|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Mar 9, 2015 20:43:48 GMT 1
Marius Paine
Fredag d. 6. Marts 2110Jaqueline havde aldrig manglet penge. Fra den dag hun forlod Beauxbatons trygge mure, havde hun ligesom så mange andre professionelle Quidditchspillere kunne leve en ganske sorgløs tilværelse. Træner jobbet var ikke en nødvendighed, det var ren og skær interesse. Desuden var hun sikker på, at hun ville kede sig ihjel, hvis hun helt forlod den verden. Og hun hadede at kede sig. Det var også årsagen til aftenens besøg på Den Kælne Kimær. Hun var stadig for ung til at tilbringe fredag aften hjemme. Jaqueline havde fundet sig en plads ved baren og stod med en drink i hånden og lænte sig med siden op af disken. Hendes mørke hår hang løst og lagde sig i naturlige bølger omkring hendes bare skuldre. Hun bar en mørk kjole og med den frie hånd, pillede hun fraværende i sin ene ørering, imens hun fulgte med i underholdningen oppe på scenen.
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 20:54:47 GMT 1
Marius havde lagt dagens arbejde på hylden, og havde kun været hjemme i et kort øjeblik for at spise, inden han havde været ude af døren igen. Fredag aftener tilbragte han sjældent alene hjemme. Det var kun, hvis hans niece skulle være hjemme på ferie, at han blev hjemme. Den ældre troldmand trådte ind på Kimæren. Han kiggede sig kort omkring, mens han afleverede kappen til en af medarbejderne. Der var adskillige han kendte, men det var den yngre og franske heks, der fangede hans opmærksomhed. Som den høflige gentleman han var, kunne han ikke lade hende stå alene. Hun havde helt sikkert brug for hans selskab. Med målrettede skridt, gik han hen til hende, og stillede sig ved siden af hende i baren. "Godaften miss Narcisse," sagde han med et nik, inden han bestilte et glas ildwhisky.
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Mar 9, 2015 22:21:22 GMT 1
Fokuseret på scenen lagde hun ikke mærke til Marius Paine, før han direkte stod i hendes synsfelt. Hun blinkede et par gange med de lange øjenvipper, før hun vendte sin fulde opmærksomhed imod den ældre troldmand. - " Godaften Mr. Paine " gengældte hun hans hilsen med den franske accent, der stadig hang ved på trods af efterhånden mange år i Storbritannien. Hendes kendskab til denne troldmand var begrænset. Hun kendte ham mest som en støtte af Ballycastle, hvilket var en kvalitet der betød en del for hende. Så var der selvfølgelig også de mere åbenlyse fakta. Som at han både havde et mere end almindelig godt udseende og den der mystiske, lidt alvorlige karisma. - " Lang dag? " spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet en anelse på skrå, imens et venligt smil fandt vej til de rosa læber.
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 22:50:56 GMT 1
Marius tog imod glasset med ildwhisky, som bartenderen rakte ham over disken. Så drejede han kroppen rundt, så han stod med fronten op mod scenen. Som altid, var det ikke underholdningen, som han kom for at kigge på. Det var mere gæsterne han var interesseret i. Og hans interesse var faldet på den flotte heks, der nu stod ved siden af ham. "Ikke længere end dagen i går," svarede han med et sitren i mundvigen. Han løftede glasset med den brændende væske op til sine læber og sippede ad væsken, inden han tog hånden ned igen. "Hård træningsdag?" Spurgte han, mest af høflighed, men også fordi han fandt hendes arbejde spændende.
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Mar 14, 2015 19:54:49 GMT 1
Et job i ministeriet var udentvivl tidskrævende og Jaqueline priste sig lykkelig for, at det ikke var den vej, hun selv var gået. Hun ville aldrig passe ind sådan et sted. Støvede kontorer og alt for mange jakkesæt. Hun tog en tår fra sin drink, inden hun besvarede hans meget lignende spørgsmål. - " Det var ikke så galt. Jeg har heldigvis en flok meget talentfulde spillere, så de gør mit arbejde nemt for mig " svarede hun meget troligt, men engagementet var heller ikke skjult. Hun elskede sit job. - " Selvom jeg må indrømme, at jobbet som træner har vist sig at være noget mere krævende, end jeg troede, da jeg selv spillede " . Man blev heldigvis klogere.
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 16, 2015 15:19:51 GMT 1
Marius nikkede, mens han lyttede til hendes beretning om sin dag. "Ja, jeg holder jo lidt øje med de unge mennesker. Min niece Ophelia spiller selv for Slytherin," nævnte han, dog uden nogen hentydning til, at hun skulle tage niecen i betragtning til, når hun gik ud af Hogwarts. "Nu er det jo dig, der kommer med planlægningen, og den skal jo forberedes inden træningen."
|
|