Eskapisme

[Agnes Tweedy]

Agnes' skuldre faldt lidt igen, da Terrance kyssede hende og hun trak ham lidt tættere på sig. Et underfundigt drag hvilede over hendes læber og hun trak sig ikke langt væk fra ham, da hun smilende svarede. "Blive gift," drævede hun saligt og i det øjeblik, var hun faktisk ikke i tvivl om at hun mente det.

Hun kærtegnede hans side og tiltede hovedet en anelse mere tilbage, så hun bedre kunne se ham. Varmen var klar i hendes blik, men hendes mellemgulv summede alligevel lidt. "Være lykkelige."

[Terrance Tweedy]

En kuldegysning rejste hele vejen op langs Terrances rygrad, som han så Agnes i øjnene. I en pludselig impuls, lænede han sig frem og trykkede læberne insisterende imod hendes. Hans ene hånd lagde sig i hendes nakke og den anden gled lidt ned og greb fat ved hendes knæhase, blot for at trække hende tættere på.

Først da han havde brug for luft, trak han sig en anelse væk, lettere stakåndet og med et søgende blik. "Mener du det?" Hans stemme var hæs, men han kunne ikke være mere ligeglad.

[Agnes Tweedy]

Agnes var mildest talt overrasket over Terrances reaktion. Evigt kontrolleret som han var, forventede hun ikke ofte den intensitet, han i det øjeblik kyssede hende med. Hele hendes mellemgulv slog adskillige kolbøtter. Varmen fra hans hænder fik hende til at skælve en anelse og da de brød fra hinanden, havde Agnes' kinder tydeligt taget farve.

Selv tog hun sig dog ikke af det, men hørte blot Terrances spørgsmål. Hendes blik sagde det hele, selv før hun lettere åndeløst nikkede. "Ja," lød det lavmælte, men sandfærdige svar, der fik hendes hud til at krible. Agnes så dybt i de isblå øjne og hendes egne flakkede ikke den mindste smule.

[Terrance Tweedy]

Terrances hjerte - og mave - slog en kolbøtte. Et punkteret "oh," forlod ham og han stirrede lidt på hende, før han huskede at trække vejret, rømmede sig og rettede sig lidt op, rød i kinderne. "Nu?"

Han var forbløffet over sin egen reaktion. Hvis nogen havde fortalt ham for et par dage siden, at det var sådan han ville have tilbragt sin weekend, ville han ikke have troet på dem. Nu så han direkte på Agnes og spurgte hende reelt, om de skulle droppe forbeholdene og få det overstået.

[Agnes Tweedy]

Agnes var normalt ikke nem at hyle ud af den, men hendes hjerte bankede nu alligevel lige vel hårdt og hendes hud kriblede af en rastløshed, som ikke drev hende andre steder hen. I stedet sank hun en enkelt gang og overvejede det ene, spørgende ord, uden at løsrive blikket fra hans.

Hun havde altid drømt om et stort bryllup. Den perfekte brudekjole. De smukkeste omgivelser. Og pludselig føltes det alt sammen ligegyldigt, så længe hun bare fik Terrance Tweedy. Hun var ikke i tvivl og det kunne ses i hendes blik, men alligevel spurgte hun lavmælt. Intenst: "Hvad vil du?"

[Terrance Tweedy]

Terrance havde det som om tiden stol stille. Han stirrede direkte på Agnes og i et langt øjeblik var han stille. Så tog han en dyb indånding, lukkede øjnene og kyssede hende forsigtigt, blidt. "Jeg elsker dig," mumlede han dæmpet, da han trak sig lidt væk igen.

"Jeg vil giftes med dig. Om det er nu eller om et år, efter al planlægning i verden..." Han åndede tungt ud, med en lille, munter lyd. "Det er detaljer."

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenlåg flakkede blidt i, da Terrance kyssede hende og sommerfuglene i hendes mave dansede. De brune øjne var søgende og hvad de fandt, sammen med det hun hørte, fik hende til at smile impulsivt.

Hun løftede en hånd og hvilede den mod hans kind. "Gift dig med mig," nærmest hviskede hun, men uden skyggen af tvivl. Alle tanker om hvorfor det ikke skulle være, var ikke tilnærmelsesvis til stede. Det var ikke relevant og ændrede ikke de følelser der rasede igennem hende. Hun ville have, at han var hendes og at hun var hans.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede. Han så nærmest hypnotiseret ind i Agnes' mørke, mørke øjne og smilede pludselig dumt. "Hvis du insisterer," svarede han, lettere grødet, før han rømmede sig bestemt. En munter lyd røg over hans læber og han lænede sig nok frem til at kunne hvile panden imod hendes.

"Kan vi spise først?" Han strøg fingrene over hendes nakkehår og grinede dæmpet. Giftes. Nu. Det var en mærkelig tilstand han befandt sig i.

[Agnes Tweedy]

Agnes kunne ikke lade være med at le. Latteren boblede over hendes læber og hun følte sig mere bekymringsfri end hun havde været i uger. "Vi kan spise først," lovede hun ham og hvilede panden ind mod hans. Hendes puls var stadig hurtig og en meget lille del af hende var egentlig bevidst om behovet for næring.

Først og fremmest var der dog vigtigere ting at se til, såsom at kysse ham hjertefølt. Hun havde en mindre klump i halsen, men en voksende lykkefølelse i resten af kroppen og det var kun modvilligt at hun slap Terrance igen. "De tyve minutter må snart være gået."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede og han blev ved med at smile, da Agnes kyssede ham og han kyssede hende tilbage. Fingrene krummede sig let om hendes ben, før han slap det igen, trak hånden til sig og langsomt og modvilligt rettede sig op. Han nikkede.

"Det var en lidt anden måde at bruge dem på end jeg troede du foreslog," drillede han dæmpet, men varmt, som han bøjede sig lidt for at se til maden. "Ikke at jeg klager..."

[Agnes Tweedy]

Agnes lo varmt og formåede ikke helt at se hverken uskyldig eller fortrydende ud. "Mine intentioner var ikke nær så ærbare," bekræftede hun, før hun i en glidende bevægelse skubbede sig ned fra bordet og åbnede et skab for at finde service.

Blikket blev dog ved med at glide mod Terrance og det tog uforholdsmæssigt lang tid at finde glas og tallerkner frem. "Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal koncentrere mig om at spise nu."

[Terrance Tweedy]

Terrance så op og på Agnes med latter i øjnene og rystede på hovedet. "Nej. Nej, det aner jeg heller ikke. Men jeg ér sulten." Han snuppede grydelapperne og fiskede det første fad ud af ovnen.

"Hvor kan man overhovedet blive gift på det her tidspunkt?" Hans pande var let rynket. Han var bogstaveligt anlagt. "Måske skal vi vente til i morgen?"

[Agnes Tweedy]

Agnes kunne ikke lade være med at smile over Terrances spørgsmål, hvis ikke for at le lavmælt. "Jeg ville ikke være utaknemmelig for nogle timer til forberedelse," indrømmede hun og tog bestik fra skuffen. Det endte ovenpå tallerknerne, som hun hejsede op på den ene arm. Egentlig vidste hun ikke om det overhovedet var muligt indenfor så kort tid, men hvorfor skulle det ikke være det.

Hun satte tallerknerne fra sig på spisebordet og vendte sig mod Terrance igen, lænende sig tilbage mod stolen. Et lille smil spillede over hendes læber og øjnene glimtede, selvom hun var ganske alvorlig. Det var bare svært ikke at svæve over den dominerende følelse af baskende sommerfugle. "Jeg har tænkt på at tage dit navn. Hvis du vil have det."

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede let. Han tog en dyb indånding og vippede tryllestaven lidt, så fadene stille og roligt svævede over på bordet. Blikket mødte Agnes' og han smilede varmt, før han indfangede hende med den ene arm og stjal et ømt, dybfølt kys.

"Agnes Tweedy," mumlede han dæmpet, som han strøg hende let over kinden. "Det lyder godt." Han gav hendes side et klem, før han slap hende og trak sin egen stol ud. Han satte sig med kriblende nerveender og så spændt på hende. "Vi bør snakke om husforhold," nævnte han henkastet.

[Agnes Tweedy]

Agnes' mave slog en kolbøtte og hun kunne ikke lade være med at bemærke, hvordan det hele stadig føltes helt rigtigt. "Agnes Tweedy," gentog hun prøvende, accepterende sit kommende navn. "Det kan jeg bestemt vænne mig til," konstaterede hun og stjal endnu et kys, før hun selv tog plads på sin egen stol.

Hendes fokus var dog ingenlunde på maden foran dem, skønt det duftede herligt. Hun så lidt overvejende på ham, med en afslørende trækning i den ene mundvig. "Jeg tror, at dit kontor bliver trængt. Hogwarts er selvfølgelig lidt mere luksuriøse forhold end den dårlige ende af Tudselommen, men stadig..." Hendes blik spillede lidt, men der var nysgerrighed i det.