|
|
Post by Marius Paine on Mar 4, 2015 21:21:53 GMT 1
Marius lagde sin frie hånd oven på sin ledsagerske, mens de gik ned ad trappen, og ud på dansegulvet. Han lagde godt mærke til blikkene, som de yngre hekse og troldmænd gav dem, men det gav ham blot en grund til at smile svagt.
Han var en ferm danser, og lagde sin venstre hånd på hendes ryg, mens hans højre holdte om hendes hånd. Der var ingen tvivl om, hvem der førte dem rundt i en rolig, og behersket dans.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 4, 2015 21:25:34 GMT 1
Det pirrede i Lucys mellemgulv, da hun mærkede den andens hånd mod hendes ryg. Hvad der gjorde det, kunne hun ikke helt sætte finger på, men én ting var sikkert, og det var, at det var lang tid siden, nogen havde ført hende rundt i en dans på denne måde. Og det havde hun virkelig savnet.
"Det her kan jeg godt lide," tænkte hun højt og så kun halvt på skikkelsen foran sig, da hun var for opslugt af sine egne tanker. Hun følte ikke et behov for at sige særlig meget.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 4, 2015 21:34:07 GMT 1
Marius var vant til at holde om en kvinde på denne måde. Han gik jo til dans var torsdag, og havde en fast dansepartner der. En som han måske havde håbet på at få en dans med her til aften. Men han havde opgivet, og nød i stedet at føre denne ældre heks rundt på gulvet blandt de yngre tilstedeværende.
Han bøjede sig lidt frem, og trak hende tættere på, i takt med at musikken blev langsommere. "Det var godt," hviskede han ind i hendes øre, og stilheden sænkede sig over dem, mens deres fødder svævede.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 4, 2015 22:35:53 GMT 1
Lucy gispede lydløst, da hun pludselig mærkede mandens hvisken uden for sit øre - hun havde ikke bemærket, at han trak hende tættere ind til sig - og skævede til hans mørke hår. At han var så tryg med at føre rundt i dansen smittede af på hende, og hun hengav sig med en trækning i mundvigene.
Selvom troldmanden næsten var en komplet fremmed, lod den lyshårede heks sine øjenlåg glide tungt i og lænede let sit hovede på den andens skulder.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 4, 2015 22:48:55 GMT 1
Marius lagde godt mærke til hendes lydløse gisp, han kunne mærke det på hendes krop. Det fik et mystisk smil frem på hans læber, som heksen dog ikke kunne se.
Han lod hende hvile sit hoved mod hans skulder, og noget af brystkassen, mens han førte hende rundt til rytmen i musikken. Den var beroligende og forførende. Havde han fået langt mere at drikke, og de havde været et andet sted, ville han måske have opført sig som musikken.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 4, 2015 23:05:01 GMT 1
Lucys åndedrag var roligt, og hun ændrede sit greb i den andens hånd en smule dog uden at give slip. Ellers rørte hun næsten ikke en muskel, men lod den anden føre hende. Uden at være klar over det havde hun længe haft brug for at føle noget i retning af tryghed, og selvom det blev givet af en, hun knap nok kendte, var det godt nok.
Smilet gled af hendes læber, men ansigtet lå stadig i milde folder. Indtil videre var dette aftenens højdepunkt, tænkte hun i sit stille sind, og vuggede videre.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 4, 2015 23:09:11 GMT 1
Marius nød den stilhed der havde ramt det, ikke fordi det var forfærdeligt at snakke med heksen. Men fordi at de nu nøjedes med at føle hinanden, og det kunne han godt lide. Der var stabilitet over det.
Musikken begyndte at ebbe ud, og lagde op til, at der skulle ske en ændring i rytmen. Det fik smile hos troldmanden til at falme en smule. "Jeg tror, at de sætter tempoet op nu," hviskede han igen i hendes øre, og ventede dernæst på en reaktion fra hende.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 5, 2015 15:14:10 GMT 1
Lucy løftede hovedet og fandt den anden med blikket. Det tog hende et øjeblik at opfatte situationen og brød derefter det neutrale ansigtsudtryk med et klædeligt smil.
"Så lad os trække os tilbage," svarede hun og trak sig væk fra den anden, så hun kunne snige sin arm om hans og forlade dansegulvet. Og ganske vist blev tempoet sat op, i det de forlod gulvet og bevægede sig hen til et mere afsides hjørne. De isblå øjne fandt den anden. "Tak for dansen," sagde hun mildt og gav hans arm et let klem, hvorefter hun slap sit tag.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 5, 2015 19:59:19 GMT 1
Marius bød hende sin arm, da de var færdige med at danse, og til hans glæde tog hun den frivilligt. Han førte hende væk fra dansegulvet, og ledte efter et sted, hvor de kunne gå hen.
"Har du et forslag til, hvor vi skal udbygge vores bekendtskab med hinanden?" Spurgte han, og drejede hovedet for at se på hende. Han var blevet nysgerrig efter at vide, hvem der gemte sig under masken.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 9, 2015 20:10:20 GMT 1
Lucy så fra troldmanden og frem for sig med et søgende blik. "Hvad med dér?" spurgte hun og nikkede mod et frit bord, der var nogenlunde fritstående fra andre tilstedeværende.
"Det er selvfølgelig ikke lige så fredeligt, som var vi hjemme hos en af os, men det går vel an," tilføjede hun uden at overveje, at det var en mulighed, at tage hjem til enten hende selv eller omvendt. Med et smil hvilende i mundvigene fulgtes hun med den anden hen til bordet.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 20:14:37 GMT 1
Marius så sig lidt om, inden han kiggede i den retning, den yndige heks havde nikket. Under masken rynkede han lidt panden, det var ikke helt det han havde ment, med at finde et sted at lære hinanden at kende.
Han drejede hovedet, og så ned på hende. "Hvis vi tager hjem til en af os, så skal vi tage maskerne af. Er det en udfordring du er klar til at modtage?" Hviskede han i hendes øre med en drillende stemme.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 9, 2015 20:44:26 GMT 1
Lucy stoppede op og drejede dovent hovedet mod den anden. Hun lo lavmælt og varmt ved hans spørgsmål og trak ansigtet en smule tilbage, så hun kunne se på hans ansigt. Hun havde aldrig været god til at opfange flirteri.
"Hvis du kalder det en udfordring, må du byde på mere," svarede hun muntert og så kortvarigt rundt for sig. Et glas vin i rolige omgivelser lød alligevel ikke helt dårligt - det så heller ikke ud til, at der var mange fra hendes omgangskreds. "Hvis du kan byde på et glas lækkert, takker jeg ikke nej," tilføjede hun derefter og fandt ham med blikket igen med smilet spillende på sine læber.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 21:03:07 GMT 1
Marius kunne mærke, at hendes latter trak lidt i hans ene mundvige, og han måtte nok indstille sig på, at heksen formåede at frembringe smil på hans læber.
"Jeg byder gerne på et glas vin, og nogle søde sager," svarede han med et smil, og kastede et blik rundt i lokalet. Han var sikker på, at ingen ville savne dem. Han tog en beslutning, og begyndte at føre hende frem mod udgangen. Derhenne var deres overtøj som de havde haft med. Han ville dog transferere dem hjem til ham.
|
|
|
|
Post by Lucy Loddington on Mar 9, 2015 21:12:29 GMT 1
"Det lyder dejligt," svarede hun og lod sig derefter føres hen til udgangen. De fik deres overtøj, og Lucy trak en mørkelilla, glitrende kappe over skuldrene. Udenfor fandt de isblå øjne den anden med blikket igen.
"Er du klar?" spurgte hun smilende og mærkede hans hånd mod sin lænd. Snart var det som om at hendes navle sugede sig ind mod rygraden, og de forsvandt i den klare aftenluft med en høj lyd.
|
|
|
|
Post by Marius Paine on Mar 9, 2015 21:24:39 GMT 1
Marius tog imod sin sorte kappe og sin hat, som han efterfølgende tog på, mens han skottede til heksen ved hans side. Han var nysgerrig efter at finde ud af, hvad der gemte sig under masken.
Udenfor nikkede han, og pressede hendes krop tættere ind til sin egen, inden han transfererede dem til hans hoveddør. Af sikkerhedsmæssige årsager, kunne man ikke transferere sig indenfor, ved mindre det kun var ham selv. "Velkommen til," sagde han og slap et øjeblik hendes lænd, for at åbne hoveddøren.
|
|
