|
Vakuum
Mar 12, 2015 1:18:00 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Mar 12, 2015 1:18:00 GMT 1
Nu var Kedlen ikke ligefrem et fint sted at opholde sig eller noget for samfundets top, men for Kenna var stedet behageligt. Det mindede hende i den grad om hendes far. Lidt mystisk med en svag lugt af whiskey og flere hemmeligheder, end man kunne optrævle på et par eftermiddage. Hun sad ved ilden og stirrede på flammerne med et glas i den ene hånd og den anden hvilende imod sit eget mellemgulv.
Der var mange ting at overveje. Retningen ministeriet bevægede sig i, hendes egen rolle i det og fremtiden, hvis ikke der kom styr på tingene. Hun havde kun sit eget selskab for nu, men Kedlen var velbesøgt at mennesker, der ikke var interesserede i De Tre Kostes postyr. Hun havde haft mange, produktive samtaler her.
|
|
|
Vakuum
Mar 12, 2015 13:50:00 GMT 1
Post by Selwyn Trengove on Mar 12, 2015 13:50:00 GMT 1
Selwyn var på vej væk fra Bål & Brand, da han besluttede sig for, at han ville ind og have et enkelt glas, inden han tog hjem til sin lejlighed. Han åbnede døren ind til den lidt mere snusket kro, og lod sit blik glide rundt et kort øjeblik. Kroen var ikke et uvant opholdssted for ham, han havde ikke nogle præferencer for, hvor han indtog flydende væske, så længe den smagte godt.
Han gled hen til baren, og bestilte en øl, inden han bevægede sig ned mod ildstedet, da en bekendt figur sad der. Kenna. Han slog sig ned i stolen ved siden af hende, og tog en tår af sin øl, inden han åbnede munden: "Goddag Kenna."
|
|
|
Vakuum
Mar 12, 2015 23:14:02 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Mar 12, 2015 23:14:02 GMT 1
Kenna holdt af den lidt mystiske og mørke atmosfære på kroen og svælgede lidt i sit eget selskab og den nærmeste hjemlige fornemmelse det gav hende at være et sted, der på mange måder mindede hende om det barndomshjem, som hun havde haft hos sin far. Hun havde nok at tænke over og drejede glasset lidt rundt, imens hun stirrede ind i ilden.
Hun blev en anelse overrumplet og skammede sig over det, da en skikkelse sluttede sig til hende. Hun viste dog ikke sin overraskelse, som hun vendte hovedet imod Selwyn og smilede venligt. "God aften, Trengrove." Hendes blik spillede en anelse og hun hævede et øjenbryn af ham.
|
|
|
Vakuum
Mar 16, 2015 15:52:45 GMT 1
Post by Selwyn Trengove on Mar 16, 2015 15:52:45 GMT 1
Selwyn tog sig ikke af, om Kenna blev forskrækket eller overrumplet over hans pludselige opdukken ved hendes side. Han kiggede ind i ilden foran sig, men drejede hovedet, da der kom en reaktion fra Kenna. Han sendte hende et smil tilbage på hendes reaktion.
"Hård dag?" Spurgte han, og drejede hovedet mod ilden igen. Han fik en afslappet kropsholdning, og kom med et dybt suk, mens han lukkede øjnene i et kort øjeblik. Hans dag havde været lidt hård, men sådan var nogle af dagene jo.
|
|
|
Vakuum
Mar 16, 2015 17:39:28 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Mar 16, 2015 17:39:28 GMT 1
Kenna drejede ganske roligt hovedet imod sin tidligere kollega og hævede et øjenbryn over hans spørgsmål. "Ikke specielt," svarede hun simpelt, før hun rynkede panden lidt med et svagt skeptisk smil. "Ser det da sådan ud?"
Hun var ikke fornærmet, men sådan et spørgsmål kunne let forståes som om hun så ud som om det havde været en hård dag. Det fortolkede hun det lidt som. Smilet forblev dog på hendes læber, som hun betragtede ham med et afventende blik.
|
|
|
Vakuum
Mar 19, 2015 11:33:18 GMT 1
Post by Selwyn Trengove on Mar 19, 2015 11:33:18 GMT 1
Selwyn rystede smilende på hovedet, som et helt svar på hendes spørgsmål tilbage. "Kun i blikket," svarede han og hentydede til, at hun havde været langt væk, da han havde sat sig ved siden af hende.
Han havde altid fundet Kenna som en flot pige, og de havde arbejdet sammen i en del år efterhånden. Og han havde altid syntes, at selv efter en hård dag, så hun stadigvæk flot ud. "Tillykke med dit nye job," sagde han, og vidste ikke helt, hvor i ministeriet, at hun var røget hen. Kun at hun ikke var auror længere.
|
|
|
Vakuum
Mar 19, 2015 21:24:38 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Mar 19, 2015 21:24:38 GMT 1
Kenna rynkede panden en anelse, men varmede op i et smil. Ingen kendte til jobbeskrivelsen, men det var klart, at hendes kollegaer ville vide, at hun ikke var blandt dem mere. Alligevel havde hun en svag fornemmelse af at være på glatis og have brug for at holde hovedet koldt.
"Tak." Hun tog en tår af glasset i sin ene hånd og betragtede Selwyn en anelse undersøgende. "Jeg håber ikke, at du savner mig alt for meget," bemærkede hun tørt, men med en lille trækning i den ene mundvig.
|
|