|
Støj
Feb 24, 2015 20:53:36 GMT 1
Post by Wyat Whowood on Feb 24, 2015 20:53:36 GMT 1
Wyat vidste ærlig talt ikke hvorfor han havde aftalt et møde på De Tre Koste på en Hogsmeade weekend, men han havde glemt at det var idag og kunne ikke rigtig gøre meget ved det nu. Han havde formået at få et lidt afsides bord og sad nu og betragtede de larmende Hogwarts elever, mens han sukkede opgivende. Han huskede ikke at han havde opført sig så dårligt selv, havde det ikke været for den kop kaffe han sad med havde han ikke kunne holde det ud. Oven i hatten var ham han skulle mødes med forsinket og han var efterhånden ret træt af at vente på ham og overvejede bare at gå sin vej.
|
|
|
Støj
Feb 24, 2015 22:04:20 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 24, 2015 22:04:20 GMT 1
Ophelia var ikke en af de larmende elever. Faktisk sad hun ganske stille og drak en dampende varm ingefærøl, imens hendes veninde talte om den opgave, som de skulle aflevere i mugglerstudier. Den blonde slange hørte kun halvt efter. Hendes blik vandrede rundt i krostuen og da hun fik øje på en ung mand, der sad helt alene, dvælede det et øjeblik ved ham. Hun hævede øjenbrynene i genkendelse og smilede beklagende til veninden, som hun kom på benene og gik derover.
Uden invitation, dumpede hun ned overfor ham og satte sin krus på bordet. Hun smilede høfligt. "Du er Wyat Whowood," konstaterede hun simpelt, som hun kneb øjnene lidt sammen. "Ejer af Kimæren. Hvorfor sidder du helt alene?"
|
|
|
Støj
Feb 25, 2015 7:30:09 GMT 1
Post by Wyat Whowood on Feb 25, 2015 7:30:09 GMT 1
Det sidste Wyat havde brug for var at blive forstyrret af en lille møgunge og selvfølgelig var det det der skete. Han så først på hende da hun havde sat sig ned og rettede sig ikke op fra sin henslængte position på stolen. "Ti point til Slytherin" Kommenterede han da hun sagde hans navn og drejede derefter ansigtet mod hende og blottede tænderne i et smil. "Selv de bedste kan blive brændt af frøken" Bemærkede han og vendte derefter ansigtet mod sin kaffe og håbede hans ubehøvlede opførsel kunne få hende til at gå sin vej.
|
|
|
Støj
Feb 25, 2015 19:42:42 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 25, 2015 19:42:42 GMT 1
Ophelia smilede over bemærkningen og lagde hovedet lidt på skrå. "Brændt af? Af en kvinde?" Hun spidsede læberne tænksomt. "Det kan jeg ikke forestille mig at nogen ville gøre." Hun smilede opmuntrende. "Min onkel er medlem hos Kimæren," konstaterede hun.
"Hvad er chancerne for, at jeg også bliver det?" Hun hævede begge øjenbryn en smule og betragtede ham afventende med et overmåde høfligt smil.
|
|
|
Støj
Feb 26, 2015 10:10:55 GMT 1
Post by Wyat Whowood on Feb 26, 2015 10:10:55 GMT 1
Wyat undlod at kommentere på hendes bemærkning om hvorvidt det var muligt for ham at blive brændt af, det var selvfølgelig sjældent det skete, men ind i mellem var der alligevel fjolser der turde gøre det. Han så vurderende på hende da hun nævnte sin onkel, men var ikke yderligere imponeret, der var trods alt en del medlemmer af Kimæren.
"Tja.. Hvis din onkel siger god for dig er de ikke så ringe.. Så mangler du bare at overtale en til" Bemærkede han og så på hende med et skævt smil og et glimt i øjet. Han havde fundet hende irriterende til at starte med, men nu virkede hun egentlig en smule interessant.
|
|
|
Støj
Feb 26, 2015 22:05:11 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 26, 2015 22:05:11 GMT 1
Ophelia rankede sig lidt og smilede sødt. "Og den nogen kunne ikke være dig?" Hun lagde hovedet en anelse på skrå og trommede på siden af kruset, imens hun betragtede ham med sine store, brune øjne. En dæmpet latter røg over hendes læber, før hun blinkede konspiratorisk.
"Vi har flere familiemedlemmer. Paine?" Navnet gled så let ud over hendes læber og hun var vandt til, at det åbnede døre. Det var noget helt andet end dengang mugglerbørnene i skolen brugte det.
|
|
|
Støj
Feb 27, 2015 11:34:41 GMT 1
Post by Wyat Whowood on Feb 27, 2015 11:34:41 GMT 1
Paine var et velkendt navn i den magiske verden, men da Wyats omgangskreds var fyldt med folk med kendte navne, var han ikke så nem at imponere. "Joeh det kunne det da.. Men du kunne også forsøge at prøve at overtale dine magtfulde familiemedlemmer, men hvis de ikke vil have du bliver medlem, får du heller ikke min godkendelse" Bemærkede han med et antydningsvist smil. "Hvordan vil du betale for det?" Spurgte han og så afventende på hende med løftede øjenbryn.
|
|
|
Støj
Feb 27, 2015 23:29:44 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 27, 2015 23:29:44 GMT 1
Ophelia fremviste sine tænder i et nærmest muntert smil. "Spørger folk dig om hvordan du vil betale for ting, Mr. Whowood?"
Hun tog en tår af sit krus med ingefærøl og betragtede ham hen over det med et observant glimt i de mørke øjne. "Du kender min familie. Betaling er ikke en udfordring. Hvor meget tør du vædde på, at jeg er medlem af din klub inden næste Hogsmeadeweekend?"
|
|
|
Støj
Mar 2, 2015 20:28:08 GMT 1
Post by Wyat Whowood on Mar 2, 2015 20:28:08 GMT 1
Wyat rystede på hovedet, han havde blot været interesseret i at høre om hendes familie rent faktisk var interesseret i at betale for hendes medlemsskab. Det var ikke alle familier der var så generøse som Whowood og Paine. Han skulle dog trods alt arbejde en smule for føden.
"Hvis du bliver medlem inden næste Hogsmeadeweekend så giver jeg en drink" Bemærkede han og lænede sig tilbage mod ryglænet, mens han lagde armen om bagved det. "Eller giver farmand dig ikke lov til at drikke?" Spurgte han og blottede tænderne i et drillende smil.
|
|
|
Støj
Mar 2, 2015 22:25:07 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 2, 2015 22:25:07 GMT 1
Ophelias mine blev flygtigt hård og hun måtte gøre en anelse indsats for at smile igen. Det nåede ikke helt hendes øjne, men var til gengæld tilsyneladende underholdt. "Min onkel er meget overbeskyttende. Men jeg er myndig. Jeg skal nok få den drink før eller siden."
Hendes blik var lettere udfordrende. "Hvordan kan det være, at Kimærens ejer vælger at sidde på De tre koste? Og midt i en Hogsmeadeweekend. Ville du ikke foretrække dit eget sted?"
|
|
|
Støj
Mar 3, 2015 18:52:55 GMT 1
Post by Wyat Whowood on Mar 3, 2015 18:52:55 GMT 1
Wyat nikkede og skævede mod eleverne omkring dem. "Jo, men jeg glemte det var Hogsmeadeweekend" Bemærkede han og trak på skuldrene, inden han drak en tår af sin kaffe.
"Så hvordan har du tænkt dig at overtale din onkel til at du skal være medlem af Kimæren?" Spurgte han og så hende i øjnene med et afventende blik. Han forstod ikke hvorfor han fandt en lille Hogwarts elev interessant, men hun var åbenbart ikke helt tabt bag en vogn.
|
|
|
Støj
Mar 4, 2015 14:56:45 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Mar 4, 2015 14:56:45 GMT 1
Ophelia smilede underholdt. Hun var lettere betaget af Kimærens ejer - på et rent magtplan. Han havde adgang til så mange indflydelsesrige mennesker. Hvis man kom godt ud af det med ham, måtte det være en enorm fordel. Hun tog alle de fordele hun kunne få fat i. Det skadede jo ikke, at han var ganske pæn med læber, der så bløde og varme ud. "Det bliver intet problem," forsikrede hun ham. "Min onkel vil gerne sørge for, at jeg har alt det bedste. Og et medlemsskab af Kimæren? Det er da det bedste medlemsskab man kan få, ikke?" Hun lagde hovedet lidt på skrå og så irriteret op, da hendes veninde kaldte på hende. Et dæmpet suk forlod hende, før hun sendte Wyat Whowood et charmerende smil. "Jeg holder dig op på væddemålet," forsikrede hun, inden hun rejste sig op og forlod ham med sin ingefærøl i den ene hånd og et utålmodigt blik på den forstyrrende veninde, som ville hive hende med ind i en diskussion med to syvendeårselever. Forlader tråd
|
|