Hjemmebesøg

[Tempest Ophelia Paine]

Marius Paine

28. februar, 2110

Ophelia glædede sig til Hogsmeadeweekender af flere grunde. For det første var det en mulighed for at kaste sig over butikkerne i Hovedgaden og købe sig fattig eller stirre drømmende på kreationer hos Madam Malkins og Kvalitetsudstyr til Quidditch. For det andet var det en mulighed for at besøge sit hjem udenfor Hogwarts. Hun holdt meget af sin morbror Marius og ud over brevudvekslingen fra slottet til byen, var det godt at se ham i øjnene engang imellem. Hun smilede for sig selv, som hun åbnede hoveddøren til palæet uden at banke på og trådte indenfor. Der kom en husholder ud temmelig skyndsomt og hun sendte ham et høfligt smil. "Hvor er min onkel?" 

Hun blev vist til kontoret og smilede lidt for sig selv, som hun smøg sig ind af døren og lukkede den i igen, lidt hårdere end nødvendigt.

[Marius Paine]

Marius blev forstyrret af sin husholderske, da denne kom ind i biblioteket, og annoncerede, at hans niece var ankommet. Som sædvanlig uden at give besked i forvejen. Han nikkede hushjælpen væk, og rejse sig op fra sin lænestol, for at gå ind i kontoret, hvor han fandt sin lille stjerne. Han slog døren op, og et lille smil spillede på hans læber, da han så den lille skikkelse derinde. "Hej lille stjerne," sagde han og lukkede døren efter sig. Han bredte sine arme ud for at give hende et velkomstkram.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelia havde allerede gjort sig det mageligt i stolen ved skrivebordet, hvor hun kortvarigt sad og forestillede sig hvordan det ville være om et par år eller ti, når hun selv besad en magtfuld stilling - eller i hvert fald en stilling med anseelse. Hun vidste ikke helt om hun ville få penge fra sine bedsteforældre til at have så flot et hus; nok ikke. Et kontor i ministeriet var dog nok.

Da hendes onkel kom ind, rejste hun sig op, uden den mindste beklagelse over at have brugt hans stol. Hun smilede så hendes tænder blev synlige og trådte frem for at give ham et varmt kram. "Onkel," hilste hun tilfredst. "Jeg håber ikke, at jeg forstyrrer?"

[Marius Paine]

Marius smilede let til hende, og plantede et kys på hendes hår under krammet. Hun var virkelig en af hans få svagheder, og hun varmede altid hans hjerte, når hun kom hjem på besøg. Han rystede på hovedet. "Overhovedet ikke, jeg sad blot og læste i biblioteket," forklarede han og gjorde tegn til, at hun bare skulle sætte sig ved skrivebordet igen. Selv satte han sig i den lædersofa, der stod op ad den ene væg. "Hvad skylder jeg æren af dit besøg?"

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelia havde det fint med at være sin onkels lille pige. Godt nok var hun sytten år gammel, teknisk set myndig og absolut intet barn længere, men det havde sine fordele at spille med. Ikke mindst kunne hun få det meste hun ville have, hvis bare hun spurgte rigtigt.

Hun satte sig ned i skrivebordsstolen med et lettere smørret smil og følte sig lidt som om hun var minister. Det passede hende godt.

"Det er Hogsmeadeweekend," mindede hun ham om. "Jeg er her altid til Hogsmeadeweekend." Hun trommede lidt på armlænet og lagde hovedet på skrå. "Jeg så forresten en kjole hos Madam Malkins," bemærkede hun. "Som ville være så fin til sommerfester..."

[Marius Paine]

Marius kunne mærke, at det trak lidt i mundvigen, da han så sin niece sidde i sin kontorstol. Den virkede lidt stor til hende, men en dag skulle hun nok komme efter det og fylde stolen ud. Han lagde benene overkors og lænede sig tilbage i sofaen, mens han rynkede panden. "Er det allerede Hogsmeadeweekend igen?" Mumlede han for sig selv og kiggede op på det store ur, der var i kontoret. Som om det ville give ham svaret. "Men jeg er glad for, at du er her," sagde han kærligt, mens han betragtede hende. "Nå, så det gjorde du? Er det en, som jeg skal kigge på?" Han sendte hende et drillende blik. Han vidste godt, at hun kunne sno ham om sin lillefinger, bare hun spurgte på sådan en måde, at han ikke kunne nænne at sige nej.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelias tænder blev kortvarigt synlige og hun bed ned i sin underlæbe. "Hvis du vil," svarede hun, næsten koket. "Den er helt lys turkis og enkel og... Sommerlig." Hun lagde hænderne på stolens armlæn og lænede sig tilbage med et overvejende blik.

"Har du det godt, onkel?" Hun smilede varmt og betragtede ham fra sin tronstol.

[Marius Paine]

Marius vidste godt, at han normalt ikke så Ophelias tøj, når hun købte det. Men til sommer skulle hun starte på sit sidste år, det var alt afgørende, at hun klarede sig ude i det sociale liv med succes den sommer. Det kunne give hende et godt arbejde bagefter. "Hvis du kan lide den, så bestil tid til en prøvning dernede." Han sendte hende et varmt smil. Igen fik hun, hvad hun gerne ville have.

"Jeg har det fint, stjerne. Travlt på arbejdet, og alt det sædvanlige," svarede han og rejste sig op fra sofaen. Han kaldte på sin butler. "Server te i den kinesiske stue." Så vendte han sig mod Ophelia. "Skal vi?" Bød han og gestikulerede hen mod døren, der ledte dem ud ad kontoret.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelia nikkede med et svagt smil. Hun var egentlig ikke interesseret i at høre om sin onkels arbejde. Der var mange andre mere interessante ting i verden end muggleres hukommelse. Til gengæld kom hun på benene, da han bad om det og spankulerede ud af kontoret.

På vejen slap hun en enkelt, tænksom bemærkning ud. "Nu hvor jeg er myndig, kan jeg så få adgang til Kimæren?"

[Marius Paine]

Marius fulgte den lille heks ud af kontoret, ned ad gangen. "Ophelia... Den diskussion har vi taget mange gange, og du kender mit svar," svarede han og sukkede tungt. Han var ikke vild med tanken om, at hun skulle komme på Kimæren.

De kom til en sort dør, som han åbnede og viste Ophelia ind i den kinesiske stue. Lige efter dem gik hans butler med en bakke. Marius satte sig hen i den ene lænestol, og bad Ophelia om at sætte sig i den overfor ham. "Hvorfor er du så interesseret i Kimæren?"

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelia rynkede på næsen. Hun mente ikke det var så mange gange de havde diskuteret det, men det havde hun ikke tænkt sig at udfordre ham på. Der var en god grund til at tage det op nu igen. "Men nu er jeg myndig," pointerede hun kækt, som hun gik forbi ham ind i stuen og satte sig yndefuldt ned i den bløde lænestol.

"Det er det perfekte sted at lære de rigtige mennesker at kende, onkel." Hun så indtrængende på ham. "Jeg ville alligevel ikke kunne være der andet end i Hogsmeade-weekender og ferier før om et år, men jeg ville få muligheden for at tale med de rigtige mennesker, så jeg står bedre, når jeg afslutter Hogwarts. Ønsker du ikke det for mig?" Hun bed lidt i sin underlæbe og rynkede panden alvorligt.

[Marius Paine]

Marius ventede med at vare Ophelia, til butleren havde hældt teen op til dem begge to, og havde forladt lokalet bagefter. "Ja, det lader du mig ikke glemme så let," kommenterede han, og løftede sin tekop op til sig.

Den ældre troldmand hadede virkelig, når Ophelia kom med argumenter, som han ikke kunne sige noget til. For hun havde jo ret. Det åbnede virkelig døre at være medlem på Kimæren, og han kunne ikke komme i tanke om noget bedre sted for hans niece at netværke. "Hvis du skal være medlem, så følges du med mig de første par gange. Så kan jeg præsentere dig ordentlig overfor folk," sagde han med et suk, og var fuldt klar over, at hun igen havde narret ham.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelias tænder blev synlige for en kort bemærkning og hun havde nær rejst sig op for at falde ham om halsen. Det var dog en voldsomt ukultiveret måde at vise sin tilfredshed og hun begrænsede sig til at se på ham med et varmt, taknemmeligt smil. "Selvfølgelig, onkel," svarede hun roligt, imens hendes fingerspidser sitrede.

"Jeg talte netop med unge mester Wyat i dag," tilføjede hun eftertænksomt. "Han pointerede, at der skal være to andre medlemmer, der vil støtte mit medlemsskab. Bedstemor?" Hun så tænksom ud. Hendes bedstefar ville næppe bifalde idéen.

[Marius Paine]

Marius tænkte for sig selv, at han helt sikkert ville fortryde det mange gange, at han havde givet Ophelia lov til at blive medlem hos Kimæren. Men nu havde han givet lov, og han holdte altid sit ord. Selvom han havde mest lyst til at trække det tilbage igen. Han sukkede lydløst af sig selv, og rystede mentalt på hovedet. Han var for nem.

Da Ophelia nævnt Wyat Whowood, rynkede han panden i misbilligelse. Det var ikke en, han brød sig om, at Ophelia snakkede med. Godt nok ejede han Kimæren, men stadigvæk. "Det er rigtigt, man skal bruge to personers godkendelse," kommenterede han. "Jeg ved ikke med bedstemor. Du må nok hellere skrive og spørge hende, jeg tvivler dog på at bedstefar vil give hende lov," sagde han og tænkte på den samtale, han selv skulle have med sin far, når Ophelia blev medlem. Det var ikke noget, han så frem til.

[Tempest Ophelia Paine]

Ophelia smilede tilfredst. Hun var ikke i tvivl om, at det ville lykkes hende at charmere de to ældre mennesker, men hun havde ingen planer om at skrive til dem. Et besøg var en bedre idé. Som det eneste barnebarn, måtte man have visse fordele. Også selvom man ikke passede perfekt ned i fuldblodsfamilien.

Hun rakte frem og tog underkoppen med sig, da hun lænede sig tilbage igen. "Tror du jeg kan holde en fest til sommer? For de ældste elever på Hogwarts? Ikke noget vildt, selvfølgelig. En fest med klasse."