Misforståelse

[Agnes Tweedy]

Agnes ledte vejen ud i det forreste af butikken igen og nikkede mod det lille bord med tepotten og det varierede udvalg af småkager. Selv rodede hun lidt i en skuffe og fandt et nyt, blankt manilamærke. "Fireogtyve," gentog hun, uden at kommentere på, at hun begyndte at føle sig gammel. Det var ikke ligefrem så holdbart, når ens kæreste var tretten år ældre.

"Og bare rolig, der kommer også en fest om et par uger," forsikrede hun ham med et sigende blik og et afslappet smil. Hun var bevidst om, at det virkede til at være en evig bekymring for Terrance, at hun ikke fik levet nok. "Men på lørdag tager jeg hjem til mine forældre i Yorkshire til morgenmad og frokost. Aftenen vil jeg gerne tilbringe med dig."

[Terrance Tweedy]

Terrance svedte en anelse og smilede skævt, men med et flakkende blik. "Åh. Okay. Er jeg inviteret?" Han rømmede sig, da han indså hvad han egentlig havde svaret på og skar en svagt munter grimasse. "Det kommer sikkert an på om jeg består gaveprøven," spøgte han halvhjertet, som han dumpede ned ved bordet i butikken.

"Jeg skal prøve at være en ordentlig kæreste og ikke opføre mig som en på tres," konstaterede han, en anelse tørt.

[Agnes Tweedy]

Agnes kastede Terrance et svagt irettesættende blik, men smilede dog samtidig. "Det er ikke en prøve," informerede hun ham om. Hun bøjede sig halvt, gribende en lilla fjerpen fra et smaragdgrønt blækhus. "Der er ikke nogen skjult agenda eller urimelige forventninger. Det lover jeg."

Hun så sigende på ham, før hun kortvarigt skrev et par ord på det nye skilt. Hun satte fjerpennen tilbage og så op på Terrance igen, smilende lettere underfundigt. "Og selvfølgelig er du inviteret. Er du klar over, at det var første gang, du brugte det ord?"

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede antydningsvist og accepterede Agnes' ord med et lettere beklagende blik. Han havde ikke lyst til at skabe en underlig stemning imellem dem. Hendes fødselsdag var sikkert en vigtig begivenhed og han ville prøve at leve op til de forventninger der var - uanset hvor urimelige eller rimelige de var.

Hendes efterfølgende spørgsmål fik ham dog til at se hurtigt op og hæve begge øjenbryn. Han rømmede sig dæmpet og kløede sig lidt på siden af halsen. "Det var det vist," svarede han dæmpet. "Hvordan lød det?"

[Agnes Tweedy]

Agnes lod skiltet ligge at tørre og gik om på den anden side af bordet. På vejen kastede hun et enkelt blik ud af butiksvinduet, vurderende om der var kunder på vej ind i butikken. Da det ikke lod til at være tilfældet, havde hun ingen skrupler ved at hvile hænderne mod armlænet på stolen Terrance sad i og læne sig frem for at stjæle et kys.

Hun trak sig en anelse tilbage og blottede tænderne i et smil. "Det lød meget fornuftigt," konstaterede hun, før hun skubbede sig op at stå igen og gik tilbage til bordet. Hun samlede skiltet op og viftede det lidt, stadig med blikket mod Terrance. "Har du tænkt dig at fortælle mig, hvorfor du tror, at jeg ikke synes du er ordentlig som du er?"

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede dumt, da Agnes trak sig væk igen og han nær havde lagt hånden i hendes nakke og hevet hende tilbage. Han undlod dog og lænede sig i stedet tilbage med en tilfreds mine. Den forsvandt dog til fordel for mild forbløffelse over spørgsmålet, før han kløede sig lidt i nakken.

"Eh," udbrød han uintelligent. "Fordi jeg til tider opfører mig som om jeg er ældre end jeg er, spørger for meget om du er interesseret i mit selskab... Tager et korset på, fordi der står, at det er til mænd..."

[Agnes Tweedy]

Agnes så spørgende og en anelse afventende på Terrance. Svaret fik hende til at smile lidt og hun så kortvarigt ned, brugende den tid det tog at fastgøre det nye skilt til at tage sig en tænkepause.

"Og du er godt klar over, at det er fjollet?" gættede hun, eller besluttede hun måske nærmere. Hendes blik var sigende. Agnes blottede tænderne i et smil og hankede op i bøjlen med et afslappet ansigtsudtryk. "Jeg forventer at du kommer til min fødselsdagsfest, sammen med alle mine forfærdeligt unge venner og veninder, men stadig er dig. Jeg er klar over at det er store krav," hun så drillende på ham, før hun satte ud for at hænge korsettet tilbage på plads. Hun kastede ham et blik over skulderen. "Men jeg elsker dig jo trods alt for den du er."

[Terrance Tweedy]

Terrance sank lidt mere sammen og betragtede Agnes eftertænksomt. Hans hjerte sprang tilsyneladende et slag over over det blik hun sendte ham og han tog en dyb indånding, som hans mundvige krøllede op i et varmt smil.

"Trods alt," svarede han tørt, men muntert. "Agnes. Jeg lider ikke af dårlig selvtillid. Jeg er bare lidt en fisk på land med dig nogen gange. Jeg skal nok overleve en fest med dine unge venner og veninder. Jeg arbejder med børn. Jeg er vandt til at håndtere at der nogen gange er nogen, der kaster op ud over mine sko eller plaprer uforståeligt."

Han hævede et enkelt øjenbryn over et spøgefuldt blik.

[Agnes Tweedy]

Agnes hang korsettet tilbage på plads på en af de utallige bøjlestænger og kunne ikke lade være med at le, som hun vendte sig mod Terrance igen. "Jeg håber bare, at det ikke viser sig at være mig," svarede hun muntert og svagt drillende, som hun tog de få skridt tilbage og dumpede ned at sidde på lænestolens armlæn.

Hun så ned på Terrance med et skælmsk smil. "Det er dog rart at vide, at der kommer til at være en voksen og ansvarlig til stede. Vi må håbe, at der ikke er nogen, der lokker dig i uføre."

[Terrance Tweedy]

Terrance lo og blinkede med det ene øje, før han rystede lidt på hovedet. "Vi ved godt begge to, at det kun er dig, der lokker mig i uføre, frøken Atterberry. Og der bliver ingen whiskey fra din navle i det selskab, så jeg føler mig tryg."

Han kastede et enkelt, opmærksomt blik på butiksindgangen, før han slappede af igen og smilede. "Måske burde jeg gå ud og skaffe os noget varmt til i aften? I stedet for at sidde her og drive den af."

[Agnes Tweedy]

Agnes blottede tænderne og så påtaget overvejende ned på ham. "Så må jeg hellere finde på noget nyt," konstaterede hun uskyldigt, men var det bestemt ikke. Det afslørede det næsten rovdyragtige smil hun sendte ham øjeblikket efter, før hun rettede sig lidt op igen.

Smilet blev mere normalt og hun tiltede hovedet lidt til den ene side. "Jeg synes ellers, at du er en så glimrende distraktion," bemærkede hun, men rejste sig dog alligevel. "Men du har til gengæld også ret. Det er ved at være på tide at lukke for i dag og rydde op." Hun smilede muntert. "Det går jeg ikke ud fra, at du frivilligt har tænkt dig at hjælpe med."

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs og rystede på hovedet og kom på benene. Han smilede skævt til Agnes. "Når jeg kan gøre mig nyttig ved at hente mad i stedet? Det ville da være fjollet." Hans blik var drillende, som han strøg sine rober let med fingrene og rømmede sig.

"Jeg går forbi Kostene. Skal vi mødes hos dig om... Tyve minutter?" Han så spørgende på hende og smilede mildt.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo muntert og trak let på skuldrene, uden nogen egentlig ambition om at han skulle gøre andet end netop at hente mad. Hun var efterhånden sulten efter en lang arbejdsdag og det var kun en fordel, at hun kunne udnytte, at hun ikke selv skulle hjem og lave noget først.

"Det er en aftale," konstaterede hun og plantede et enkelt kys mod hans kind, før hun sendte ham afsted og selv gav sig til at rydde op, så der var klar til dagen efter.

Tråd afsluttet