Prøvning og kommentarer

[Cleona Ashworth]

Ambrose Berkeley
17. marts 2110

En ung heks var på vej ind til Madam Malkins for at købe noget forårstøj, når nu de med forsigtige skridt bevægede sig mod april og konstant sommervejr. Cleona trådte ind i butikken, og løsnede med det samme kappen hun havde haft om skuldrene. Hun lagde den over armen, mens hun begyndte at bevæge sig rundt i butikken. Agnes var optaget af en anden kunde, og det var nogle af de andre ansatte i butikken også. Det passede hende fint, for så kunne hun snuse lidt til indholdet i butiksvinduerne.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose havde egentlig håbet på at ramme Madam Malkins udenfor de mest travle tidspunkter men måtte indse at dette ikke var lykkedes ham. Så da medarbejderne var optaget af andre kunder gav han sig til at se sig omkring, anse varerne og nærstudere tekstilerne, hvilket naturligvis måtte gøres med hænderne. Han vidste at han havde brug for en kappe til overgangen mellem vinter og sommer og det var efterhånden på tide at det blev til en realitet. Og mens han stod der overvejede han dog også for en stund om det kunne betale sig bedre at komme tilbage en anden dag.

[Cleona Ashworth]

Cleona gik imellem de forskellige tekstiler, da hun opdagede en, der stod lige overfor hende og kiggede på det nøjagtige samme stykke stof. Pudsigt. Eller var det skæbnen? Hun smilede lidt af sin egen tankegang, og kiggede op fra stoffet. "Du har en god smag i tekstil. Skal det bruges til en kappe?" Den unge heks plantede sit mest imødekomne smil på læberne, og fjernede en vildfaren hårtot fra ansigtet.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose rettede blikket op og lod stoffet glide ud af sin hånd da der lød en stemme fra den anden ende af rullen. Han smilede venligt til den unge kvinde stemmen så ud til at tilhøre. Nu var han også temmelig overbevist om sin egen gode smag, så han gjorde blot et kort nik som for at give hende ret i hendes påstand.

"Det overvejede jeg," indrømmede han, da han følte at det ville være høfligst at svare på hendes spørgsmål med ord. "Var du af samme overvejelser?" tilføjede han så med et lille smil, mest for hyggens skyld.

[Cleona Ashworth]

Cleona smilede til ham, selv om det ikke var mange ord, der kom ud af hans mund. Men så igen, hans fremtoning og udseende gjorde, at hun ikke lagde særlig meget mærke til det. For pokker. Han slog alle dem hun havde været sammen med, med flere længder!

Hun rømmede sig let på grund af sine egne tanker, da han stillede hende et spørgsmål. "Dog ikke. Jeg er her for at se på stof til en sommerkjole," svarede hun med et smil der afslørede hendes hvide perlerække af tænder.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose nikkede kort til hendes svar. "Det er forhåbentligvis også snart ved at være på tide," sagde han og skævede kort ud ad vinduet der på trods af tegn på lysere tider ikke ligefrem dansede af solskin. Hans blik vendte tilbage imod pigen som han instinktivt sendte et venligt smil. Endnu engang fandt hans fingre vej til stoffet foran ham, for blot at føle det igen - der måtte vel nogle overvejelser til.

[Cleona Ashworth]

Cleona kunne ikke lade være med at le ganske let af den fremmede troldmands kommentar på hendes svar. Han virkede rar og af en eller anden grund, fandt en let rødmen på vej til hendes kinder. Og hun rødmede ellers virkelig sjældent. Sådan var hun slet ikke jo. "Selv om vejret ikke er enig, så er det ved at være på tide ja. Snart er april og solen over os," sagde hun og rykkede nærmere den fremmede troldmand. Hun bed sig tænkende i underlæben, inden hun kiggede op på ham igen. "Mit navn er Cleona, og dit?"

[Ambrose Berkeley]

Ambrose havde en del af sit fokus på tankerne om stoffet men formåede alligevel at fange essensen af hvad hun sagde om vejret, som til trods for at være acceptabelt som small-talk emne ikke interesserede ham voldsomt. Til gengæld rettede han blikket op da hun præsenterede sig. "Ambrose," besvarede han med et venligt smil og en rolig stemme hendes spørgsmål.

[Cleona Ashworth]

Cleona nikkede smilende, da troldmanden sagde sit navn. Ambrose. Det var ikke ganske nydeligt navn, men ikke et hun genkendte i sin omgangskreds. Eller mellem sine venners venner. Så med andre ord, hun havde ikke set ham før eller snakket med ham før.

"Nå, Ambrose, du kommer måske her tit?" Cleona kunne have bidt sin egen tunge af. Hvad i alverden var det for et spørgsmål at stille? "Nej vent. Det var noget af en kliche at spørge om," sagde hun og viftede afværgende med hænderne. "Jeg vil egentlig mest vide, hvad du foretager dig til hverdag," sagde hun og smilede til ham. Hun var en meget ligefrem kvinde.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose begyndte at grine muntert da hun trak sit spørgsmål om hvorvidt han kom i butikken ofte tilbage. Spørgsmålet gjorde ham ikke så meget, men det sagde ham samtidig ikke specielt meget heller, så han var ikke ked af at hun trak det tilbage. Roligt stod han og betragtede hende imens hun fik styr på sine ord.

"Jeg arbejder i ministeriet," forklarede han - for nogle plejede det at være nok. Desuden brød han sig ikke om at lyve medmindre det var nødvendigt, hvilket det efterhånden var blevet betydeligt tiere end før. "Hvad med dig selv?" spurgte han så høfligt tilbage.

[Cleona Ashworth]

Cleona kunne godt lide lyden af hans latter, og det fik hende til at rødme ret tydeligt i kinderne, og sendte et sug igennem maven på hende. Hun tog sig dog hurtigt sammen, og smilede til ham.

"Hvor spændende. Jeg nøjedes med at spille quidditch for Ballycastle Bats. Jeg er deres målmand," sagde hun, og sendte ham endnu et smil, inden hun hørte sit navn. En af skrædderne var blevet ledig, og det var nu hendes tur. "Jeg må desværre forlade dig nu, Ambrose. Men jeg håber at vi snart mødes igen," sagde hun og blinkede drillende til ham, inden hun gik hen til skrædderen.

Tråd afsluttet