|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 21, 2015 21:59:37 GMT 1
Der var bulderragende mørkt udenfor, selvom det var midt på dagen. Regnen havde stået ned i lårtrykke stråler siden morgenstunden og for at gøre hele situationen bedre, så var det også begyndt at lyne. Ikke nogen gunstige forhold at flyve rundt på en kost i, så Jacqueline havde set sig nødsaget til at aflyse dagens træning. Hvor irriterende det end var, så gav det da i det mindste spillerne en chance for at komme sig over maskeballet. Selvom de naturligvis ikke behøvede det, for de opførte sig jo altid ordentligt.. Ha-Ha. Selv havde hun slået sig ned på De Tre Koste, hvor hun havde kapret et bord og spredt det ene pergament efter det andet ud med spilstatistikker og resultats lister. I øjeblikket sad hun og kiggede på kampresultaterne fra skoleturneringen på Hogwarts. Et eller andet sted i alt rodet stod en kop med pebermynte-te, som forlængst var blevet kold. Hun sad og kløede sig på kinden med en fjerpen, som ind imellem blev brugt til at ridse hurtige indskydelser ned med. Hun havde sendt sin ugle afsted med en besked til Brody om, at han kunne finde hende her, hvis han vel at mærke havde overlevet ballet.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 0:09:01 GMT 1
Brody havde ikke været ked af at få at vide, at træningen var aflyst, selvom han personligt ikke havde drukket så meget, at han havde problemer med hovedet, da han stod op. Han havde det dog fint med at kunne tage den med ro, før han indfandt sig på de tre koste af alle steder. Hans ankomst vakte stor interesse blandt kroens formiddagsgæster og det tog ham et godt stykke tid at komme ned til træneren. Han kunne kun gisne om hvordan Jaqueline havde fået folk til at holde op med at interessere sig for hendes tilstedeværelse på den befærdede kro.
"Træner," hilste han med et skævt smil, før han gled ned at sidde. "Hvorfor mødes vi her? Skal strategien være offentligt tilgængelig?" Han hævede et øjenbryn over et drillende smil.
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 22, 2015 0:56:20 GMT 1
Brodys ankomst blev afsløret ved den pludselige mængde af gæster, der begyndte at sidde og hviske hans navn. Jaqueline havde derfor lagt fjerpennen og med blikket rettet imod ham, moret sig et stykke tid før, at han endelig nåede ned til hendes bord. - " Anfører " hilste hun og gengældte hans smil, inden hun begyndte at samle sine pergamenter lidt sammen, så de ikke fyldte hele bordet. Det lykkedes hende endda at finde sin tekop, som hun dog lod stå. - " Her er hyggeligt " besvarede hun hans spørgsmål med et let træk på skuldrene. Ville hun have sin strategi offentligt tilgængeligt, så sendte hun den til Profettidende. - " Desuden er jeg af den overbevisning, at det højner holdets popularitet at vise dig frem offentligt " tilføjede hun med et drillende glimt i øjet. Minimum halvdelen af det magiske samfund havde jo et crush på Ballycastles stjerneangriber. - " Havde du en god fest i går? " .
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 1:49:37 GMT 1
Brodys smil falmede en anelse og han himlede med øjnene, før han strøg en hånd igennem det løse hår og knækkede med nakken. "Grov udnyttelse," bemærkede han dæmpet, men med en sitren i mundvigene. At Brody var lidt af en linselus var ikke nogen hemmelighed og selv nu kastede han et enkelt blik over skulderen og smilede til en, der sad og stirrede på ham.
"Fin fest," besvarede han spørgsmålet, før han vendte blikket imod papirerne, der var spredt ud. "Var du der overhovedet? Mrs. Whowood så jeg. Og Cleona drak sig vist skidefuld." Han så sigende på Jaqueline.
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 22, 2015 9:10:05 GMT 1
Brody fik ikke andet end et smil for sin bemærkning. De kendte begge kriterierne for deres populære liv og det havde aldrig ladet til at genere ham. Nyheden om Cleona fik til gengæld på et øjeblik smilet væk fra Jaquelines læber og hun kløede sig bekymret på kinden med en finger. - " Det er vel straffen for at samle et hold, hvor størstedelen ikke er fyldt tyve " bemærkede hun og bed sig i læben. Det var fakta, der bekymrede hende en del. En lidt højere gennemsnitsalder på holdet, ville virkelig ikke have generet hende. Hun nåede endelig til at besvare hans første spørgsmål.- " Men nej, jeg var der ikke. Frankrig spillede landskamp imod Ungarn. Selvom det selvfølgelig kun er en undskyldning for, at jeg ikke bryder mig meget om alt mystikken ved maskeballer " . Hun blinkede et par gange med de lange øjenvipper efter den indrømmelse.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 22, 2015 18:00:11 GMT 1
Brody fnøs dæmpet og nikkede let. Med ti års erfaring indenfor professionel Quidditch, var han klar over hvad der battede og han vidste, at de unge kræfter på holdet havde brug for træning for at nå op på niveau. Han kneb øjnene lidt sammen over informationen omkring landskamp, men undlod at undre sig over hvorfor der blev spillet venskabskampe så lang tid fra verdensmesterskaberne. Det var ikke relevant lige nu, selvom hans fingre kløede efter at få fingre i de britiske arrangører og overbevise dem om at nu var tiden til at få De Britiske Øer og Irland med i den internationale liga, præcis som de lokale hold var kommet.
"Du behøver heller ikke at gemme dig bag en maske for at fortrylle en mand," konstaterede han underholdt, før han drejede sig lidt efter en medarbejder og holdt to fingre op. Da den unge mand kom gående, bestilte han en kop sort te. Med bestillingen klaret, var hans opmærksomhed tilbage på træneren og han tog en dyb indånding. "Så, fortæl mig hvad vi har her?"
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 22, 2015 19:00:06 GMT 1
Bekymringen over de unge spillere blev hurtigt glemt ved Brodys ord og hun løftede smilende et øjenbryn af ham. - " Som din træner forbyder jeg dig at sige så charmerende ting, når du har kæreste på " bemærkede hun og rakte ud efter sine pergamenter. Brody med kæreste på var stadig et surrealistisk scenarie. Hun rakte ham det øverst pergament i bunken. - " Kampresultater fra Hogwarts " forklarede hun kortfattet og gav ham tid til at se på det. - " Jeg vil gerne være foran, så vi slipper for igen at være udsat for, at Applebys reserve er bedre end vores egen " . Nu var der jo godt nok ikke tale om en hvilken som helst reserve, men selv bevidst om, at Oliver måske havde undgået Ballycastle på grund af sin berømte storebror, så var hun langt fra tilfreds. Hun hadede at tabe på alle måder og det virkede i den grad som et tab, at Appleby var bedre end dem på nogen som helst måde. - " Så nu skal du hjælpe mig med at finde den kommende Brody Blance " .
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 23, 2015 20:05:03 GMT 1
Brody grinede over irettesættelsen og kløede sig lidt i skægget. Det lød absurd, når andre sagde det. Han havde efterhånden vænnet sig til at bruge ordet overfor Maggie og langsomt også overfor andre, men når han hørte det omtalt var han stadig et øjeblik i tvivl om hvorvidt det kunne passe. Han slog dog hurtigt distraktionen ud af hovedet - Maggie havde han efterladt i sin seng for lidt siden - og tog imod pergamentet. Blikket løb ned over det og han klemte øjnene lidt sammen.
"Flot, Ravenclaw," mumlede han anerkendende, inden han rynkede panden lidt og så op på træneren. "Har I været ude og se dem an? Og prøver vi også at spejde på de Franske hold i år, eller?"
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 23, 2015 21:19:34 GMT 1
Brody havde ret, indtil videre var det Ravenclaw, der havde imponeret. Jaqueline så dog ikke så meget på hold præstationerne, men mere på de enkelte spillere. Hun skulle ikke bruge et helt hold. - " Jeg overværede Gryffindor-Slytherin, og Mrs. Whowood var med og se Ravenclaw-Slytherin kampen " besvarede hun det første af hans spørgsmål. - " Og jeg er ligeglad med, om det er en fransk, irsk, new zealandsk eller sågar afrikansk spiller, bare de har klasse - Og så foretrækker jeg naturligvis, at vi forstår, hvad de siger " svarede hun efterfølgende med et skævt smil. De havde hentet Buchanan i Spanien og Ivory i New Zealand. - " Når det er sagt, så kan franskmænd naturligvis noget, de andre ikke kan " bemærkede hun og rettede blikket op på Brody et øjeblik.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 24, 2015 0:09:50 GMT 1
Et muntert fnys forlod Brody og han løftede blikket til sin træner. "Selvfølgelig, men den slags er der vist allerede rigeligt af internt på holdet," bemærkede han flabet, før han så ned på oversigten igen med et smørret smil. "Men jeg mente nu Beauxbatons hold."
Han trommede lidt i bordet og studerede de resultater de unge mennesker havde hentet ind. Det ville passe ham glimrende at se nogen af en ældre alder på holdet, men reserven skulle helst fyldes ud af folk under femogtyve, hvis de skulle have noget håb om at indhente deres egen reserve til de reelle poster senere.
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 24, 2015 10:52:14 GMT 1
Jaqueline rakte ud og rodede lidt i bunken af pergamenter, inden hun trak to mere ud. - " Statistikker over Beauxbaton og Durmstrang " forklarede hun og lagde dem over til ham. Der var rift om de unge spillere, fordi de netop var meget nemmere at få fingre i end de ældre. Spillere på Brodys niveau var ikke kun dyre, de havde tit spillet på samme hold i mange år og var nærmest umulige at overtale til at skifte. En væsentlig del af den overtalelse afhang selvfølgelig også af Mrs. Whowood. - " Din lillebror er kommet godt i gang på banen. Hvordan takler han sit nye liv? " spurgte hun interesseret. Oliver havde talent, men igen kunne hun godt have ønsket, at han faktisk havde reel erfaring med professionel Quidditch. Det var aldrig til at vide på forhånd, om han kunne klare presset.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 24, 2015 21:49:10 GMT 1
Brody tog imod de to andre pergamenter, som han studerede nysgerrigt. Han kneb øjnene lidt sammen, nikkede for sig selv og løftede dernæst blikket med et skævt smil. Hans bestilling dukkede op før han fik svaret og han betalte, inden han vendte opmærksomheden imod træneren igen.
"Ollie er ved at finde sig godt på plads. Jeg tror faktisk han nyder berømmelsen..." Han rømmede sig. "Det ligger til familien. Han kender jo i øvrigt Cleona og Beatrice i forvejen, så det hjælper på det."
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 24, 2015 22:16:13 GMT 1
Åh ja, den anden væsentlige fakta. Ikke bare bestod deres hold af en hel del under tyve, der var også noget af et flertal af elever fra Gryffindor kollegiet. - " Det har selvfølgelig sine fordele, at vi henter et halvt hold af gangen " bemærkede hun med et skævt smil. Det var egentlig ikke bevidst, men ud fra hendes forståelse af kollegierne på Hogwarts, så besad Gryffindor eleverne nok fra naturens side mange af de kvaliteter, som hun foretrak. - " Har du ikke nogen flere søskende? Nu talentet åbenbart løber i familien " . Så kunne de også begynde at samle på efternavne. - " Eller få nogen børn i en fart, Brody " . Det var vel alligevel skridtet efter kæreste.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 24, 2015 22:32:23 GMT 1
Brody blev overraskende bleg i ansigtet og tog en ordentlig slurk af sit krus. Han grinede, men det var anstrengt. "Jeg har en søster, men hun er kun otte, så du må vente nogen år." Han blinkede. "Willow Young. Se du efter hende, når jeg engang er gået på pension."
Han samlede resultaterne for de tre skoler op igen og betragtede dem vurderende. "Der er i hvert fald seks vi skal have set på her. Whitebeam og Heeney er også interessante."
|
|
|
Post by Jaqueline Chassé Narcisse on Feb 24, 2015 22:55:35 GMT 1
Det ville da være nytænkning at sætte en otte-årig på holdet. Så virkede alle de nitten-årige jo pludselig ikke så unge længere! - " Heeney " . Hun gned sig blidt i tindingen. - " Han spiller med en aggressivitet, som jeg kun kan beundre, men hans temperament.. " . Fair-play var et vigtigt kriterium for hende og de af hendes spillere, der ikke spillede ordentligt fik det i den grad at vide. Hendes førstehåndsindtryk af Heeney var, at han var en løs kanon. Han kunne være lige så farlig for dem selv, som han var for modstanderen. Resten af sæsonen måtte vel vise, om hun havde ret. - " Whitebeam har et godt måløje " .
|
|