Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 22, 2015 23:32:04 GMT 1
Owain kløede sig lidt i skægget og rømmede sig en anelse. "Mit kontor er nærmest også et hjem det meste af tiden," bemærkede han. "Når jeg ikke er ude og stikke snuden i alt det, som folk ikke synes vedkommer andre." Hans blik spillede lidt, men smilet gik til gengæld i sig selv, før han trak antydningsvist på skuldrene.
"Men min adresse er også stadig hjemme. Det er ikke så nemt at finde en bolig længere. En mindre heldig effekt af samfundsopdelingen..."
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 23, 2015 1:02:02 GMT 1
Erica blottede tænderne og lo lavmælt over Owains konstatering. "Skål på det," svarede hun tørt og løftede sit krus for at tage en tår. Et lavmælt, tilfreds suk gled over hendes læber, da hun sænkede det igen.
Hun skottede mod journalisten og smilede skævt. "Vi må bare blive bedre til at dele pladsen, ja?" Hun hævede et øjenbryn lidt, med et utvetydigt drillende glimt i de lyseblå øjne. Han var ikke decideret kedelig indtil videre, men hvor alvorlig mon?
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 23, 2015 3:48:52 GMT 1
Owains øjne smilede mere end hans læber gjorde i det øjeblik, hvor han så Erica Owens i øjnene, men mundvigene sitrede. "Skål," gentog han, før han tog en tår til. "Vi øver os allerede, kan man sige. Men efterhånden er det ved at blive lige tæt nok. Jeg er på udkig efter et sted. Hvad med dig? Er du tilfreds med at bo hjemme?"
Han hævede brynene en anelse. Det var ikke til at regne ud hvor gammel hun var. Assistent for Kinnaird, hvem det så end var.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 24, 2015 13:18:12 GMT 1
Erica åndede overvejende ud og vippede kruset lidt mellem hænderne. Det var stort nok til, at hun ikke kunne lukke fingrene helt omkring det. "Ja og nej," konstaterede hun endelig og rynkede lidt på brynene, før hun drejede hovedet mod Owain og lod blikket fare en enkelt gang nedover ham.
Så rettede hun blikket tilbage mod scenen og rettede sig lidt op. "Jeg arbejder ikke på kroen, men det er alligevel rart at være tæt på den," indrømmede hun lidt tøvende. Normalt talte hun altid højt om sine store ambitioner, men det var svært at gøre nu, hvor hun stadig stod med hele følelsen af familielivet på kroen i kroppen. "Det gør det nemmere at være en del af det hele, stadig at bo her, men jeg trænger også til at komme væk."
Hun rystede den smule tøven af sig hun i et øjeblik havde udvist og skruede det sædvanlige, selvsikre smil på, der ikke lod til at have nogle bekymringer. "Ud og få en anden fremtid og stå på egne ben. Hvem skulle ikke ville det?"
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 26, 2015 1:14:54 GMT 1
Owain trak først lidt på smilebåndet og endte så også med at trække på skuldrene. "Du kan sikkert finde nogen, men jeg er på dit hold. Jeg er klar til at få mit eget, uanset om det så betyder lillebitte lejlighed eller roommate."
Han kløede sig lidt i skægget. "Hvem af de to deroppe er egentlig din far? Og hvem er den anden? De er gode." Smilet på hans læber var ægte, som han kastede et kort blik imod musikken.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 26, 2015 11:51:58 GMT 1
Erica studsede over Owains ord og så svagt beregnende på ham i et øjeblik. Hun overvejede dog ikke længe, før hun løftede hagen lidt. "Vi kunne jo gøre hinanden en tjeneste og finde et sted sammen." Hendes blik spillede en anelse, men hun var ikke uden alvor.
På trods af det vendte hun dog lige efter opmærksomheden mod scenen og lod det impulsive tilbud hænge i luften. "Den langhårede er min far, Tim. Eller skulle jeg sige den mest langhårede," tilføjede hun med et muntert grin. "Den anden er min farbror, Aeron."
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 27, 2015 1:15:04 GMT 1
Owain hævede begge øjenbryn en anelse, men var dog befriet for at overveje strøtanken alt for længe, da hans blik i stedet dvælede et kort øjeblik ved de to mænd, han nikkede let og smilede skævt. "Så en hel familie af musikanter?"
Han tog en tår mere af ølkruset og vendte blikket tilbage imod den lidt yngre kvinde, hvor det dvælede et stykke tid. "Imponerende. Jeg har ikke en tone i livet, selv."
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 27, 2015 1:25:37 GMT 1
Erica nikkede. "Mere eller mindre. Min mor er ikke helt lige så inkarneret, men vi er der vist alle lidt," konstaterede hun og blottede tænderne, før hun spidsede læberne i et øjeblik og så vurderende på Owain. Så blottede hun tænderne og løftede hagen lidt.
"Jeg har altid sagt, at det ikke var så vigtigt at kunne synge rent, så længe man bare synger højt." Hun drejede sig lidt mere mod ham og lænede sig med overarmen mod baren, foldende armene løst under brystet. Smilet spillede muntert. "Det samme gælder ikke for instrumenter."
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 27, 2015 2:58:44 GMT 1
Owain fnøs og kneb øjnene lidt sammen. "Noteret," svarede han tænksomt. "Har dit arbejde noget at gøre med musikken? Du sagde, at du arbejdede for en... Isla Kinnaird...?"
Ølkruset nærmede sig at være tomt og han skulle ikke for sent hjem, men Erica virkede interessant nok at bruge lidt tid med, uden at have et arbejdsmæssigt formål med det.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 27, 2015 3:15:19 GMT 1
Erica hævede et øjenbryn og kneb øjnene lidt skeptisk sammen. Det var første gang i løbet af samtalen at de var skudt helt forbi hinanden, men det var tilgiveligt. Måske. "Isla Kinnaird?" gentog hun igen, prøvende. Som om at endnu en gentagelse af navnet ville få en klokke til at ringe.
Bryggerdatteren fnøs muntert. "Du er sikker på at du ikke er en af landsbyens mugglere?" spurgte hun, men holdt hurtigt en hånd op for at signalere at hun udelukkende spøgte. Mange kunne nemt blive meget fornærmet over den vittighed. "Jeg er bare overrasket. Hun er sanger? I hvert fald har hun sit eget musikbureau nu, hvor jeg arbejder. Så nej, jeg går ikke ud fra at det er forkert at sige, at musikken er relevant for mit arbejde." Erica blottede tænderne. "Selvom jeg er hendes assistent og ikke klient."
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 28, 2015 1:43:28 GMT 1
Owain fnøs, tilsyneladende fornærmet, men munterheden spillede i hans øjne, som han slog opgivende ud med armene. "Jeg hører åbenbart ikke hendes slags musik. Jeg kan bedre lide..." Han nikkede let mod scenen. "Den slags. Folkemusik."
Han hævede øjenbrynene lidt og tog sig endnu en tår. Efterhånden kunne han se bunden.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 28, 2015 15:57:44 GMT 1
"Hrm," svarede Erica skeptisk, men med et muntert smil spillende om læberne. "Det er altid noget," konstaterede hun resignerede og tømte sit eget ølkrus.
"Men måske er du bare ikke blevet ordentligt introduceret. Du kan jo lade mig spille et par numre for dig, næste gang du kommer forbi Hatten." Hun hævede øjenbrynene opfordrende.
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 29, 2015 0:54:51 GMT 1
Owain tømte kruset og fandt Erica med blikket igen, før et underfundigt smil kravlede frem på hans læber. Han tog en dyb indånding og nikkede let. "Gerne," medgav han, knibende øjnene en anelse sammen ved tanken.
"Er du her hver aften?" Hovedet faldt let på skrå, som han stillede det tomme krus fra sig.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 29, 2015 0:58:51 GMT 1
Ericas smil voksede en anelse, da Owain accepterede. Hun nikkede en enkelt, bekræftende gang og smilede lidt over spørgsmålet. "Ikke hver aften," svarede hun og kneb øjnene en anelse sammen. Hun ville ikke have at han troede, at hun ikke havde noget socialt liv udover det på kroen, selvom de fleste af hendes få venner godt nok stadig gik på Hogwarts.
"Men oftest. Jeg bor her jo," mindede hun ham om. "Du kan næsten ikke misse mig. Men hvis du kun bor lidt væk, så er det måske heller ikke noget større problem?" Hun smilede muntert.
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 30, 2015 1:06:59 GMT 1
Owain kom på benene og smilede skævt over hendes logik, før han nikkede. ”Ikke rigtig. Jeg har faktisk været her ret ofte,” svarede han, nogenlunde afslappet. ”Det var godt at møde dig, Erica. Jeg ser frem til koncerten.”
Han stak hånden frem for at trykke hendes som afsked. Øllen havde han betalt for, tøjet hang ved udgangen. Der var ikke meget mere at sige.
|
|