Blandt bøgerne

[Eoin Fionnaoch]

Eoin havde altid holdt af at læse. Det første lange stykke tid på Hogwarts havde bøgerne været hans eneste og bedste venner, men nu hvor han havde fået rigtige kammerater af kød og blod, havde han ikke glemt sine gamle venner. Hans smalle lange fingre gled ned af papiret, mens øjnene lystigt slugte ordene om forvandlingsbesværgelser fra det syttende århundrede. Det røde hår var blevet samlet i en klodset hestehale, mens en fjerpen ventede på at blive brugt bag hans øre, og uden han havde opdaget det, havde den formået at spilde et par blækklatter den i hans nakke. Blækklatterne havde formået at farve kraven på den allerede en smule smudsede skoleuniform, hvor han dog i dagens anledning kun havde taget sweater og bukser på. Alt hans normale tøj var noget hans mor i tidens løb havde sendt til ham, og det føltes ikke længere rigtigt at gå med det.
De blå øjne gled længselsfuldt ud mod det lille vindue han havde sat sig ved siden af, hvor en kraftig vinterstom i øjeblikket hærgede, og tykke regndråber rytmisk slog imod ruden. Ikke ligefrem Quidditchvejr, men til gengæld fremragende når man skulle blive klogere.

[Caleigh Fionnaoch]

Deres kærlighed til bøger var én ting Caleigh og Eion altid havde delt. Caleigh havde læst Eoins skolebøger før hun selv startede, og Caleigh havde ligeledes oftest kunne findes blandt biblioteket hylder. Hendes valg af læsemateriale havde dog ændret sig markant på det seneste, fra fagligt relevant ekstralæsning til de emner de gennemgik i timerne, til Magisk Samfund og Historie.

Caleigh trådte ind i læsesalen med netop sådan en bog under armen, og stoppede brat i døren da hun fik øje på Eoin. Hun sank en klump. Caleigh og Eoin havde ikke rigtig snakket sammen siden de var kommet tilbage fra juleferien. Det var ikke fordi hun havde undgået ham med vilje eller sådan noget, men hver gang hun tog sig sammen til at snakke med ham, var der altid kommet et eller andet op, og så var det blevet udskudt, gang på gang.
Denne gang var der ingen undskyldning. Caleigh tog en dyb indånding og gik over til sin brors bord. "Hej Eoin" hilste hun i sin sædvanelige dæmpede stemme, mens hun lagde bogen på bordet og satte sig ned overfor ham.

[Eoin Fionnaoch]

De fleste på skolen vidste det efterhånden, men hvis man så dem sammen var det de færreste der ville tro at de var tvillinger, eller i det mindste søskende. Selvom de i de første elleve leveår havde levet klods op af hinanden havde alting ændret sig, da Eoin var kommet til Hogwarts mens Cal var blevet nødt til at blive hjemme. De næste mange år var kløften kun blevet større, og vinterens cirkus havde ikke ligefrem hjulpet på det. Han havde flere gange prøvet at overtale sig selv til at snakke med Caleigh om det, men så var det meget nemmere at stikke sin næse i bøgerne i stedet for at tage konfrontationen. Da han hørte søsterens afdæmpede stemme var der dog ikke længere nogen vej udenom, og med et forsigtigt akavet smil løftede han sin opmærksomhed fra bogen, op på søsteren. "Hej Cally." Trods afstanden var søsterens kælenavn hængt ved, og da det var udtalt var det som om det løsnede ham en smule op. "Hvordan går det?"

[Caleigh Fionnaoch]

Eoins brug af Caleighs kælenavn fik et lille smil frem på hendes læber, og fik hende til at slappe synligt mere af. Selv efter alt hvad der var sket var de stadig bror og søster, og det var vigtigere nu end nogensinde før. "Det.. går" svarede hun lidt usikkert og vendte blikket mod vinduet "Jeg mener, jeg kan stadig ikke helt fatte at det skete, at det kunne ske, men der er jo ikke rigtig noget vi kan gøre.. andet end at acceptere det" fortsatte hun med et opgivende suk. Hun havde forsøgt at finde noget, bare et eller andet, der kunne have talt deres sag. En eller anden obskur lov eller hændelse der kunne trumfe den nye lov, eller understøtte hvor umenneskelig den var, men hendes eftersøgning havde været frugtløs, og den harske realitet var ved at indhente hende. Dette var ikke et mareridt hun ville vågne fra, men et hun skulle leve med resten af sine dage.
"Og hvad med dig?"