Udflugt

[Louis Howe]

Louis tog imod koppen og placerede dem sammen med termokanden strategisk ned i tasken. Han skævede op til Ollie, mens han lukkede spænderne med sine noget nedkølede fingre.

"Det er jeg vel," svarede han og svingede tasken op på skuldrene. Lige i dag havde han dog forberedt sig ekstra godt - bare for en sikkerheds skyld. Men det sagde han selvfølgelig ikke noget om. "Er det noget, du kender til?" tilføjede han drillende, men alligevel lidt seriøst. Roligt begyndte han at gå.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo lidt over Louis' spørgsmål og fandt hen på siden af ham, som de igen bevægede sig ned langs stranden. "Ja og nej, må jeg nok hellere sige," begyndte han overvejende. "Jeg er ikke altid lige organiseret, men den mest organiserede i huset derhjemme."

Han så sigende på Louis, før han smilede muntert. "Jeg ved ikke om det er betryggende eller skræmmende."

[Louis Howe]

Louis hævede let øjenbrynene. Ollies svar kom ikke som en overraskelse. "Hvis du spørger mig, er det kun en tilføjelse til de skræmmende ting, der ellers er til at finde i det hus," svarede han en anelse tørt, selvom drengenes hjem fungerede lidt som et frirum for ham (men det ville han selvfølgelig ikke indrømme).

"Jeg tror, at jeg har det fra min mor," tilføjede han tænksomt og så frem for sig. Ollie havde vist ikke været helt ved siden af, da han tidligere havde kaldt Louis for mor.

[Oliver Morecambe Young]

Ollie lo lidt overrasket over Louis' svar, men smilede et smørret smil, der vidnede om at det bestemt ikke var løgn hvad Louis sagde. "Det har du nok desværre ret i. Jeg tror at Brody havde et par sokker der kunne gå af sig selv engang," svarede han med en grimasse, men et afslappet smil på læberne.

"Jeg har det helt sikkert også fra min mor. Tror jeg. Jeg er faktisk ikke helt sikker." Han lo lavmælt.

[Louis Howe]

Louis fnøs et lille grin og skævede til Ollie. "Hvis jeg ikke tager helt fejl, har du fortalt mig, at drengene kalder dig husmor," sagde han og trak lidt på smilebåndene. "Det siger måske lidt."

Stranden var flotte omgivelser at gå rundt i, men det ujævne sand fik langsomt hans puls til at stige, og snart hvilede Louis' ansigt i svagt lidende folder. "Jeg husker det her som meget mindre krævende," mumlede han for sig selv og rettede på rygsækkens remme.