En ganske særlig aften
Mar 9, 2015 23:27:33 GMT 1
Post by Shirley Felbrigg on Mar 9, 2015 23:27:33 GMT 1
Shirleys knæ føltes bløde. Hun havde kastet lange blikke efter Sebastian længe og forsikringen om, at det havde været gengældt, fik hendes hoved til at snurre.
Hun smilede mildt ind mod hans læber og lod forsigtigt fingerspidserne stryge langs hans kind, men trådte ikke helt tæt ind til ham, selvom det i et øjeblik var hvad hun havde lyst til. Tanken fik hende dog til at føle sig lettere forlegen og det var mere end nok bare at kysse ham undersøgende.
Hun vidste ikke, hvor længe de stod der. Længe føltes det som og alligevel alt for kort. Da hun trak sig tilbage var hun i hvert fald lettere forpustet og der var små, røde pletter på hendes kinder. Smilet på læberne var dog uendelig varmt. "Nu må vi hellere..." konstaterede hun, lettere ærgerligt. På trods af det var hun dog virkelig ikke interesseret i at blive fanget af en professor.
Hun smilede mildt ind mod hans læber og lod forsigtigt fingerspidserne stryge langs hans kind, men trådte ikke helt tæt ind til ham, selvom det i et øjeblik var hvad hun havde lyst til. Tanken fik hende dog til at føle sig lettere forlegen og det var mere end nok bare at kysse ham undersøgende.
Hun vidste ikke, hvor længe de stod der. Længe føltes det som og alligevel alt for kort. Da hun trak sig tilbage var hun i hvert fald lettere forpustet og der var små, røde pletter på hendes kinder. Smilet på læberne var dog uendelig varmt. "Nu må vi hellere..." konstaterede hun, lettere ærgerligt. På trods af det var hun dog virkelig ikke interesseret i at blive fanget af en professor.
Tråd afsluttet