden gjorde opmærksom på, at han var den yngre af de to, og nu var højere.

Líle stoppede op ved boden, og kiggede nysgerrigt på de plakater og dokumenter der lå omkring på bordet. "Uh, de har taget en brochure med!"

[Pádraig Ó Fionnagáin]

Pádraig sendte sin søster et olmt blik ved hendes næste kommentar. Han havde trods alt vænnet sig til den opførsel efter hånden, så han kunne ikke tage det for alvorligt.

Han rettede blikket imod alle de ting der lå på bordet og ved kommentaren så han på Líle med et hævet øjenbryn. "Du har altså nogle underlige former for fornøjelser." Brochure... tænkte han ved sig selv. Det var også et underligt ord.

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle himlede åbenlyst med øjnene af Paddy og rystede efterfølgende på hovedet af ham, som hun havde gjort så mange gange efterhånden den dag. "Vi kan ikke alle rende rundt og fornøje os med mad," svarede hun og tog en brochure op.

"Jeg er dog ikke helt sikker på, at det er den rette vej for mig," mumlede hun og bladrede den hurtigt igennem, mens hun skimtede bogstaverne på siderne. "Jeg mener, at helbrede med eliksirer, eller arbejde med eliksirer i ministeriet? Jeg ved det virkelig ikke," sagde hun og bed sig selv i underlæben.