|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 9, 2015 21:48:50 GMT 1
Pludselig stod de foran hans hoveddør, og Lucy bøjede nakken for at studere hjemmets facade. "Hvor er det vidunderligt," sagde hun med et drømmende smil og fandt ham med blikket igen, da han havde åbnet døren, og hun også kunne træde indenfor.
"Bor du her alene?" spurgte hun næsten skeptisk og skubbede kappen af skuldrene, hun kun lige kort forinden havde taget på. De isblå øjne gled søgende rundt i det enorme hjem.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 22:04:39 GMT 1
Marius smilede let, da han hørte hendes kompliment af hans hjem. Huset havde været den førstefødte søns igennem generationer. "Tak," svarede han, og lukkede døren efter dem.
Imens hun var ved at tage kappen af, kom hans butler gående hen ad gangen, og tog imod begge deres kappe. Troldmanden nikkede som tak til butleren, inden denne igen forsvandt hen til tjenestefolkets område. "I skoleperioderne gør jeg. Men i skoleferierne bor min niece hos mig," svarede han, inden han begyndte at gå ned langs gangen.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 9, 2015 22:17:01 GMT 1
Et varmt tak forlod Lucys læber, da butleren tog hendes kappe, og hun lod blikket dvæle på ham, før det gled ned ad gangen.
"Din niece? Hvorfor bor hun ikke hos sine forældre?" spurgte hun uden at tage hensyn til, hvor personligt spørgsmålet var, og fulgte efter den anden ned ad gangen. Snart ville hun selv have nogen boende hjemme hos sig i skoleferierne, tænkte hun flygtigt, og kunne ikke lade være med at smile ved tanken.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 22:38:17 GMT 1
Marius åbnede en sort lakeret dør, der førte ud til hans orangeri. Eller, det var et rum, der så ud som om det var beklædt med vinduer og havde udsigt over en konstant solnedgang. Naturligvis forhekset til at se sådan ud.
Hendes spørgsmål gjorde ham lidt tør i munden, men han lagde det hurtigt bag sig. "Hendes forældre vil ikke se hende," svarede han, og lod som om, at det ikke var noget der gik ham på. Han stoppede op inde i rummet og tog sin maske af. De havde været travlt optaget af at snakke, så de ikke havde fået gjort det endnu.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 9, 2015 22:56:18 GMT 1
"Åh," var Lucys eneste respons til hans svar, og hun lod blikket hvile lidt på ham, da han tog sin maske af. Selv så hun rundt i det orange belyste rum, mens hun pillede sin maske af. Hun blev kun mere imponeret af hans hjem.
"Sandhedens time," sagde hun, da hun stod med masken mellem sine hænder, og drejede ansigtet mod den anden. Hun havde bestemt set hans ansigt før, men hvad var det tilhørende navn? "Paine," undslap det pludselig hendes læber, og hun smilede. "Marius Paine."
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 23:18:02 GMT 1
Marius kunne ikke lade være med at se en smule overrasket ud, da hun gættede, hvem han var. Det havde han alligevel ikke set komme. Men det var bare endnu et boost til hans i forvejen utroligt store ego.
Han lagde mærke til ansigtet og det blonde hår i sammenhæng nu, og et navn der hængte sammen med at være ravn. "Loddington," sagde han, og kendte ikke hendes fornavn. Han gik hen ved siden af døren, og trak i en snor. Det var en klokke, der ringede nede hos hans butler.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 10, 2015 18:23:10 GMT 1
"Lucy," tilføjede hun og betragtede ham kort, før hun med rolige skridt begyndte at bevæge sig rundt i rummet. Det gjorde hende ikke noget, at han kun kendte til hendes efternavn - selv kendte hun kun til hans fulde navn, fordi hendes gamle klassekammerater havde et godt øje til troldmanden.
"Der blev altid talt om dig i sovesalene," sagde hun med skyggen af et sentimentalt smil og studerede nysgerrigt rummet.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 10, 2015 19:29:39 GMT 1
Ind ad døren kom butleren fra før. "Rødvin og to glas, samt et ostefad," sagde Marius til butleren, inden denne igen gik ud ad døren. Så vendte han sig mod Lucy. Det forekom ham mærkeligt nu at kende hendes fornavn.
"Virkelig? Det kommer faktisk bag på mig," sagde han og gik hen til de forheksede vinduer og så ud af dem. Han knipsede med fingrene, og solnedgangen ændrede landskab fra over Hogsmeade, til at være over en italiensk vingård.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 10, 2015 21:40:40 GMT 1
Lucy lo lavmælt af hans ord, men blev derefter distraheret af vinduerne, der skiftede udsigt. Hun betragtede det flotte billede af vingården nogle lange øjeblikke, før hun kom i tanke om, at hun første en samtale med Marius.
"Hvis det kommer bag på dig, skulle du bare vide, hvad de sagde," svarede hun med et smil, der afslørede de hvide tænder, og vendte de isblå øjne mod ham. Med rolige skridt gik hun også hen til vinduerne og stillede sig dér.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 12, 2015 10:55:29 GMT 1
Marius vendte sin opmærksomhed mod Lucy, da hun lo lavt. Det var en rar lyd i hans ører, og det sitrede igen i hans mundvige. Døren bag dem blev lukket stilfærdigt op, og butleren kom ind med det, som Marius for kort tid siden havde givet ordre til.
"Jeg er ikke helt sikker på, at jeg tør vide det," kommenterede han med et smil i stemmen og sendte hende et drillende blik. Han gik hen til serveringbordet, tog rødvinsglassene, og gav det ene til Lucy.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 14, 2015 14:52:23 GMT 1
Lucy vendte sig mod døren, hvor butleren kom ind, og begyndte at tage sit sjal af. Hun var begyndt at få det lidt varmt.
"Det har jeg fuld forståelse for," bemærkede hun oprigtigt og afslørede et par bare arme, da hun fjernede det lillae sjal med et spillende smil. Da Marius rakte hende et vinglas, hængte hun sjalet over den ene arm og tog imod det med den modsatte hånd. "Tak. Dette er mere dig, kan jeg regne ud," sagde hun hentydende til hans utilfredse mine, da de tidligere drak de farverige drinks til maskeballet. Smilende løftede hun glasset op til sine læber.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 16, 2015 15:15:01 GMT 1
Marius kiggede granskende på hende, mens hun tog imod det glas rødvin, som han havde rakt hende. Passede det nu også, eller prikkede hendes sidste kommentar til hans nysgerrighed. "Nu piller du ved min nysgerrighed, Lucy," sagde han og kiggede på hende. "Men ja, dette er mere mig. Jeg er ret konservativ på en del områder," et smil sitrede i hans mundvige, mens hans blik gled over de bare arme.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 16, 2015 22:45:51 GMT 1
De isblå øjne betragtede spillende Marius, da Lucy tog en tår af vinen. I sidste ende var vin også hendes favoritdrikkelse - et glas af det slog aldrig fejl.
"Har du aldrig overvejet at bryde ud af mønsteret?" spurgte hun med smilet i mundvigene og betragtede den anden. "Jeg er vist også konservativ - hvis det er dét, vi kalder det - men det er spændende at prøve nye ting en gang imellem," tilføjede hun og bemærkede ikke blikket på hendes bare arme.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 17, 2015 22:33:24 GMT 1
Marius trak let på skuldrene. Han havde aldrig tænkt tanken om at bryde mønsteret, hvis det ikke var nødvendigt. Fungerede tingene, så havde han det fint sådan.
Han skulle lige til at svare, da hun kom med en kommentar om sig selv. Da hun var færdig, så han sit snit til at svare. "Det sker nogen gange, at man må bryde mønsteret. Men det er ikke noget, der ligger til højrebenet hos mig," fortalte han og løftede glasset op til læberne for at tage en tår.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 18, 2015 12:29:41 GMT 1
Lucy betragtede Marius, som han talte, og løftede vinglasset op til sine læber. Hun trak derefter på smilebåndene.
"Det kan anbefales," sagde hun med et spillende blik og lod de isblå øjne hvile lidt endnu på hans ansigt, før hun vendte sig mod udsigten til vinmarkerne. Hurtigt blev hun opslugt af udsigten og løftede tavs glasset op til læberne igen.
|
|
