Forberedelser

[Aldrian Coppernan]

Aldrian hørte hendes lille suk og mærkede et jag af dårlig samvittighed. Hvorfor kunne han dog ikke bare give hende et normalt ægteskab? Hvorfor skulle han dog også skubbe hende væk, hver gang hun kom ham nær? Da hun lænede sig tilbage mod ryglænet, vred han sin hjerne for noget at sige - en undskyldning af en art - men fandt ingenting. Det gav et lille sæt i ham, da hun lagde sit hoved på hans skulder, men han trak sig ikke væk. Faktisk sænkede han sin skulder en ganske lille smule, så hun måske lå lidt mere behageligt. Han lod dog sine hænder blive i skødet på sig selv, hvor han forsøgte at holde dem i ro. Heller ikke han brød stilheden, som var som en balsam for hans plagede sjæl.

*Tråd lukket*