|
Post by Aileen Averill on Mar 18, 2015 22:16:13 GMT 1
Aileen havde været på Tarantallegra og var nu på vej hjem i den friske aftenluft, hun frøs en del men var for fuld til at lægge mærke til det. Hun forsøgte at finde hjem til sit lille hus, men var ved at indse at hun nok var gået forkert på et eller andet tidspunkt og drejede derfor brat om for blot at gå direkte ind i en høj bredskuldret mand. Hun var tæt på at miste balancen, men formåede at gribe fat i ham for ikke at vælte. "Undskyld.. ej det må du virkelig undskylde" Bemærkede hun og vendte blikket mod mandens ansigt, der virkede svagt bekendt. "Brody!" Udbrød hun smilende og rettede sig lidt op, selvom hun stadig svajede.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 19, 2015 0:55:57 GMT 1
Brody havde været til middag hos Maggies forældre og var slået et smut forbi den Kogende Kedel bagefter. Normalt ville han være taget med Maggie hjem, men hun havde travlt dagen efter og han skulle egentlig også have løbet en aftentur. Normalt var han nærmest religiøs med sin træning - som elitesportsmand - men denne gang havde han noget at tænke over, som krævede mere end en god, lang løbetur. Han endte med at lede efter svarene i adskillige krus med øl og fandt det aldrig rigtig.
Da han var på vej hjem, stødte han pludselig ind i en rødhåret kvinde. Han var ikke ligefrem ved at falde om over kollisionen, men hjalp hende derimod med at holde sig oprejst, som blikket faldt på hendes ansigt og han kom til at smile skævt. "Aileen," hilste han, en anelse tøvende. Han kendte ikke Maggies veninde frygtelig godt. "Har du fået en tørst over tåren?" En munter, brummende lyd røg over hans læber, da han indså talefejlen. Han forsøgte dog ikke at rette den.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 19, 2015 10:30:08 GMT 1
Aileen lagde en hånd på hans arm for at støtte sig selv og så ham i øjnene med et skævt smil på sine læber. "Det kan jeg vist ikke benægte.. " Sagde hun og formåede at rette sig lidt op, selvom hun stadig følte sig en smule ude af balance. "Jeg har vist drukket så meget at jeg ik kan finde hjem.. " Hun skar en mindre grimasse og rystede på hovedet. "Det er virkelig dumt.. " Bemærkede hun og overvejede om hun ville have mere held nu, højst sandsynlig ikke.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 19, 2015 21:17:22 GMT 1
Brody lo dæmpet af Aileen og støttede hende. Han var selv beruset, men tydeligvis ikke lige så langt væk som rødtoppen. "Kom," svarede han. "Jeg følger dig hjem, fulderik. Du ender bare med at komme til skade."
Han fnøs muntert og tilbød hende en arm. "Hvad er det din adresse er?"
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 19, 2015 21:25:39 GMT 1
Aileen var ikke svær at overtale, i virkeligheden havde hun vist allerede faldet et par gange, så vidt hun kunne huske og hans arm var utrolig betryggende i sådan en situation. "Tak.. " Sagde hun og tog fat om den, mens hun smilede en anelse. "Jeg tror desværre jeg slog mig tidligere da jeg gled i nogle våde blade.." Mumlede hun og lagde en hånd på sit knæ, inden det gik op for hende at han havde spurgt om noget. "Min adresse.. Øhm.. Den billige ende af Fønixengen.. Alfegade.. 5" Sagde hun med et skævt smil og støttede sig til ham, mens hun begyndte at gå.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 19, 2015 21:58:24 GMT 1
Brody fnøs dæmpet og rystede lidt på hovedet af Aileen. Han var dog selv en anelse for bedugget til at tage situationen helt seriøst. Til gengæld vidste han udmærket hvor Alfegade var henne og begyndte at gå i den rigtige retning, skævende lidt til hende imens.
"Hvorfor er du fuld og alene, Aileen?" Han smilede skævt. "Hogsmeade er sgu ikke sikker nok til det."
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 19, 2015 22:18:06 GMT 1
Aileen smilede en anelse over hans spørgsmål og strøg et par lokker af sit røde hår væk fra sit ansigt. "Fordi jeg er død uansvarlig.." Sagde hun og grinede afdæmpet, for beruset til at kunne tage faren alvorligt. "Men nu har jeg jo dig ved min side og så kan det vel ikke gå helt galt ikke sandt?" Spurgte hun og skævede op mod ham mens hun blottede tænderne i et venligt smil.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 19, 2015 22:52:50 GMT 1
Brody fnøs dæmpet og rystede lidt på hovedet igen. Han strammede sit greb lidt omkring hende for at holde hende på benene og gik videre i tavshed. Et par øl mere og han ville have været samme sted. Det var dog for det absolut bedste, at han havde styret sig en smule. Ansvarlighed var hans nye ting. Tilsyneladende. Det hang ham lidt ud af halsen.
Da de nåede hendes hjem, stoppede han op. "Har du din nøgle?" Han betragtede hende afventende med en munter trækning i mundvigen.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 19, 2015 23:16:28 GMT 1
Aileen rettede sit hoved op fra Brodys skulder og rynkede sine øjenbryn over hans spørgsmål. Hun håbede virkelig ikke hun havde smidt den væk, men da hun gav sig til at lede i sin taske, fandt hun den heldigvis nogenlunde hurtigt. Hun kunne dog ikke selv overskue at stikke den ind i nøglehullet, så hun nøjedes med at række den til ham og smile beklagende til ham. Hun lænede sig stadig mod ham og mærkede trætheden overvælde hende nu hun var så tæt på sin seng.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 20, 2015 0:07:19 GMT 1
Brody tog imod nøglen og fik døren op. Han betragtede Aileen lettere skeptisk, men muntert. "Kan du selv finde i seng herfra?" Et øjenbryn røg op.
Han kunne godt selv bruge sin seng. Direkte at transferere sig væk var dog næppe fornuftigt. I stedet måtte han gå hele vejen. Der var langt.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 20, 2015 0:22:53 GMT 1
Aileen smilede skævt over hans spørgsmål og rynkede sine øjenbryn, mens hun rystede på hovedet. "Altså jeg kan prøve.. men jeg har på fornemmelsen at jeg falder på de skæve trappetrin" Den eneste grund til at hun havde haft råd til dette hus, var at det var i temmelig dårlig stand.
Til sidst vendte hun ansigtet mod ham og blottede tænderne i et stort smil, mens hun lagde hovedet let på skrå. "Så måske det er bedst du hjælper mig.. " Sagde hun og svajede lidt, da hun trådte ind af døren hvorefter hun forsøgte at tage sit overtøj af uden held. Indenunder havde hun en kjole, der passede til Tarantallegra klientellets drastiske mode og den var selvfølgelig rød, hendes yndlingsfarve.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 20, 2015 0:42:29 GMT 1
Brody himlede med øjnene og kom til at le. "Grindelwalds skridtbind," mumlede han opgivende. "Så kom dog her."
Han havde det lidt som da Willow var yngre og skulle have hjælp, da han gav sig til at hjælpe hende af med kappen. Kjolen indenunder fik et flygtigt blik. Han var fuld og trods alt også et menneske. Og en mand. Så hang han kappen fra sig og tog en dyb indånding. "Kom så," opfordrede han, som han hankede op i hende og fik hende med sig op af trappen.
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 20, 2015 1:00:35 GMT 1
Aileen så smilende på ham efter han havde taget hendes kappe af og hun fulgte klodset med hen til trappen, hvor hun lagde en arm om ham og hovedet på hans skulder. "Du er virkelig sød Brody" Bemærkede hun og skævede smilende op til ham, men blev så meget optaget af at forsøge at ramme trappetrinene med sine fødder. "Du skal være velkommen til at blive.. hvis du har lyst" Sagde hun og grinede en smule, velvidende at han højst sandsynligt ville sige nej.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Mar 20, 2015 1:19:00 GMT 1
Brody fandt ikke situationen helt så underholdende som Aileen gjorde, selvom han smilede skævt over komplimenten. Han stoppede kort op over tilbuddet, før han hjalp hende op på det sidste trappetrin og videre frem. "Det er sgu ikke så klogt," bemærkede han dæmpet, men alligevel med et mørkt glimt i øjnene.
Rødtoppen var temmelig fræk, men væsentligt mindre i sin håbløse tilstand. Og så var der noget med ansvarlighed. Skræmmende, kvælende ansvarlighed. "Hvor er soveværelset?"
|
|
|
Post by Aileen Averill on Mar 20, 2015 1:26:55 GMT 1
Aileen smilede lidt over hans ord og fulgte med ham væk fra trappen. Det var måske ikke særlig klogt, men hun havde ikke god erfaring med at opføre sig fornuftigt - ikke når det kom til de her ting i hvert fald. Hun nikkede hen mod døren til soveværelset og glædede sig til at ligge på sin seng, hvor hun i det mindste ville virke mindre hjælpeløs.
Inde i rummet slap hun sig fri fra hans greb og var hurtigt nede på sengen, da rummet ikke var særlig stort. Et lille tagvindue var det eneste der slap månelyset indenfor. Med et muntert smil på sine læber drejede hun rundt i sengen og smilede skævt. "Er du helt sikker? For der er plads nok og jeg skal nok opføre mig ordentligt"
|
|