Solskin

[Raphael Gairden]

Raphael smilede, ved hendes undersøgende blik og nikkede i takt med det hun sagde. "Det har jeg helt bestemt.Og Mere til," kommenterede han og lagde sig lidt bedre til rette i hendes skød.
Ved hendes spørgsmål, trak han let på skuldrene. "Det... Jeg ved det faktisk ikke. Lidt måske. Jeg glæder mig til at få min eksamen, men på den anden side af den ved jeg ikke hvad der venter. Jeg aner ikke, hvad jeg skal foretage mig," svarede han og fik et lidt trist udtryk i øjnene. Han havde svært ved at beslutte sig for, hvad der skulle ske.

[Catherina Philips]

Catherina lyttede opmærksomt til hans ord og smilede en anelse, hun var egentlig ret glad for at hun havde lang tid til at hun skulle gå ud af Hogwarts. Hun ville heller ikke vide hvad hun skulle lave.
"Du kan altid optræde som Hermelin" Bemærkede hun og smilede drillende til ham, men det blegnede lidt da hun opdagede hans triste udtryk i øjnene. "Mon ikke du finder på noget? Du er tydeligvis en dygtig troldmand.. Jeg ville ikke være så nervøs hvis jeg var dig.. " Sagde hun opmuntrende og strøg sit hår bag skuldrene, mens hun så ham i øjnene.

[Raphael Gairden]

Raphael grinede, da hun mente, at han kunne optræde som hermelin. Det kunne være et kønt syn, dog ikke et der ville blive særlig populært derhjemme. "Nej, det tror jeg ikke er en god idé," sagde han stadigvæk smilende. Han så overrasket på hende, da hun nævnte, at han var en dygtig troldmand. Sådan betragtede han ikke sig selv. Han havde i hvert fald ikke bestået sine U.G.L'er med ret meget pomp og pragt. "Det kan godt være, at jeg kan få en stilling i ministeriet. Eller som butiksassistent. Så længe jeg ikke bliver spærret inde derhjemme," det sidste sagde han med et drillende smil. Mest fordi han vidste, at hans forældre godt kunne finde på det.

[Catherina Philips]

Catherina kunne ikke tro andet end at en troldmand, der kunne blive animagus også var dygtig på alle andre områder. Hun nikkede tænksomt over hans ord og smilede let. "Selvfølgelig kan du det" Bemærkede hun og løftede sine øjenbryn. "Det er der da ingen tvivl om" Hans sidste ord undrede hende dog en smule og hun så spørgende på ham. "Det gør du vel forhåbentlig ikke?" Sagde hun og bed sig bekymret i underlæben. Det lød ikke som om han havde gode forældre, alt efter hvad hun havde forstået.

[Raphael Gairden]

Raphael smilede ved hendes ord om, at han sagtens kunne få en stilling i ministeriet. Hvis det altså var det han ville. Da hun tydeligvis troede på, at hans forældre ville spærre ham inde, grinede han og rystede på hovedet. "Ikke sådan fysisk. Hvis jeg ikke selv har fundet et arbejde, ender jeg nok bare med at gå i min fars fodspor. Det er det jeg mener, med at blive spærret inde," sagde han med et bredt smil på læberne.

[Catherina Philips]

Catherina åbnede sin mund en smule og gloede dumt på ham. "Nåeh.. " Sagde hun og blottede tænderne i et smil. "Det er da vel heller ikke så galt.. " Bemærkede hun inden hun så spørgende på ham. "Ved mindre du vil noget andet end hvad han laver" Hun smilede undskyldende og trak på skuldrene.
"Jeg er nok ikke den rigtige at spørge.. Jeg gør bare hvad min storebror siger jeg skal" Sagde hun med et lille suk og trak på skuldrene.

[Raphael Gairden]

Raphael grinede let og trak på skuldrene. "Jeg vil ikke være landmand," sagde han bare og lod så emnet ligge. Hun havde sikkert også noget at sige. Hvilket kom. Han rynkede panden og så undersøgende på hende. Det havde han godt nok aldrig troet. "Du gør altid som Philip siger? Gid min lillesøster gjorde, som jeg sagde," han grinede lidt af det, men rystede så svagt på hovedet. Det ville nok være for ubehageligt for hende, hvis han rystede for meget på hovedet, nu hvor han stadigvæk lå i hendes skød.

[Catherina Philips]

Catherina rødmede lidt og nikkede med et flovt blik, inden hun trak lidt på skuldrene og strøg en lok af sit hår om bag øret. "Jeg prøver i hvert fald, men han er tit skuffet over min opførsel" Sagde hun og sukkede dybt. "Så i virkeligheden gør jeg det nok ikke.. selvom jeg prøver.. jeg kan bare ikke være så perfekt som han vil have mig til at være" Hun så trist på Raphael og smilede bedrøvet, mens hun lagde hænderne ved siden af hans hoved og så ned på sine fingre.

[Raphael Gairden]

Raphael reagerede meget instinktivt, når han kunne mærke, at folk blev bedrøvede i hans selskab. Han brød sig ikke om, hvis modparten var i dårligt humør, så gjorde han alt for at muntre dem op. Han sendte hende et beroligende smil. "Ingen er perfekt Cathy, mindst af alle os der ikke er de fødte slanger," sagde han og smilede til hende. Han løftede sin højre hånd op mod hendes ansigt, og fjernede en vildfaren tot fra hendes ansigt.

[Catherina Philips]

Cathy smilede genert over hans berøring og trak skuldrene lidt op mod ørene. "Tak Raph.. Det er sødt sagt.. " Sagde hun og bed sig overvejende i underlæben, mens hun så ham i øjnene og rødmede. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige og i et kort øjeblik var hun bare tavst akavet, indtil hun grinede nervøst og kløede sig lidt på kinden. "Vi har vel alle vores problemer.. jeg tiltrække bare de værste.." Sagde hun og smilede skævt, selvom det ikke nåede hendes øjne.

[Raphael Gairden]

Raphael smilede til hende, og tog i mod hendes ord. Han var jo en ganske sød knægt helt på bunden. Det mente han i hvert fald selv. Han synes hun så ganske sød ud, når hun bed sig i underlæben, og det fik ham til at smile endnu mere bredt.

Da der i et kort øjeblik var stille i mellem dem, ænsede han ikke, om den var akavet eller pinlig. Sådan noget lagde han sjældent mærke til. "Det tror jeg bestemt vi har. Hvem til trækker du da?" Spurgte han og så spørgende op på hende. Helt ærligt, så lyttede han sjældent til sladder, og hvis han havde hørt noget om Cathy og Miles, så var det gået ind ad det ene øre og ud af det andet igen.

[Catherina Philips]

Catherina fortrød sine ord ligeså snart hun havde sagt dem og smilede derfor undskyldende, mens hun trak på skuldrene. "Glem det.. det betyder ikke noget.. " Sagde hun og undgik hans blik, inden hun så op på skyerne, der efterhånden så en smule grå ud. Derfor rynkede hun øjenbrynene og sukkede dybt. "Jeg tror snart det begynder at regne.. Vi må hellere smutte indenfor.. " Sagde hun og rakte ud efter sin tryllestav, slog et slag med den så hendes bøger og andre ting fandt vej tilbage i hendes taske.

[Raphael Gairden]

Raphael løftede hovedet fra Cathys skød, da hun mente at det ville blive regnvejr. Han kiggede op mod skyerne, og kunne godt fornemme den lidt køligere brise og de mørke skyer, der bevægede sig hen over den forbudte skov. "Alt betyder noget Cathy, næste gang vi mødes, tager jeg samtaleemnet op igen," sagde han med et smil og rejste sig op fra tæppet. "Må jeg ride på din skulder indenfor?" Spurgte han, og forvandlede sig til den lille og søde hermelin, som var kommet løbende over græsset for noget tid siden.

[Catherina Philips]

Catherina trak på skuldrene mens hun pakkede sine ting sammen og sendte ham et flygtigt undskyldende smil, mens hun med vilje forsøgte at undgå at se ham i øjnene. "Mon dog.." Mumlede hun og nikkede derefter til hans spørgsmål. Hun rakte sin hånd ned mod ham og lod ham løbe op på sin skulder, inden hun tjekkede at hun ikke havde glemt noget og gik så op mod slottet.

Lukket