|
|
Post by Casimir Ó Catháin on Feb 15, 2015 14:05:17 GMT 1
Lørdag den 7. februar, 2110
Casimir kløede sig i den uglede, uordnede manke og sank lidt dybere sammen i sækkestolen, imens han intenst læste i muggleravisen. Det var trist, at den var en bedre kilde til sandfærdig viden om det magiske samfund end profettidende, men den konklusion havde han draget i en tidlig alder; muligvis hjulpet på vej af sin far. Han grublede og skimmede let hen over oplysninger om et overfald i metroen, kun for at fortsætte på den næste side. Siden han var blevet smidt ud af Hogwarts, var der næsten intet sket. Han havde bedt Magnolia om et tegn, men indså dobbeltmoralen. Hvad havde han selv gjort for at vise sit værd? Intet. Han vidste knapt hvor han skulle starte. Hvordan ændrede man et samfund? |
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Feb 15, 2015 14:28:53 GMT 1
Alastair børstede noget af sit ærme og rakte op for at rette på et slips han havde glemt at han ikke havde på. Det havde lidt været en spontan beslutning at tage til Camden og han havde derfor kun haft et par dages planlægning, men selv da havde det været overraskende nemt. Han havde indset at han faktisk ikke vidste særlig meget til omstændighederne bag Casimirs udsmidning.. Hvad han egentlig havde gjort, hvorfor han havde gjort det.
Og jo længere han havde tænkt over det, desto dårligere samvittighed havde han fået over det så nu stod han der en blæsende lørdag eftermiddag og bankede på fætterens dør.
|
|
|
|
Post by Casimir Ó Catháin on Feb 15, 2015 15:00:04 GMT 1
Casimir rettede sig op og så i retning af døren med en anspændt fornemmelse, som han generelt havde det, når det bankede på. En konstant forventning om, at det var uvelkomne gjorde ham hyperopmærksom. Han rejste sig dog op, smed avisen fra sig og gik imod døren med tryllestaven knuget i den ene hånd.
Da han så igennem den hjemmelavede dørspion, faldt skuldrene dog mærkbart og han åbnede op med et undrende blik. "Hvad fanden laver du her?" Han viftede fætteren indenfor med et opmærksomt blik på gaden udenfor. "Du har sgu da ikke friweekend?"
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Feb 16, 2015 18:55:42 GMT 1
Alastair trådte undrende ind af døren men noget sagde ham at Casimir ikke umiddelbart var bekymret for at fyre for gråspurvene. Var han gået hen og blevet paranoid?
"Nope." Sagde han og rullede den tykke vinterkappe af skuldrene og fandt en ledig knage til den, "..Så jeg bliver ikke til middag."
Han grinte som for at punktere lidt af situationens alvor, men det var ikke ligefrem garanteret at virke når det gjaldt fætteren. Hans latter visnede dog snart og hans blik flakkede lidt usikkert rundt.
|
|
|
|
Post by Casimir Ó Catháin on Feb 17, 2015 20:56:06 GMT 1
Casimir lukkede døren hurtigt og så alvorligt på sin yngre fætter. "Du risikerer at blive smidt ud," sagde han dæmpet, velvidende at så meget var åbenlyst. Det virkede bare ikke som om Alastair tog situationen den mindste smule alvorligt.
Han førte en hånd op til nakken og kløede sig der, før han hævede øjenbrynene lidt. "Hvorfor er du her, Al?"
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Feb 17, 2015 23:09:28 GMT 1
Alastair ville pointere at det ikke engang var første gang han tog den risiko, men han kunne bestemt godt se fornuften i at holde besøget så kort som muligt og det krævede lidt at han kom til sagen. Den unge slange stak hånden i lommen og fremdrog et krøllet og stadig lidt fedtet stykke papir som han rakte til fætteren. "Det her dukkede op.. i mit hindbærbrød." Forklarede han og kløede sig lidt i nakken, "..Det ligner noget du ville have mindst en finger med i spillet i." |
|
|
|
Post by Casimir Ó Catháin on Feb 18, 2015 1:06:19 GMT 1
Casimir tog undrende imod den lille seddel og foldede den ud. Hans øjenbryn røg lidt op, før smilet spirede på hans ansigt. Pludselig grinede han bare dumt og tog en dyb indånding. Han sukkede veltilfreds og gav fætteren sedlen tilbage.
"Det kan jeg ikke forstå at du siger," konstaterede han muntert. "Jeg har jo været her hele tiden."
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Feb 19, 2015 23:39:46 GMT 1
"Mhm.." Sagde Alastair uoverbevist. Han havde praktisk talt fanget fætter med metaforisk røde fingre, farvet af hindbærsyltetøj.
"Du ved Rys laver fuldstændig samme trækning når hun lyver.. Herommkring." Han gestikulerede til den generelle venstre side af sit ansigt med et smil der afslørede begge deres kommentarer som det bluff de tydeligvis var. Der gik dog ikke længe før Alastair blev relativt alvorlig igen.
"Mit kort er næsten færdigt.." Sagde han og tillod sig en lille kunstpause efter det tilsyneladende emneskift - bifald ville modtages med kyshånd - "Og jeg kan hjælpe.."
|
|
|
|
Post by Casimir Ó Catháin on Feb 19, 2015 23:53:19 GMT 1
Casimir grinede upåvirket og hans tanker var for længst vandret til Magnolia. Han var stolt, en følelse han ellers sjældent havde overfor andre end sine familiemedlemmer. Opslugt af den tanke, missede han halvt hvad Alastair sagde og måtte hive sig selv tilbage til virkeligheden. Hans øjenbryn fløj lidt op og han holdt hænderne afværgende op.
"Du skal ikke involvere dig i noget," advarede han. "Du er seksten, Al. Du risikerer at blive smidt ud og få din stav knækket over." Hans mundvige sitrede svagt. "Men jeg beundrer din kampgejst."
|
|
