Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Kølvand
Feb 25, 2015 23:18:16 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 25, 2015 23:18:16 GMT 1
Erica Owens00:15 Freya befandt sig på pigetoilettet foran spejlet, imens hun gjorde et bravt forsøg på at redde sin makeup. Hun så rimelig basket ud efter en del tid på dansegulvet under masken, som kun gjorde varmetilstanden værre. Maskefaldsseancen havde hun brugt på et toilet, hvor hun havde taget sig en lille lur. Uplanlagt, vel og mærke, hvad der heller ikke havde hjulpet på makeup-situationen.
Hun var ikke klar over hvad klokken var, hun vidste bare at hun stadig var påvirket og at det ikke kunne være blevet voldsomt sent, for der var stadig gang i den. Så havde det i hendes optik heller ikke den store relevans.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Kølvand
Feb 25, 2015 23:29:14 GMT 1
Post by Erica Owens on Feb 25, 2015 23:29:14 GMT 1
Erica var ikke appelsinfri, men til gengæld heller ikke sanseløst beruset. Mest af alt undrede hun sig over, hvorfor i alverden hun stadig var der. Selv maskefaldet havde ikke gjort aftenen mere spændende og hun havde ikke engang besværet sig med at vende tilbage til sine sædvanlige, skrigende hårfarver endnu. Problemet var dog, at ingen kunne genkende hende som hun var, så hun satte alligevel til sidst kursen mod badeværelset og et spejl at kigge i.
Man kunne dårligt forvente, at det var tomt, men Erica tvang alligevel sig selv til at kvæle et suk. Hun var på vej til at gå forbi den anden kvinde og finde det næste spejl, men kom i forbifarten til at se lidt for længe på den anden. Uden at vide hvorfor, stoppede hun op med et lettere spørgende og ærligt talt også lettere skeptisk blik. "Er du okay?"
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Kølvand
Feb 25, 2015 23:44:58 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 25, 2015 23:44:58 GMT 1
Freya rettede blikket imod den unge heks i spejlet der henvendte sig til hende. Hun smilede og trak lidt på skuldrene. "Det går," svarede hun. Tilstanden var måske lidt vippende, men det ville være en lodret løgn at påstå andet end at hun klarede sig.
"Forresten... Ved du hvad klokken er?" spurgte hun så efter at have rettet blikket tilbage på sig selv i spejlet igen. Hendes tale var en smule langsom på daværende tidspunkt. Hun gned noget sort væk fra ved siden af hendes øje og tænkte at det snart måtte være nok.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Kølvand
Feb 25, 2015 23:51:19 GMT 1
Post by Erica Owens on Feb 25, 2015 23:51:19 GMT 1
Erica behøvede ikke mere end kvindens forsikring for at trække lettere ligegyldigt på skuldrene og egentlig sætte sig for at fortsætte til det næste spejl. Hun nåede dog kun tage et halvt skridt, før den anden stillede et nyt spørgsmål, der fik Ericas øjenbryn til at trække sig sammen. "Det er lidt over midnat. Har du ikke bemærket, at du ikke har nogen maske på længere?" spurgte hun i et tonefald, der måske kunne have været lidt mere venligt.
Øjeblikket efter sukkede hun dog resignerende og formildedes lidt. "Det kommer til at kræve mere end det der, hvis du har tænkt dig at få det af." Hun nikkede hentydende mod det rod den anden havde lavet af sin øjenmakeup.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 26, 2015 0:06:11 GMT 1
Freya bed sig lidt i underlæben ved hendes kommentar. "Jooo... Jeg var faldet i søvn, jeg var bare i tvivl om hvor meget over midnat den var," indrømmede hun. Selvfølgelig havde hun opdaget at hun ikke havde nogen maske på, alt andet ville være ret imponerende og ville formentlig resultere i at hun ikke stod op lige nu.
"Er du sikker?" spurgte hun så, da den fremmede havde erklæret at det ville tage noget mere. Hun så på sig selv endnu engang og kneb øjnene en smule sammen i et forsøg på at vurdere hvor slemt det i virkeligheden var. En konklusion nåede hun dog ikke til.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Feb 26, 2015 0:15:31 GMT 1
Erica hævede et enkelt øjenbryn over den andens indrømmelse. Nå, så var der da nogen, der havde en værre aften end hun havde. Det var en ringe trøst, men det fik dog Ericas sympati til at vokse en anelse.
"Fuldstændigt," svarede hun og smilede næsten, som hun med et lavmælt suk trak et papirhåndklæde fra en holder og gik over til en af vandhanerne, for at gøre det fugtigt. Så trådte hun tilbage til kvinden - der sandsynligvis var ældre end hende - og spurgte ikke om lov, før hun gav sig til at hjælpe med rodet. "Så. Det er bedre."
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 26, 2015 0:37:52 GMT 1
Freya rev blikket væk fra sit eget spejlbillede da hun konstaterede at hun ikke nåede frem til et svar på sit eget spørgsmål, og så derfra istedet på heksen der bevægede sig rundt. Et påbegyndende smil steg op over Freyas ansigt da hun gav sig i kast med at hjælpe. Det rørte hende ikke den mindste smule at der ikke blev spurgt om tilladelse.
Da hun var færdig var smilet blevet fuldvoksent. "Tusind tak," lød det oprigtigt fra Freya. "Det er virkelig sødt af dig," kommenterede hun så.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Feb 26, 2015 0:52:25 GMT 1
Erica så lidt overrasket på kvinden. Generelt kom hun meget sjældent godt ud af det med sit eget køn og hun var lidt overrasket over oprigtigheden hun så på den andens ansigt. For første gang trak noget der mindede om et smil frem på Ericas læber og hun fnøs lavmælt, som hun fjernede en sidste lille plet.
"Jeg gør bare alle andre en tjeneste," svarede hun lettere afvigende, i stedet for bare at tage imod de flinke ord. På Hogwarts havde alle kendt hende og hun var så vant til at have en bestemt udstråling. En der var meget svær at holde af. Og det havde hun det egentlig fint med. For det meste. Ericas blik flakkede lidt og hun rømmede sig en enkelt gang, som hun vendte sig for at smide papiret ud. "Ikke noget særligt."
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Kølvand
Feb 26, 2015 18:22:19 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 26, 2015 18:22:19 GMT 1
Freya tog ikke rigtig hendes svar så tungt og lo istedet af det, da hun egentlig fandt det ret humoristisk. "Så vil jeg tillade mig at takke på alle andres vegne," erklærede hun så. "De ved jo ikke at det er din fortjeneste."
Hun vendte sit ansigt mod spejlet igen og så lidt på det. Hvis der var noget heksen havde misset kunne hun i hvert fald ikke spotte det... faktisk ville det være ret sandsynligt at hun ikke ville kunne spotte det, selv hvis hun havde misset noget. "Nice," mumlede hun ved sig selv.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Kølvand
Feb 26, 2015 21:31:02 GMT 1
Post by Erica Owens on Feb 26, 2015 21:31:02 GMT 1
Erica fnøs lavmælt, men smilede dog alligevel en anelse, som hun smed papiret ud og vendte sig langsomt mod den anden igen. Nu ville være et godt tidspunkt at fortsætte med det hun egentlig havde været på vej for, men selvom Erica ellers var god til at lade som om at hun var ligeglad med andre, så havde hun ret gode erfaringer med berusede folk, efter at være vokset op på en kro.
"Du burde drikke noget vand," sagde hun og så sigende på den anden.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Kølvand
Feb 26, 2015 22:44:14 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 26, 2015 22:44:14 GMT 1
Freya smilede en smule over hendes ord. "Det er jeg klar over," svarede hun. Det var ikke altid hun var lige god til at få det husket, men hun var godt klar over sandheden i det. "Men tak for påmindelsen."
Der var ikke langt fra ord til handling på dette tidspunkt og hun fik hurtigt tændt vandhanen foran hende og fik ligeså hurtigt lænet sig ind for at drikke af vandet der nu kom ud af den.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Kølvand
Feb 26, 2015 23:23:08 GMT 1
Post by Erica Owens on Feb 26, 2015 23:23:08 GMT 1
Erica hævede øjenbrynene lidt og nikkede en enkelt gang. "Klart," konstaterede hun lettere overflødigt. Hun havde ikke så meget mere at sige og stod blot lidt og kiggede i et øjeblik. Så sukkede hun dog konstaterede, at turen til spejlet alligevel var ligegyldigt. "Held og lykke med det," erklærede hun og trak døren op. Nu havde hun vidst været hjælpsom nok for en aften. Tråd afsluttet
|
|