Hvem er bange for den store stygge ulv? (R)

[Jenna Owens]

Miles Heeney

Iført sin skoleuniform, og det tofarvede halstørklæde viklet løst om halsen, traskede Jenna ned mod søen. Under armen bar hun på en bog på trods af hun ikke havde de store ambitioner om rent faktisk at åbne den. Hun standsede op et stykke fra søen, og mærkede hvordan hendes fødder plantede sig solidt i jorden, mens de brune øjne fandt vej til Miles’ ansigt. Synet af ham fik det til at trække gevaldigt på smilebåndet, for hans tilstedeværelse mindede hende kun alt for godt om hvad hun havde overhørt på biblioteket forleden. Endnu mere lyste det op af hun så hvor han var på vej hen.


“Miles Heeney”, sagde hun i et bredt smil, og måtte kort bide sig i underlæben, da fristelsen for at påpege at den seneste quidditchsejr var gået til hende næsten var for stor. I stedet smed hun sin bog fra sig, og placerede to hænder roligt på hans skuldre, inden hun udåndede teatralsk. ”Der er ingen grund til at være så drastisk. Der er altid håb forude”

[Miles Heeney]

Miles Heeney kom gående langs søen. Ikke for at drukne sig selv ovenpå Gryffindors nyvundne quidditchsejr, selvom det var fristende, men på vej til den Forbudte Skov med et langt mere tilfredsstillende formål. Inde i skoven befandt sig en lille underfundig plante, som var hovedingridiensen i en meget speciel eliksir.
Imidlertid kom han ikke langt før en lille spirrevip plantede sig robust foran ham. En lille frøken med rødt hår og kønne brune øjne - og et alt for stort ego. Miles sukkede dybt og teatralsk, som høstede synet af hende stor sorg. Der var dog ren skuespil, for Miles sagde sjældent nej til en køn piges selskab, også selvom det var Jenna Owens, ærkerival. 
'Håbet er for længst svundet. Der er intet tilbage... Intet', udbrød han ligeså dramatisk som hende. Han lod hånden tydeligt strejfe hendes hofte på sin vej til at pege ud mod søen. 'Jeg drukner mig selv, hvis du ikke stopper mig'. Langsomt trådte han frem mod hende, så hvis hun ville undgå at komme i nærkontakt, blev hun nødt til at bakke. Han kunne ikke lade være. Jenna havde trods alt startet ved at røre hans skuldre.

[Jenna Owens]

Jenna var den fødte spasmager og var ikke bleg for lidt dramatik. Af den grund bakkede hun ikke bagud, men trådte i stedet et skridt frem, i det han gjorde det samme. Med sørgmodige øjne løftede hun hagen, så hun kunne se op på Miles der var det højere end hende, inden hun i en meget hurtig bevægelse greb fat om hans hånd.

”Hvis du drukner vil jeg tørste, hvis du . . ”, længere nåede hun ikke før hendes blik fangede en ravn siddende under et træ et stykke fra dem. Hun så på eleven et par sekunder før hun vendte blikket mod Miles igen med et overdrevet forvirret blik. ”Undskyld. Det er bare svært at koncentrere sig når der sidder så køn en dreng foran os”

[Miles Heeney]

Det kom ikke bag på Miles at Jenna rent faktisk trådte et skridt frem, så deres kroppe stødte mod hinanden istedet. Hun var noget lavere end ham, så han måtte . Sidst de havde stået på den måde var efter quidditch-kampen hvor Miles havde været så tosset på hende, at han skulle beherske sig for ikke at slå ud efter hende. Nu var tonen legesyg og drillende.
Miles lod hende tage sin hånd, mens den anden greb hende om livet. Han fortsatte med at træde ned mod søen, på vej til at drukne sig selv, men med et fast greb i Jenna så hun ikke væltede i processen med at gå baglæns. Det var først da hun snakkede om en køn dreng, at Miles faldt en smule ud af skuespillet, og først efter adskillige sekunder gik det op for ham, at hun måtte have overhørt hans samtale med Líle på biblioteket den forrige dag.
Ansigtsudtrykket ændrede sig fra selvsikkert til forvirret, inden masken krakkelerede og han slog en latter op. ´Desværre Jenna, har hørt han er gay og.. du ved... udnytter frøer seksuelt'.

[Jenna Owens]

”Virkelig?”, røg det ud af hende, og fik sit stemmeleje til at lyde undrende, inden blikket igen røg mod det den uskyldige elev der nu var blevet offer i deres lille spil. ”Jeg har ellers haft heftige drømme om at lade mine hænder køre igennem hans hår. Du ved.. det minder mig om .. sådan en varm solopgang”, de brune øjne blev hurtigt vendt mod ham, mens tænderne blev blottet i et underholdt smil, der tydeligvis fortalte at han havde ret i hvad hun vidste.

Jenna trådte et skridt fra ham, og slap hans hånd, for at knytte sine egne, og presse dem teatralsk mod brystkassen. ”Sådan en der bare.. kaster sine gyldne stråler over en kold forårsdag, hvor alting bare venter på at springe ud.. Og jeg, Miles..”, forsatte hun i det legende toneleje, for at holde en kort kunstpause, inden hun vendte ryggen mod søen, så hun kunne få øjenkontakt med Miles. Så spredte hun sine arme ud til siden. ”Jeg er blomsten der er klar til at blive vækket til live”

[Miles Heeney]

Miles nikkede teatralsk og opstillede en sørgmodig mine, som var han ked af at skuffe hende. Ligesom hende fulgte hans blik hen til eleven, der sad uvidende om deres snak. Han rynkede brynene og måtte anstrenge sig for ikke at smile skævt over at høre sit eget overdramatiserede kurmageri mellem Jennas læber. Imidlertid lod han hende tale færdig. Hånden hvilede stadig om hendes liv.
Det var kun modvilligt at Miles lod hendes hånd falde, men en lille trækning rørte sig ved mundvigen da hun istedet knyttede hænderne på hans muskuløse bryst. Det var svært ikke at nyde det.
Miles kunne endelig ikke lade være med at komme med et lille grin i form af et let grynt. Han skyndte sig at lægge det i alvorlige folder og hævede øjenbrynet. 'Du har husket min monolog overraskende godt', kommenterede han og lod sætningen hænge lidt i luften. 'Er du sikker på, at det ikke er mig du taler om? Det er okay. Du kan bare være ærlig. Jeg er ret god til at plukke blomster'. Han smilede skævt over deres fortsættelse af metaforen.

[Jenna Owens]

Jenna trak på skuldrende, men smilede stadig, som havde han lige rost hende for noget stort. Hans næste ord fik hende til at hæve det ene bryn, og hun bed sig i underlæben, tydeligt underholdt af hele affæren. Ja, hun havde skam godt hørt at han var god til at plukke blomster. Eller . . hun havde hørt vage rygter om at han havde plukket en bestemt en..

Hans spørgsmål fik hende til at ændre sit udtryk til en tænkende grimasse. Så lagde hun hovedet let på skrå, inden hun klemte øjnene skeptisk sammen. ”Er du? Er du virkelig?”, læberne krusede sig op i et drillende et. ”For jeg troede kun du gik efter blomster der ikke rigtig er modnet endnu”

[Miles Heeney]

Hvis nogle elever så de to quidditch-kaptajner stå i tæt omfavnelse ville det komme bag på dem, og rygtet ville brede sig som steppebrand. Det bekymrede i midlertidigt ikke Miles. Hans rygte var allerede skævt, og en ekstra kugle på grenen ville ikke være nogen skam.
Øjnene glimtede af morskab over Jennas funderende attitude, indtil hun nævnte Cathy - én person han bestemt ikke havde lyst til at tænke på. Utroligt som den affære blev ved med at vende tilbage og bide ham i rumpen.
Med en lille grimasse sagde han tørt, 'det hører til fortiden. Umodne, nyplukkede blomster har det med at dø ud inden de springer ud, har jeg fundet ud af'. Med en lettere beklagende mine trak han på skuldrene. 'Dig er jeg til gengæld i tvivl om...', tilføjede Miles og kneb øjnene sammen idet han betragtede hende. Mon Jenna var jomfru?

[Jenna Owens]

”Jeg troede ellers du foretrak dem sådan så du er fri for at pleje dem”, Jenna morede sig forsat uden at lægge skjul på det. Hun tog det hele med afslappet ro, uden at føle noget behov for at træde et skridt tilbage. Det trak afslørende i hendes mundvige over hans spørgsmål, hvorefter øjnene begynde at spille underholdt.

Hovedet faldt på skrå igen, og hun behøvede kun se overvejende hans vej et øjeblik, før hun greb ud efter hans hånd, og trak ham med hen mod et sted, hvor de var mere skjult fra omverdenen. Da de igen stod stille løftede hun hagen opad, og så på ham med et uvidende smil, inden hun lænede sig ind mod ham, så hendes mund var ud for hans øre. ”Hvad tror du?”

[Miles Heeney]

'God pointe', sagde Miles, imponeret over Jennas hurtige svar. Det var sandt. Han var ikke typen der bandt sig til nogle, medmindre der var et klart formål - og det havde endnu ikke vist sig at være forelskelse.
Uden at træde på hendes fødder fulgte han hende i skjul. 'Bange for at blive set med den store, stygge ulv?', spurgte han med et hævet øjenbryn. Miles modstod trangen til at trække hende ud i offentligheden og kysse hende voldsomt, bare for at sætte en masse rygter igang. De ville uden tvivl være værre for Jenna end for ham.
Øjnene spillede ligeså underfundigt som Jennas da hun hviskede ude for hans øre. Hans hænder samlede sig bag hendes ryg mens øjnene vendte tænksomt mod himlen. 'Jeg tror, kære Jenna, at du er for smuk og legesyg til at have undgået kontakt med drenge. Men jeg tror også, at du har for høje tanker om dig selv til at nøjedes med en simpel Hogwarts-knægt. Så jomfru. Uden tvivl'. Han smilede skævt og sænkede blikket illustrativt mod hendes fortrin, der næsten stod pressede mod hans bryst. 'En skam'.

[Jenna Owens]

Pludselig var der noget underfundigt at finde i det blik der dog stadig glimtede af morskab. Så undslap hun en impulsiv latter. ”Hvad er der med unge og høje tanker?”, hendes blik gled en enkelt gang ned over hans ansigt. ”Hvorfor kan et kys ikke bare være et kys? Hvorfor kan en berøring ikke bare være rart og ikke mere. Jeg forbander overanalyseringer langt væk. Vi er unge. Det er nu vi skal lave de perfekte fejltagelser”

Hun stod allerede truende tæt på ham, men det forhindrede hende ikke i at rykke et skridt tættere ind mod ham. ”Og Miles?”, hun vendte hagen opad og sendte ham et skævt smil. ”Den store, stygge ulv var slet ikke så styg som den gav udtryk for”, Jennas hånd lagde sig blidt om hans hals, hvorefter hun trak ham ned mod sig, og lod sine læber møde hans.

[Miles Heeney]

Miles løftede hovedet en smule og betragtede hende med et hævet øjenbryn da hun kastede sig ud i en monolog. Tommelfingrene kærtegnede automatisk Jennas ryg mens Miles anstrengte sig for at koncentrere sig om hvad hun sagde, og ikke tænke på, at hvis fingrene gled  20 centimeter længere ned ville han føle hendes bløde bagdel.
Selvom Jenna sandsynligvis legede med Miles, ligesom han gjorde med hende, kunne han ikke lade være med at nyde at en smuk pige kastede sig så åbenlys i favnen på ham, og han var ikke sen til at reagere da Jenna pludselig trådte frem og kyssede ham. Begærligt besvarede han det med en tilfreds brummen og strammede hænderne bag hendes ryg så hun ikke kunne trække sig tilbage, hvis det slet ikke havde været intentionen af blive i kysset. Han var muligvis ikke en stor og styg ulv, men hvis man rakte en lillefinger tog han hele hånden. Forsigtigt, stadig i hed omfavnelse, trådte han frem så Jennas ryg ramte et træ bag dem.

[Jenna Owens]

Så snart hun mærkede Miles gengælde hendes kys, tøvede hun ikke med at knytte sine fingre hårdere omkring hans nakke, som modsvar til hans eget greb. Lidt efter begyndte hun at køre opad med sin hånd, så hun mærkede hans krøller glide ind mellem hendes fingre.

Egentlig havde hun bare kysset ham for at have lidt sjov – men at det foregik et sted hvor enhver kunne komme forbi, gjorde det alt for spændende til at hun gad stoppe det lige med det samme. Følelsen af hendes ryg der ramte træet fik hende til at sukke tungt, og hun slap kort hans læber for at trække luft, inden hun indkrævede dem igen.

[Miles Heeney]

Krævende pressede Miles Jenna op mod træet så han kunne mærke hendes krop så tæt på sig som muligt. Hænderne løsnedes flygtigt fra hendes ryg, men en enkel forsvandt snart ind under hendes kappe og kravlede ned til nederdelens linning, hvor fingrene tirrende strøg hendes nøgne hud i kanten.
Igen brummede Miles af nydelse da Jennas fingre gled gennem håret og sendte små ilinger af nydelse ned af nakken. En smule groft skubbede Miles hendes fod, så han kunne positionere sig mellem benene presse hofterne mod hende. Han kunne ikke lade være. Der var noget råt og passioneret ved Jenna (det havde der i grunden altid været) som gjorde Miles sindsyg. Der var en fin linje mellem frustration og passion, og den havde netop overtrådt. Og Jenna? Hun var næsten for god til det her. Måske var hun ikke jomfru alligevel?

[Jenna Owens]

Miles var ingen dårlig kysser og det fik en behagelig kuldegysning til at rulle ned over hendes ryg. En dæmpet lyd forlod hendes læber da hun mærkede hans fingre mod hendes hud. Da han skubbede til hendes fod fik det hende til at smile svagt mod hans læber, inden hun med den frie hånd begyndte at åbne hans kappe, mens hendes tænder bed fat i hans underlæbe. Det var ikke det bedste kyssetræ hun nogensinde havde stået op af, men smerten var til at overkomme. Med en lille, fin bevægelse fik hun skubbet hans kappe af ham, inden begge hænder fandt vejen til hans nakke, inden hendes læber begyndte at søge ned mod hans hals.