|
Post by Magnolia Dearborn on Mar 14, 2015 20:58:42 GMT 1
Caleb Burke. 11 år gammel. Slytherin. Modig, intelligent, og så var han i stand til at tage imod ordrer – dog vigtigst af alt; hans trang efter at komme hjem var hjerteskærende. Mørket havde allerede lagt sig, da Magnolia kom gående med Caleb ned af de mennesketomme gange, med så hastige skridt at det næsten brød den larmende stilhed. Magnolias hjerte bankede hårdt, men af hensyn til Caleb forholdt hun sig rolig, og ikke en eneste nervøsitet var derfor at spore i hendes ansigt. Det var der til gengæld hos Caleb, på trods af han forsøgte at skjule det godt, hvilket fik hende til – en smule atypisk for hende - at placere sin ene hånd støttende på hans skulder. ”Kan du huske hvad jeg har fortalt dig?”, spurgte hun lavmælt til ham. De var tæt på udgangen nu. Caleb vendte de blå øjne mod hende, og sendte hende et lille smil, inden han nikkede forsikrende. ”Godt”, hun gav hans skulder et klem. ”Der er ikke langt nu”
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Mar 14, 2015 21:18:36 GMT 1
Agnes opførte sig ikke anderledes end ellers. Hun var lidt stresset, havde hun indrømmet, og det var ikke nogen løgn. Det havde dog intet at gøre med arbejdet, men alt at gøre med den unge kvinde og endnu yngre dreng, der ventede udenfor kontoret. Hun ville ikke udnytte den tillid hun havde, men mål krævede ofre og så snart professoren i Mugglerstudier havde forladt sit kontor for at gå nattevagtens runde, åbnede Agnes døren for personerne i skyggerne.
Hun hilste blidt på drengen, der rystede som espeløv, men virkede modig. Hun gav Magnolias arm et varmt klem og sendte pigen tilbage til skjulestedet, før hun selv tog Caleb med sig hen til ildstedet. Ikke længe efter stod hun i sit eget hus, velvidende om at hun ikke havde meget tid at gøre med. Casimir ventede der dog allerede og med et par forsikrende ord til Caleb og en forsikring om varm kakao og et snarligt gensyn med forældrene, forsvandt hun tilbage i flammerne. Tilbage på kontoret sørgede hun for at alle rester af sod var forsvundet.
|
|
|
Post by Casimir Ó Catháin on Mar 14, 2015 21:47:29 GMT 1
Casimir befandt sig i Agnes hus, klar med en kost, der kunne bære to mennesker, og ekstra overtøj til knægten. Han rejste sig i det sekund Agnes ankom i pejsen og udvekslede kun få ord med hende, før han sendte hende tilbage med en påmindelse om at børste sig fri af sod. Så var han alene med Caleb, som han smilede lidt til, før han gik i gang med at forklare ham hvad de skulle. Han var klar over, at der ville blive ledt efter drengen, men det kunne tage adskillige timer og inden da, ville de være over alle bjerge. Lyset var slukket i lejligheden og de var stille, som de listede ud derfra og kom op på kosten, godt pakket ind imod kulden. Det var en overskyet aften og Casimir fik brug for kompasset, som de susede op imod himlen og væk fra Hogsmeade på vej til Agnes' mugglerforældre. Tråd afsluttet
|
|