|
|
Post by Charlisa Beaumont on Feb 14, 2015 23:05:23 GMT 1
Charlisa var ikke en hyppig gæst til så store begivenheder, men den 23-årig heks havde en svaghed for fester med temaer – altså havde maskeballet været for stor en fristelse at stå imod.
Dybt betaget af stedets skønhed bevægede hun sig rundt langs ydersiden af gulvet. Stoffet på hendes kjole kærtegnede indersiden af hendes håndflader i det hun lod dem begge glide ned langs kjolen. Hun var slet ikke vant til at have så fin en kjole på, en fremmed følelse som var helt og aldeles velkommen.
Charlisa gispede lavt da en papirfugl i smukke farver fløj lige ind i kravebenet på hende. Hun tog fat i den og foldede den blidt ud;
I aften står i kostenes tegn
Charlisa gik i forlegenhed over indholdet et skridt frem, og stødte pludselig ind i en, hvilket med det samme fik hende til at se op, hvorefter sedlen faldt til jorden. ”Det må du undskylde!”
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 15, 2015 0:33:19 GMT 1
Wyat var klædt i en lang sort robe af velour og havde en spids hat på hovedet og en fuld maske der dækkede hans ansigt. Han kunne slet ikke genkendes og nød derfor endnu mere anonymitet på Tarantallegra end han normalt havde. Han vendte sig om da nogen stødte ind i ham og skubbede sin sorte kappe bag skuldrene, mens han studerede heksen med blikket. Han blottede tænderne i et smil bag sin maske og rystede på hovedet.
"Det gør intet" Svarede han uden at kunne genkende hendes stemme og han havde ingen intentioner om at ødelægge festens formål, ved at præsentere sig selv.
|
|
|
|
Post by Charlisa Beaumont on Feb 15, 2015 1:15:33 GMT 1
Charlisa rankede ryggen efter det blide sammenstød og lod de brune øjne bag masken glide ned af den fremmede herre en enkelt gang. Kun stemmen virkede en lille smule bekendt, men det var vel ikke underligt en aften hvor man havde sit eget lille detektivspil kørende oppe i hovedet, i forsøget på at gætte hvem der mon var under de forskellige masker.
Hun nikkede en enkelt gang, hvilket satte en livlig dans i gang i de mørke lokker over hendes skuldre, hvorefter hun sendte ham et venligt smil. Hendes plan derefter var egentlig at gå videre, men hun nåede et skridt, før endnu en af de sære fugle fløj lige ind i hende. Det fik hende til at træde tilbage et skridt, hvilket igen fik hende til klodset at støde ind i den stakkels fremmede. Hun vendte sig om mod ham. ”Det er anden gang de her støder ind i mig. Jeg frygter snart de forfølger mig”, lo hun dumt, og betragtede papirfuglen mellem sine hænder, inden hun rakte den frem mod ham; ”Vil du prøve lykken?”
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 15, 2015 1:44:01 GMT 1
Wyat fandt hendes latter bekendt, men han kunne ikke helt placere den, så han så ned på den papirfugl hun havde i hånden og fangede en af dens vinger mellem sine fingre. Den blafrede desperat for at slippe fri, men han formåede at folde den ud og læste budskabet på det med et skjult smil.
"Et smil er den sande kærlighedseliksir" Læste han højt og løftede sine øjenbryn en anelse, inden han mødte heksens blik. "De holder sig sørme ikke tilbage" Kommenterede han og rakte hende papirfuglen.
|
|
|
|
Post by Charlisa Beaumont on Feb 17, 2015 22:41:26 GMT 1
Charlisa lænede sig roligt ind mod ham, og læste selv med, i det han begyndte at læse op. Hun løftede hagen og smilede dumt til ham. ”Nej, det ville være synd at sige”, hun lænede sig bagud igen efter at have taget imod papiret igen, og lod blikket følge salen rundt, mens hun studerede pynten og de maskeklædte folk der blev ved med at strømme ind.
”Er du tørstig?”, spurgte hun pludselig, stadig med blikket rettet ud mod flokken af magikere, men vendte sekundet efter de brune øjne over på ham. ”For altså . . hvis du er vil jeg gerne tilbyde dig noget at drikke . . som undskyldning for min klodsethed”, hovedet blev svagt lagt på skrå, inden hun sendte ham et venligt smil.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 17, 2015 22:56:38 GMT 1
Wyat var stille et øjeblik bag sin maske, han overvejede om han skulle lade hende betale eller ej. Normalt var det aldrig noget han gjorde, men det ville tydeligvist ødelægge noget af anonymiteten hvis han forsatte sine vaner så åbenlyst. Derfor nikkede han blot og smilede bag masken.
"Det kan jeg ikke sige nej til" Bemærkede han og tilbød hende sin arm, inden han vendte sig for at gå op til baren. "Et glas whiskey" Han henvendte sig til bartenderen og så derefter på den maskerede kvinde, mens han ventede på at hun gav sin bestilling.
|
|
|
|
Post by Charlisa Beaumont on Feb 17, 2015 23:11:40 GMT 1
Charlisa tog imod hans arm, og fik igen en vag fornemmelse af at der var noget bekendt ved ham. Lige meget hvad ville hun dog ikke spørge om hans navn. Det ville gå imod konceptet. Desuden kunne Charlisa godt lide mystikken.
Charlisa stillede sig op ad baren, og betragtede Wyat mens han sagde sin bestilling, inden hun selv drejede sig om mod bartenderen. ”En sirupskirsebærsoda, tak”, bad hun, og sendte bartenderen et venligt smil, selvom det kunne ses at det ikke var den bestilling han modtog hyppigst. Charlisa drak bare ikke alkohol – det var der en bestemt årsag til.
Hun betalte manden bag disken, og vendte blikket udad igen, inden hun tog en tår. Hun skævede hurtigt til ham, sendte ham et lille smil, inden hun fjernede sit blik fra ham igen, ikke sikker på hvad hun skulle sige til ham.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 18, 2015 8:02:45 GMT 1
Wyat betragtede flygtigt mønterne der gik over disken og forsøgte stædigt at holde fast ved at lade hende betale. Han var på nippet til at bede ham om at sætte det på Whowood regningen, men det var desværre ikke en mulighed i aften. Det gjorde ham en smule irriteret og han var glad for hans ansigtsudtryk var gemt under masken.
"Se det er problemet med en maske der dækker hele ens ansigt" Kommenterede han og måtte rykke masken lidt tilbage, så han kunne komme til at drikke af den whiskey han lige havde fået. Størstedelen af hans ansigt var dog stadig skjult, men nu kunne man i det mindste se at han smilede skævt.
|
|
