Sammenstød

[Finn Kestrel]

Finn grinede over hendes ord og gjorde så et enkelt nik. "Det vil jeg ikke sige nej til," sagde han og gav sig så til at følge hende. Han havde jo sagt ja, også selvom han havde gjort det med unødvendigt mange ord.

Det var generelt ikke så svært at lokke ham ud i at hælde mere indenbords. Han behøvede ikke engang at blive lokket. Og det kunne godt føles for ham som om han havde brug for det denne aften.

[Shirley Felbrigg]

Shirley nikkede med tilfredshed og gjorde omkring, for at sætte kursen i retning af bakken. Hun byttede sit eget tomme glas ud med et nyt og rakte også et til den anden. Hun kendte ikke hans navn, men det var lidt pointen med hele aftenen. At man ikke behøvede at lære nye mennesker at kende, hvis man ikke havde lyst.

Lige nu havde hun det fint med anonymiteten og smilede afslappet. "Skål. For en ikke-helt-forfærdelig aften."

[Finn Kestrel]

Finn tog imod glasset hun rakte ham og løftede det da hun bragte sin skål. Han grinede over hendes morsomhed inden han nikkede og erklærede sig enig med ordene "Skål for det." Glasset han havde i hånden blev tiltet og han fik en taget en god tår.

Da han sænkede glasset så han lidt på hende og indså hvor lidt han egentlig havde at sige til denne person. "Det var i hvert fald en fornøjelse at støde ind i dig, så at sige," sagde han så, og mente det nu egentlig også. Hun virkede da i hvert fald meget flink.

[Shirley Felbrigg]

Shirley tog en tår af vinen, bevidst om at det ikke skulle gå så hurtigt med det glas, som det havde gjort med det sidste. Ikke hvis hun skulle holde helt til midnat.

"I lige måde," svarede hun og blev da også stående og småsnakkede med ham et stykke tid endnu, før de naturligt brød op. Så meget havde de heller ikke at tale om, hvis ret skulle være ret. Shirley var upåvirket.

Tråd afsluttet