Misforståelse

[Terrance Tweedy]

Agnes Tweedy

Terrance havde hørt sig selv sige sætningen "kloge mennesker keder sig aldrig," men lige i øjeblikket kedede han sig altså, selvom han var temmelig intelligent. Agnes havde travlt med at betjene kunder og han havde fundet om i Malkins' baglokaler, hvor han snusede lidt nysgerrigt rundt. Til sidst havde han fundet en hel række med tøj, som han nysgerrigt studerede.

Da han mellem de andre beklædningsgenstande fandt noget mærket "mens corset", så han temmelig undrende ud. Der var dog ikke vanvittig længe fra tanke til handling og han endte med at smutte ind i prøverummet, trække sine rober af og forsøge at hitte ud af hvordan man fik korsettet åbnet, løsnet og rundt om sig. Da først han fik det på og forsøgte at stramme det, gik det dog mindre godt. Han betragtede sit spejlbillede undrende. Hvordan kunne det her være til mænd?

[Agnes Tweedy]

Agnes havde rigeligt at se til. Nok til at hun ikke lige kunne tage en pause og underholde Terrance, men så meget var der formodentlig fuld forståelse for. Agnes tænkte i hvert fald ikke over det to gange, professionel ud til fingerspidserne. Hun tog sin tid med kunden og lagde mønsterbøgerne på plads, før hun så sig lidt om efter sit forsvundne herrebekendtskab.

Da der ikke var flere at betjene i øjeblikket, satte hun ud for at finde ham. Hun ville have opdaget det, hvis han var taget afsted igen. Skoene der lige netop var synlige under et forhæng afslørede da også tydeligt, at det ikke var tilfældet. Agnes smilede lidt, som hun klarede halsen og lempede forhænget lidt til siden. En sætning havde været på vej ud over hendes læber, men hun kunne ikke i det næste øjeblik sige, hvad det skulle have været.

Smilet var erstattet af et udtryk af komplet forbløffelse, som hun betragtede synet af Terrance i hvad der helt definitivt var underbeklædning ment til kvinder. For en gangs skyld var skrædderen komplet målløs og det var temmelig tydeligt på hendes måbende ansigt, som hun decideret stirrede på ham.

[Terrance Tweedy]

Terrance vendte sig med et forvirret blik og så på Agnes. Han skar en grimasse og blev, ganske usædvanligt, helt tomatrød i ansigtet. "Uh..." Han så ned af sig selv og indså hvor inkriminerende en situation hun havde fanget ham i.

"Der stod at den var til mænd!" Han rakte om bag sig, lettere akavet, og forsøgte at få fat i mærkaten, for at vise hende det.

[Agnes Tweedy]

Af alle de situationer Agnes nogensinde kunne have forestillet sig Terrance i, så var det her absolut den sidste. Det var så absurd, at hun bare stirrede på ham indtil han endelig sagde noget.

Det trak faretruende i hendes mundvige. Så lidt mere, indtil hun brød komplet sammen i latter. Hun lo så det gjorde ondt, slippende forhænget og gjorde absolut sit bedste for ikke at knække helt sammen. Hendes øjne løb dog i vand og der gik en rum tid, før hun kunne tage en dyb indånding, der par præg af at hun virkelig forsøgte at komme til at lyde diplomatisk.

Det var bare ikke nemt, med latteren stadig lurende under overfladen. "Alle kunne have lavet den fejl," fik hun endelig sagt overdrevet neutralt, velvidende at det ikke var særlig overbevisende. Det bar præg af indestængt latter. Hun holdt sig dog pænt på den anden side af forhænget, særligt fordi hun lige måtte tage et par skridt frem og tilbage og bide sig hårdt i underlæben, for ikke at fnise.

[Terrance Tweedy]

Terrance var knaldrød i hovedet og det blev ikke bedre, da Agnes brød sammen af grin. Han prøvede at få korsettet af, men selvom det ikke var så stramt, sad det alligevel for tæt til, at han kunne åbne det foran i hægterne. Han hev lidt håbløst, men var på den anden side også nervøs for at ødelægge det.

"Hjælp mig med at få det af," halvt vrissede han, skamfuld over at hun havde fanget ham i en så pinlig situation.

[Agnes Tweedy]

Agnes måtte lige bruge et øjeblik mere på at tage en indånding, før hun trak forhænget nok til side til selv at kunne komme ind. Hun sendte Terrance et blik, der på alle måder udstrålede, at den fjollede situation ikke gjorde ham mindre perfekt i hendes øjne, men samtidig afslørede, at hun også fandt den temmelig underholdende. Som om det havde været en hemmelighed.

"Kom her," sagde hun overbærende og smilede mildt, som hun med kyndige fingre gav sig til at hjælpe Terrance ud af sin lidelse. Hun bed lidt ned i sin underlæbe, blikket rettet mod hægterne og først da den sidste gik op og han var helt befriet, så hun ham i øjnene igen og lod hovedet falde lidt på skrå. Hun sendte ham et smil, der halvt bad om tilgivelse.

[Terrance Tweedy]

Terrance vendte ryggen til Agnes med en grimasse og lod hende løsne korsettet, imens han stod og stirrede ud i luften. Han vendte sig igen for at hun kunne åbne det uden at ødelægge hægterne og åndede tungt ud, da han var befriet. Blikket hvilede på hendes ansigt og hans krabbefarvede kulør aftog lidt over smilet, der ikke var latterliggørende. Han kløede sig i nakken og rettede på sin underskjorte.

"Kan vi eventuelt glemme, at det her nogensinde skete?"

[Agnes Tweedy]

Da først Agnes stod med korsettet i hænderne, tog det hende ikke lang tid at samle det nok til at det igen kunne hænges på bøjlen. Hun rakte ud efter selv samme, før hun så på Terrance igen og lod hovedet falde lidt til siden. Hun så sigende på ham, men smilede mildt. "Næppe glemme," konstaterede hun ærligt, før hun hang bøjlen tilbage, nu med korsettet på plads.

Agnes rettede sig lidt op og lukkede kortvarigt tænderne om underlæben, som hun rakte frem og rettede på Terrances underskjorte. Hendes blik var svagt drillende. "Men jeg lover at vente et par år, før jeg nævner det igen."

[Terrance Tweedy]

Terrances blik faldt uværgerligt til Agnes' underlæbe og han så lettere distraheret ud, imens hun rettede på hans skjorte. Han trak dog opmærksomheden op til hendes øjne og rømmede sig lidt, lettere ukomfortabel. "Tak," mumlede han. "Der stod altså, at det var til mænd..."

Han rakte ud efter sine rober og tog dem på igen. Han ville aldrig igen give sig til at prøve noget for sjov i Madam Malkins baglokaler. I hvert fald ikke noget, som han var i tvivl om.

[Agnes Tweedy]

Agnes slap et lavmælt "hm," og gav slip på Terry, for i stedet at række ud og læse det lille skilt, der sad fastgjort beklædningsgenstanden. Øjenbrynene trak sig lidt sammen, som hun indså at han havde ret, men da hun så på ham igen, var smilet ikke forsvundet. "Som jeg sagde, en ærlig fejl," konstaterede hun overbevisende.

Hun fangede bøjlen igen med alle intentioner om at rette det misvisende skilt. "Måske lader jeg bare som om, at du var ved at planlægge en fødselsdagsoverraskelse," konstaterede hun svagt drillende, før hun blottede tænderne, listede den ene hånd om bag Terrances nakke og stjal et kys. "Og jeg lover, at det var den sidste kommentar."

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede øjenbrynene forbløffet og fik ikke rigtig besvaret Agnes' kys. Til gengæld så han spørgende på hende, da hun trak sig væk igen. Han rømmede sig kort. "Hvornår har du fødselsdag?"

Den svagt røde farve i hans kinder var efterhånden ved at aftage. Han trak roberne på igen og gav sig til at lukke hægterne hele vejen ned.

[Agnes Tweedy]

Agnes var egentlig halvt på vej ud af omklædningsrummet igen og stoppede med den ene hånd hvilende om kanten af forhænget. Hun så lidt forbløffet tilbage på Terrance. "På lørdag," svarede hun, som øjenbrynene trak sig lidt undrende sammen.

"Det er jeg overbevist om, at jeg har nævnt," konstaterede hun, men tydeligvis ikke lige så sikker som hun lød. "Har jeg ikke?"

[Terrance Tweedy]

Terrances øjenbryn kom tæt sammen, som han rynkede panden. Han rystede langsomt på hovedet. "Det er jeg sikker på, at du ikke har," sagde han undrende. Han løftede en hånd og kløede sig på halsen, før han smilede prøvende "Men jeg har jo fri. Hogsmeadeweekend."

Han fik lukket den sidste hægte og trådte et skridt frem efter Agnes, som han rakte hånden ud og strøg hende over skulderen. "Og du ønsker dig... Sådan noget?" Smilet var flygtigt. "Det virker mest som en gave til mig."

[Agnes Tweedy]

"Hm," lød det lettere forundret fra Agnes, der stadig mente at hun havde nævnt det. Hun konkluderede dog at hun blot måtte have tænkt det. "Jeg ville have nævnt det. Og invitere dig på aftensmad," konstaterede hun og så flygtigt på hånden mod sin skulder.

Tænderne kom til syne over spørgsmålet. "Det var egentlig ment som en spøg," begyndte hun, men med et svagt, skælmsk smil, der indikerede at hun ikke var færdig. "Men med det sagt, er der er ikke noget i vejen med også at tænke lidt på sig selv, når man køber en gave." Hun smilede sigende og halvt drillende, før hun trak forhænget til side og trådte ud. "Kom med ud og drik en kop te. Vi kan ikke blive stående herinde."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede svagt og nikkede. En spøg, men så alligevel ikke. Han konkluderede, temmelig nervøst, at Agnes gerne ville have ham til at købe undertøj til hende. Et skræmmende koncept for en mand, der ikke vidste det fjerneste om kvindeundertøj - andet end hvordan man fik det af.

Han fulgte dog med hende ud i butikken og rømmede sig. "Fireogtyve," mumlede han. "Jeg vil meget gerne fejre det med dig helt alene, men ingen fest?"