|
|
Post by Isla Kinnaird on Mar 9, 2015 20:48:09 GMT 1
Isla Kinnaird var blevet inviteret til at optræde for en gammel ven fra ministeriet til en rund fødselsdag. Salen synes fuld af liv på trods af formaliteterne, og til hendes fryd faldt alle helt til ro, da hun trådte op på scenen. ”Vi er nu nået til sidste nummer. Et nummer jeg skrev i mine unge dage.. I går”, det var en plat vittighed, men Isla havde erfaring med at magikerne fandt den uhyre morsomt, og den fremkaldte da også en del latter. Nummeret sluttede, og fik et glas vin stukket i hånden af en tjener, før hun trådte et par skridt væk fra alt postyret for at samle sig, inden hun ville begive sig hen for at mingle med de mange betydningsfulde magikere der var samlet her til aften. |
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 21:20:07 GMT 1
Marius var selvfølgelig inviteret til sin kollegas fødselsdag. Og det var kun en dejlig overraskelse, at det var Isla der optrådte. Han holdt meget af hendes musik.
Da hun trådte ned fra scenen og kom frem i mængden, var han bestemt ikke sen til at bevæge sig igennem mængden og hen til hende. Han havde et glas rødvin i hånden, da han nikkede til hende som en hilsen. "Isla," sagde han. "Godt at se dig igen."
|
|
|
|
Post by Isla Kinnaird on Mar 9, 2015 21:27:12 GMT 1
Isla stod for sig selv, med sit band i nærheden, og studerede de mange magikere der sad et stykke væk. En del af de fremmødte kendte hun, hvis ikke personligt, så af navn. Det var i sandhed en indflydelsesrig samling af folk.
Isla var opmærksom, men bemærkede alligevel ikke hans eksistens, før Marius talte til hende. Hun drejede hovedet og smilede bredt da hun så hvem det var. ”Marius Paine, et glædeligt syn at se dig også”, en hilsen hun gav de fleste, på trods af at Marius indtil videre faktisk havde vist sig at være et behageligt selskab. ”Hvad synes du så om min optræden denne gang?”, spurgte hun i det hun løftede sit glas op til læberne. Antydningen af et smil hvilede på læberne.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 21:47:34 GMT 1
Marius sendte hende et svagt smil som svar på det smil, som hun sendte ham. Han nikkede kort til dem, hun stod sammen med, uden interessere i at præsentere sig overfor dem. Den eneste han havde interesse i at tale med var Isla. "Som altid en fortryllende oplevelse," svarede han på hendes spørgsmål. "Men dette slags optrædener er klart dine bedste," han ville gerne indrømme, at han ikke var til de optrædener, der foregik på kroer eller klubber rundt omkring.
|
|
