|
Metoder
Mar 23, 2015 19:48:59 GMT 1
Post by Nora Whitebeam on Mar 23, 2015 19:48:59 GMT 1
Miles HeeneyNora syntes efterhånden at skemaet var ved at være godt pakket med Quidditchkampe og de kommende F.U.T.'er. Så hun havde smidt en skolebog og nogle skriveredskaber i sin taske på vej til træning og da de nu var færdige på banen og hun var blevet færdig med at klæde om var hun igang med at bevæge sig mod slotsgården. Bogen, der var til faget besværgelser, havde hun allerede hevet op ad tasken og bladrede lidt igennem den imens hun overvejede hvor hun skulle begynde. Samtidig sørgede hun for at holde øje med jorden så hun ikke endte med at snuble.
|
|
Miles Heeney
Box-navn | Juicy |
Alder | Sytten |
Stilling | Anfører & basker |
|
Metoder
Mar 24, 2015 20:24:37 GMT 1
Post by Miles Heeney on Mar 24, 2015 20:24:37 GMT 1
Træningen var overstået og Miles var håbefuld. Håbefuld, med en grad af stigende vanvid. Chancen for at Slytherin kunne vinde quidditchpokalen var minimal, men han var fast besluttet på vise holdet fra sin bedste side. Selvom Quidditchtræningen fyldte det meste af Miles' tid og tanker, var han tvunget til at koncentrere sig om sine F.U.T-studier - og her gik det knap så godt. Hver gang han satte sig for at læse var det som om hovedet løb mod en mur, og små koste dansede rundt i formationer i hovedet. Miles havde skiftet tøj og bevægede sig nu op mod slottet, da han fik øje på Nora et stykke fremme. 'Nora!' Med få skridt nåede han op til hende. 'Jeg skal lige tale med dig'. De fleste fra Slytherins quidditchhold var vant til Miles' nagging når han blev opsat på noget. 'Når I laver Hawkshead-formationen bliver du nødt til at flyve hurtigere eftersom du er i forreste position. Og dit greb på kosten skal være længere fremme så du læner dig længere frem og luftmodstanden bliver mindre', plaprede Miles og gestikulerede med hænderne.
|
|
|
Metoder
Mar 26, 2015 21:46:30 GMT 1
Post by Nora Whitebeam on Mar 26, 2015 21:46:30 GMT 1
Nora sænkede farten da hun hørte Miles råbe efter hende, men fortsatte med at gå da han var kommet op på siden af hende. Hun rynkede øjenbrynene sammen for en kort stund imens hun lyttede til hvad han havde at sige. Bogen lukkede hun imidlertid sammen og holdt den blot i hånden istedet for at gå at kigge i den.
På den ene siden blev hun lidt irriteret, på den anden side var hun vant til det og hendes hoved var på det tidspunkt nærmest allerede igang med at læse op. Et svagt smil viste sig i hendes mundvig hvis karakter ikke helt var til at specificere. "Jeg ved det godt," svarede hun så i en utilfreds tone. "Jeg kan altså godt gøre det bedre."
|
|