|
Kløer
Feb 23, 2015 2:55:09 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 23, 2015 2:55:09 GMT 1
Ophelia var langsom i omklædningen efter dagens træning. Da hun var ved at være færdig, var det kun Nora, der stadig var tilbage og den yngre heks tilkastede sin med-angriber et blik, der kunne have krøllet smør. Hun smilede antydningsvist, som hun tog sin kappe og svang den om skuldrene. "Du virkede distraheret i dag," konstaterede hun. "Havde du måske andet at tænke på?" Hun hævede et øjenbryn. "Hindbærbrød, f.eks?"
|
|
|
Kløer
Feb 23, 2015 15:41:14 GMT 1
Post by Nora Whitebeam on Feb 23, 2015 15:41:14 GMT 1
Nora havde ikke haft den bedste træning på quidditchbanen denne gang og mens det havde frustreret hende var hun også noget lettet over at det 'kun' havde været træning. Ved medspillerens kommentar blev hun blot mere irritabel, og hun så med utilfredshed på Ophelia.
Da hun nævnte hindbærbrødet fnøs Nora. "Hvis du tror at jeg havde noget med det at gøre er jeg ked af at måtte skuffe dig," svarede hun, tydeligvis uden at være den mindste smule ked af det.
|
|
|
Kløer
Feb 23, 2015 19:37:49 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 23, 2015 19:37:49 GMT 1
Ophelia kneb øjnene lidt sammen, som hun lukkede knappen med hægterne i den ene side. Hun gjorde det langsommeligt som en, der havde god tid. "Jeg er skam ikke skuffet, Nora," sagde hun roligt. "Det er ikke min opgave at finde ud af hvem, der sympatiserer med den slags."
Hun smilede og skruede sine ørevarmere på. Det var en kort tur op til slottet, men den var kold. "Det skal Professor Froggenhall nok gøre. Jeg glæder mig bare til at se den ansvarlige smidt ud fra Hogwarts, ligesom ham Ó Catháin. Gør du ikke?"
|
|
|
Kløer
Feb 23, 2015 20:06:19 GMT 1
Post by Nora Whitebeam on Feb 23, 2015 20:06:19 GMT 1
Nora fik efterhånden også hevet sin vinterkappe over sig, men det ville være ærgerligt at påstå at hun skyndte sig. Med hendes voksende irritation håbede hun formentlig bare på at Ophelia ville fordufte snart. Hun så på hende med et lidt ligegyldigt blik da hun påstod at hun ikke var skuffet.
"Hvis de finder ud af det," sagde hun imens hun fik sine støvler på, tilbageholdende med rent faktisk at svare på spørgsmålet. Realiteten var at hun var ret ligeglad med om der var nogen der blev smidt ud over det, det var ikke rigtig hendes problem.
|
|
|
Kløer
Feb 23, 2015 20:16:55 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 23, 2015 20:16:55 GMT 1
Ophelia klemte øjnene sammen igen og tog sit tørklæde fra knagen. "Hvis de finder ud af det," gentog hun i et let hånende tonefald. "Håber du, at det ikke lykkes Professorerne at finde en, der maner til uro på den måde?" Hun strammede tørklædet en anelse. "Så er du medskyldig. I hvert fald i tankerne."
Hun rettede sig lidt op med snuden i vejret. "Så håber jeg også, at de smider dig ud."
|
|
|
Kløer
Feb 23, 2015 20:45:46 GMT 1
Post by Nora Whitebeam on Feb 23, 2015 20:45:46 GMT 1
"Du forstår virkelig at lægge ordene i munden på andre," svarede Nora og blottede sine tænder i et smil der nok mere mindede om noget der hørte til på en arrig hund. "Jeg håber ikke på noget," understregede hun idet hun blev færdig med at snøre sine sko og fik rettet sig op.
"Jeg har bedre ting at tage mig til, men det har du åbenbart ikke." Hun fik svunget tørklædet lidt halvhjertet omkring sig, klar til at komme væk derfra. "De smider mig ikke ud."
|
|
|
Kløer
Feb 23, 2015 21:09:23 GMT 1
Post by Tempest Ophelia Paine on Feb 23, 2015 21:09:23 GMT 1
Ophelia smilede lige så falsk som Nora, som hun tog sin kost. "Selvfølgelig," svarede hun spidst, før hun drejede om på hælen og forlod omklædningsrummet. "Sidste mand lukker og slukker," kaldte hun som afsked, før hun traskede op imod slottet. Tråd afsluttet
|
|