Eskapisme

[Agnes Tweedy]

Terrance Tweedy

Selvom der teknisk set ikke var så langt til Isle of Skye, så føltes det alligevel som en helt anden verden. Vinden piskede og det var koldt, men alligevel var luften frisk og syntes at dulme de mange bekymringer, der gemte sig under Agnes Atterberrys overflade. Hun lukkede kortvarigt øjnene og lod vinden kærtegne sit ansigt, før hun drejede sig en anelse og så mod den åbne havedør bag sig.

Hun trak det tykke sjal lidt tættere sammen om sig og sukkede lavmælt. Hun kunne svagt høre lyden af Terrance, der stillede taskerne ind på soveværelset og Agnes tillod sig at nyde simpliciteten i det. Måske var det en flugt til en anden verden, men hun satte pris på den og uden at hun selv var klar over det, trak antydningen af et smil frem over hendes læber.

[Terrance Tweedy]

Terrance satte bagagen fra sig og tog sin hat af, inden han gik efter Agnes og fandt hende udenfor på den lille terrasse med vinden hivende i de opsatte krøller og ryggen til ham. Et smil trak op i hans mundvige og han kom op bag hende og lagde den ene arm omkring hende, før han plantede et overfladisk kys mod hendes kind.

"Nyder du udsigten?" Han så selv ud over havet og smilede tilfredst. Det var et smukt sted hendes forældre havde og selvom han ikke havde mødt dem endnu, følte han sig stødt en smule tryggere ved tanken.

[Agnes Tweedy]

Et lavmælt suk gled ud mellem Agnes' læber og hun lænede sig instinktivt lidt tilbage mod Terrance. Hun nikkede og smilede en kende nostalgisk. "Det her er lige, hvad jeg har brug for," konstaterede hun og missede lidt med øjnene mod den skarpe, kolde vind.

Hun havde aldrig været alene i hytten før. Hun var selvfølgelig heller ikke helt alene, men uden familiemedlemmer. Det var en besynderlig følelse, der dog blev overtrumfet af tilfredsheden med en hel weekend sammen med Terrance. Hun drejede hovedet en anelse og hvilede det tilbage mod hans skulder. "Kunne du finde soveværelset?"

[Terrance Tweedy]

Terrance tog en dyb indånding i den klare luft og gav Agnes et let klem, som hun hvilede sig tilbage imod ham. Han smilede skævt over spørgsmålet og plantede et kys på hendes pande. "Mmh, jeg fandt det," svarede han drillende. "Der er kun fire rum."

Blikket spillede en anelse, før han så ud over vandet igen. "Det her var en perfekt idé. Skal vi lave aftensmad med det samme eller har du brug for at suge det hele lidt til dig først?"

[Agnes Tweedy]

Agnes fnøs muntert og drejede hovedet igen, så hun kunne se ud over vandet. Solen var på vej ned og inden længe ville det sandsynligvis for alvor blive koldt. Hun svarede ikke Terrance med det samme, men stod blot fordybet i tanker i et stykke tid, før hun sukkede lavmælt og gjorde sig fri af hans arme.

"Jeg kunne bruge hele aftenen på det," konstaterede hun og smilede varmt, før hun stjal et flygtigt kys. "Der er ingen grund til at være sulten imens."

[Terrance Tweedy]

Terrance ventede lidt på et svar, før han trak hånden til sig og tog en dyb indånding. Han så ned på hende med et smil, både på læberne og i øjnene. "Jeg kunne bruge hele aftenen på at se på dig," bemærkede han, med en lettere drævende tone, der gjorde kommentaren væsentligt mindre slesk end den ellers ville have været. Han blinkede og kyssede hende på panden.

"Så kom. Lad os få stegt den fisk. Var det laks, sagde de?"

[Agnes Tweedy]

Ikke længe efter var aftensmaden godt på vej og Agnes åndede ud efter at have sat rodfrugter i ovnen. Hun greb sit vinglas og tog en lille tår, før hun listede en arm omring Terrance ved komfuret.

Hun var ikke helt høj nok til at hvile hovedet mod hans skulder og skottede i stedet forbi hans arm. "Kan vi ikke bare blive her og lade som om at vi ikke har forpligtelser andre steder?" musede hun saligt og udmærket klar over, at det var urealistisk. Men tanken var rar.

[Terrance Tweedy]

Terrance lavede aldrig mad mere. På Hogwarts var der andre, der tog sig af det, når han besøgte sine forældre og sin søster, var det ikke noget han tog sig af. Nu stod han dog helt tilfreds og stegte grøntsager med duften af mad i næsen og sin forlovede i behagelig nærhed. Det var perfekt.

En bekræftende brummen forlod ham ved hendes spørgsmål. "Lad os," svarede han muntert, før han drejede sig lidt og plantede et kys på hendes kind. "Eleverne savner mig sikkert ikke alligevel."

[Agnes Tweedy]

Agnes blottede tænderne i et smil og tiltede hovedet lidt til siden, da Terrance kyssede hende på kinden. "Det kan være, at de slet ikke opdager det," bemærkede hun drillende og kneb ham en enkelt gang i siden, før hendes blik gled mod panden og grøntsagerne, der lystigt stegte.

"Jeg ser, at jeg skulle have udnyttet dig i køkkenet for længe siden," konstaterede hun og viklede armen fri, for i stedet at læne sig mod køkkenbordet, uden at tage blikket fra ham. Hun havde ikke set Terrance lave mad før og af en eller anden grund fik det hende til at smile lidt, på trods af at hun som regel foretrak at gøre det selv alligevel.

[Terrance Tweedy]

Terrance drejede sig mod komfuret igen og rodede lidt rundt i grøntsagerne, før han skævede til Agnes med et definitivt træk i mundvigene. "Hm," brummede han tænksomt som svar.

"Jeg har levet alene i det meste af mit voksne liv uden at sulte ihjel," svarede han drillende. "Hvilket, hvis du skulle have glemt det, har varet væsentligt længere end du har skulle stå for din egen aftensmad, smukke. Men jeg har ingen klager over, at du har lavet mad til mig." Hans tænder var kort synlige. "Slet ingen."

[Agnes Tweedy]

Agnes' læber gled tilbage over tænderne og hun så ikke ud til at fortryde det mindste. Tværtimod spidsede hun læberne i et godmodigt provokerende smil, før hun tiltede hovedet lidt til siden. "Du har ret. Jeg havde glemt, at du var fra stenalderen," drillede hun og lænede sig lidt frem, før hun i en glidende bevægelse havde skubbet sig op på køkkenbordet at sidde - som hun klogeligt havde tørret af kort forinden.

Hun så lidt mere alvorligt på ham, men smilede stadig varmt. "Jeg kan godt lide at gøre det," indrømmede hun og vippede lidt med en fod, før hun foldede benet over det andet.

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs og skruede lidt ned for ilden under panden, før han rykkede sig til siden og lagde en hånd på køkkenbordet på hver side af Agnes. "Du er lidt en husmor," bemærkede han, kun halvt drillende. Han smilede skævt og hævede begge øjenbryn lidt.

"Kan jeg regne med, at der står sovs og kartofler på bordet hver aften, når jeg kommer hjem til dig?" Et underholdt glimt i hans blik blev ledsaget af varme, som han gav hendes ene lår er let klem.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt og slog kortvarigt blikket ned. "Min mor siger det samme," konstaterede hun og spidsede læberne lidt overvejende. "Jeg kan lide at lave mad og endnu mere, når der kommer nogen hjem til at spise det."

Hun foldede benene ud og fangede Terrance med det ene, smilende lidt tilfreds. "Nogen ville kalde det et levn fra en anden tid. Med den nye lov, ser det ud til at enigheden bliver større."

[Terrance Tweedy]

Terrance lod sig villigt indfange og smilede lettere smørret, som han løftede den ene hånd og lagde den imod hendes hals. Den anden fandt hendes lår og strøg et stykke opad. ”Jeg har ikke noget imod gammeldags,” bemærkede han, før han lænede sig nok frem til at kunne kysse hende blidt.

”Eller husmødre,” tilføjede han dæmpet, inden han slap hende halvt for at rode lidt rundt i grøntsagerne med den ene hånd. ”Ærgerligt, at det er blevet ulovligt...”

[Agnes Tweedy]

Agnes' hud sitrede lidt under Terrances berøringer og hun slap en lavmælt, bekræftende lyd. "Ærgerligt," gentog hun lavmælt, men uden at kaste sig ud i en længere snak om det. Hun havde ikke noget imod tanken om at gå hjemme, men alligevel ikke snart. Ikke så uvis som fremtiden så ud.

Til gengæld lænede hun sig frem, da han vendte sig mod hende igen og stjal et enkelt kys, kun for at dreje hovedet lidt og plante et mod hans hals øjeblikket efter. "Så må vi udnytte den tid vi har, hvor vi begge har fri," mumlede hun smilende ind mod hans hud.