|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 0:22:19 GMT 1
ÅBEN TRÅD
22:00 Mængden af mennesker på Tarantallegra var overvældende og Maggie havde ærligt talt aldrig været god til store flokke. Hun var dog blevet lokket ud ved løftet om selskab, der nu var blevet væk for hende. Hun havde set sig søgende rundt længe, men de maskerede ansigter gled i ét og efter en halv time havde hun komplet givet op. Hun overvejede svagt at tage hjem, men hun vidste at det næppe ville falde i god jord. Så i stedet fangede hun et glas vin, tog en overraskende solid tår og fandt den nærmeste mur at stille sig op mod. Der var der ikke så stor chance for at nogen væltede over hende, som hun for en gangs skyld var temmelig bemærkelsesværdig i sit skræddersyede hekseskrud. |
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 22, 2015 0:30:44 GMT 1
Azalea havde stadigvæk ikke været i stand til at finde frem til Kevin. Hun havde mødt nogle enkelte personer undervejs, som hun havde snakket med. Men nu havde hun opgivet og trængte til at stå og kigge på de andre mennesker, der morede sig.
Hun kom forbi baren, og bad om en cider, hvorefter hun kiggede rundt i lokalet. Der stod en ensom pige henne ved den ene mur. Det virkede som et godt sted at kigge udover mængden. Hun gik målrettet hen mod muren, og lænede sig op ad den. Lige som pigen ved siden af hende. "Dit selskab er også blevet væk i mængden?"
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 0:35:12 GMT 1
Maggie var lettere overrasket i at blive afbrudt i sin ellers tilfredse (mente hun nok) ensomhed. Hun var dog ikke uhøflig af natur, men smilede en anelse opgivende til den anden kvinde.
"Jeg fandt ud af, at man ikke skal kigge væk i et øjeblik," svarede hun med et let opmuntrende smil. Hun tøvede lidt, før hun besluttede, at hun lige så godt kunne tale med hende, nu hvor hun alligevel havde opgivet jagten. "Hvor længe har I været væk fra hinanden?"
|
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 22, 2015 0:38:57 GMT 1
Azalea nikkede, sådan havde hun også haft det. Et øjebliks uopmærksomhed, og så bum, var hendes kavaler væk. Hun tog en tår af sin cider, mens hun spejdede ud i lokalet.
"Stort set siden vi ankom. Han gik op i baren, og kom aldrig tilbage. Dig?" Hun drejede hovedet, og sendte den anden et venligt smil. Hun virkede som en venlig sjæl, og Azalea havde ikke noget imod at snakke med hende.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 22, 2015 1:00:54 GMT 1
Maggie så lidt forbløffet ud bag masken, selvom det ikke rigtigt kunne ses. Et medlidende smil gled over hendes læber. "Det var længe," konstaterede hun unødigt og tog en tår af vinen. "Vi har kun været væk fra hinanden lidt mere end en time..."
Det føltes som længe, men hun kunne dårligt beklage sig over det til den anden. I stedet smilede hun lidt. "Det er ikke så heldigt, når man ikke er god til mange mennesker."
|
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 24, 2015 11:04:04 GMT 1
Azalea trak let på skuldrene. "Sådan noget sker." Sagde hun og løftede glasset med cider op til læberne. "Vi skal nok finde dem ved midnat. Lige nu ligner alle lidt hinanden med de masker på."
Hun drejede hovedet, og så på den anden heks. "Det kan du godt bilde mig ind." Hun var dog selv god til mennesker, og var udadvendt. Hvilket hun var glad for sådan en aften, som det var nu.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 25, 2015 16:10:11 GMT 1
Maggie nikkede og nøjedes med at smile, uden at forklare at hendes ledsager og forhåbentlig heller ikke hende selv, ville blive til efter midnat. Sådan var det, når man var sammen med en Quidditchstjerne og forholdet ikke ligefrem var medieofficielt endnu.
Hun skubbede det væk fra sine tanker. "Det er nu meget imponerende. Udsmykningen og det hele. Jeg har kun været her en enkelt gang før, men man må da sige, at de gør noget ud af det."
|
|
