|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 12, 2015 1:32:53 GMT 1
Opholdsstuen var et frygteligt sted at lave lektier - som nogen forsøgte - men til gengæld et fantastisk sted at observere sine med-elever. Det var hvad Ophelia lavede, under dække af at læse en bog. Bogen var uden relevans, en af dem, de havde brugt sidste år i forvandling. Samtalerne omkring hende var mere interessante.
Hun smilede antydningsvist for sig selv og så overvejende op på de nærmeste to veninder, der sniksnakkede om hvad de ville få ud af karrieredag og hvilke job de var interesserede i. Eftersom de var på syvende år, mente Ophelia, at det var temmelig sent af dem at gå i gang, men de var vist også på Hufflepuff.
Med en dyb indånding, vendte hun blikket ned i bogen igen og rystede opgivende på hovedet.
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 12, 2015 11:34:03 GMT 1
Líle sad overfor Ophelia og forsøgte at læse lektier. Men det var bestemt ikke det, som hun fik gjort særlig meget af. Hun skottede til klassekammeraten, og rynkede panden ved synet af den bog, som var en af dem de havde brugt sidste år. Selv sad hun og læste i deres eliksirbog, og forsøgte at skrive en stil om Amortentia.
Hun hørte et suk komme fra Ophelia og kiggede op fra sin ikke særlige fokuserede læsning. "Du virker distraheret Ophelia?" Hun sendte klassekammeraten et spørgende blik, mens hun skiftede side i sin bog.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 12, 2015 22:59:59 GMT 1
Ophelia løftede blikket og så direkte ind i ravnens øjne. Hun var alt andet end distraheret, men lukkede roligt den dybe indånding, som hun lige havde taget, ud i et lydløst suk, før hendes læber formede et behageligt smil.
"Det skal jeg ikke kunne sige. Men hvis du mener det." Hun hævede det ene øjenbryn lidt. "Hvis du spørger mig, virker du selv temmelig optaget." Hendes smil fik en anelse kant. "Er der en særlig, der fylder dine tanker?"
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 13, 2015 13:45:57 GMT 1
Líle anede ikke, at det var meningen for Ophelia, at hun ikke skulle koncentrere sig særlig meget om bogen. Så hun trak bare på skuldrene og gengældte smilet fra slangen. "Det var bare din reaktion på de to grævlinger, der fik mig til at tro, du blev distraheret," sagde hun og fortsatte med at smile.
På Ophelias spørgsmål så hun først uforstående ud, men tænkte, at hun nok hentydede til den eliksir, som hun sad og læste om. "Nej, men gid der var. Det er en stil, som forekommer mig lidt svær," sagde hun og så lidt opgivende ud.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 13, 2015 18:48:21 GMT 1
Ophelia hævede det ene øjenbryn, som de to Hufflepufpiger så i deres retning. Hun smilede venligt til dem og rystede lidt på hovedet. Inden hun fik svaret på konstateringen, var Líle fortsat ned af et andet spor og slangen trak på skuldrene, som hun gik vendte blikket imod klassekammeraten. "Trist," svarede hun uinteresseret og lænede sig tilbage i stolen med endnu et smil til Hufflepuffpigerne, som var fået over til at nedstirre Líle i stedet. "Jeg anbefaler sekretærstillingerne hos ministeriet," sagde hun mildt. "Min onkel kan sikkert få jer ind." Hun blinkede indforstået, før hun så Líle i øjnene.
"Hvem skal du tale med på karrieredagen? Private eliksirmestre?" Det var et gæt. Men ikke et helt dumt et.
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 16, 2015 14:35:07 GMT 1
Líle trak på skuldrene, ved Ophelias kommentar. Slangen havde ret, det var egentlig en ganske kedelig ting. Både at skrive stilen, og at der intet romantisk skete i hendes liv. Men så var alt jo, som det plejede. Da de to grævlinger begyndte at nedstirre hende, gengældte hun deres blik. Sådan noget skulle ikke kue hende. Et skævt smil hvilede på hendes læber, da Ophelia nævnte, at hendes onkel kunne få hende ind. Mr. Paine kunne få alle ind.
"Jeg ved det ikke helt. Men det ville ikke være et tåbelig valg. Men jeg havde overvejet at snakke med overhealeren for skadelige eliksirer fra Mungos. Hvad med dig?" Hun vidste, at slangen også godt kunne lide eliksirer, men noget andet var at skulle arbejde med det.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 16, 2015 14:47:00 GMT 1
Ophelia kom til at smile helt instinktivt og rettede sig en anelse op i stolen. "Det var godt nok specifikt," svarede hun underholdt, imens blikket gled over Líles ansigt. Hun lagde hovedet lidt på skrå og trak på skuldrene.
Inden den anden pige kunne nå at sige noget til konstateringen, havde hun svaret på spørgsmålet: "Jeg er åben overfor flere muligheder. Ministeriet har mange startjobs. Jeg tror jeg vil fokusere på at få en praktikplads denne sommer. Har Mungos ikke også den slags?"
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 16, 2015 15:29:09 GMT 1
Líle gengældte slangens smil og nikkede. "Min far håbede jeg ville overtage biksen, men jeg gider ikke være farmakonom," sagde hun og himlede med øjnene imens. Det var nok det sidste hun gad lave.
"Så du vil ikke fortsætte med at spille quidditch efter Hogwarts?" Spurgte Líle tydeligvis overrasket. "Jeg har søgt om praktikplads til sommer, men jeg har ikke fået svar endnu," sagde hun med et smil på læben.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 16, 2015 15:50:17 GMT 1
Ophelia forstod ikke bemærkningen og havde svært ved at se hvad fama... havde at gøre med hendes fremtidige job i ministeriet. Eller hvorfor Líle himlede med øjnene over det. Hun undlod dog at kommentere på hele misæren, da den rødhårede fulgte sin konstatering op med et væsentligt mere relevant spørgsmål. Det fik hende til at fnyse muntert og hun havde halvt åbnet munden for at svare, da Líle snakkede videre, tilsyneladende uden interesse i svaret.
Alt i alt endte Ophelia med blot at sidde og betragte hende med et smil på læben og nikkede let, før hun så ned i sin bog igen med et "held og lykke."
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 16, 2015 21:02:43 GMT 1
Líle trak let på skuldrene, og følte ingen trang til at forklare noget som helst om sine forældre professioner. Hun forstod det aldrig rigtig selv. Hun vidste bare, at hun ikke skulle lave det samme.
Da Ophelia ønskede hende held og lykke, smilede hun. "Tak," sagde hun bare, og kiggede ned i bogen igen, mens stilheden lagde sig over dem. Så skævede hun over til Ophelia igen. "Hvad mener du om episoden med hindbær-brødene?"
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 18, 2015 14:27:34 GMT 1
Ophelia løftede blikket og så skarpt på Líle. Hun efterlod bogen i skødet og tog en dyb indånding. "Det var en tåbelig provokation," svarede hun spidst. "Jeg håber vedkommende bliver fundet og smidt ud herfra."
Hun kneb øjnene lidt sammen. "Hvis du spørger mig, så har jeg flere bud på hvem det kunne være, der gjorde det. Jeg forstår ikke at de lader sådan nogen gå her. Hvis man ikke støtter det magiske samfund, hvorfor prøver man så at være en del af det?"
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 19, 2015 9:56:40 GMT 1
Líle lyttede til Ophelias reaktion for hendes spørgsmål. Den var lidt større, end forventet. Men så igen, hvad havde hun egentlig forventet af reaktion? Hun nikkede til ordene, der kom ud af slangens mund, som for at signalere, at hun hørte efter. Og forstod.
"Jeg forstår hvad du mener, og er ganske enig. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så kan man finde sig et andet sted at være. Og har de virkelig ikke fundet ud af, hvem det var?" Spurgte Líle til sidst og kiggede spørgende på Ophelia.
|
|
|
|
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 19, 2015 21:32:47 GMT 1
Ophelia nikkede sin enighed. Hun rankede sig lidt. "Jeg har ikke nogen insiderviden," konstaterede hun, lettere tørt. "Men det bliver vel offentlig viden, hvis de finder ud af det." Hun hævede et enkelt øjenbryn.
"Har du da nogen bud?"
|
|
|
|
Post by Líle Ó Fionnagáin on Mar 23, 2015 11:42:03 GMT 1
Líle havde ellers håbet på, at Ophelia vidste noget. Om nogen, så var det slangen der altid havde sådan en viden. "Det håber jeg, og jeg håber de finder de skyldige hurtigt. Det påvirker de yngre elever," sagde hun.
En af medlemmer fra koret kom over til deres bord og gjorde tegn til Líle. "Jeg kommer nu," sagde hun til korveninden. Så drejede hun ansigtet mod Ophelia. "Koret kalder. Og hvis jeg havde nogle bud, så ville du være den første jeg fortalte det til," sagde hun og smilede svagt til slangen, inden hun pakkede sine ting sammen og fulgte efter korveninden.
Tråd afsluttet
|
|
