|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 0:18:44 GMT 1
Shirley lo mildt og så næsten beklagende ud, men ikke helt. "Jeg ved det godt," konstaterede hun og puffede let til Freya, mens der ikke var nogen fare for at den anden tværede sminke ud i ansigtet ved at lave en uheldig bevægelse. "Men du ved godt, at jeg har så svært ved at stå for det," pointerede hun, halvt drillende, halvt seriøst.
"Og jeg vil ikke fortælle det, fordi jeg slet ikke ved hvad det er eller om det er noget i det hele taget," konstaterede hun og mente det tydeligvis. For en sladderjournalist rendte hun overraskende lidt med netop sladder.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 18, 2015 0:28:59 GMT 1
Freya smilede et smil der dog ikke holdt længe uden at bryde ud i et grin. "Bragt til dig af Shirley Felbrigg, pladderromantiker og hemmelighedskræmmer siden 2083," sagde hun drillende. Shirley kunne ikke slippe afsted med den slags uden som det mindste at blive drillet bare en lille smule af Freya.
Hun havde afbrudt sig selv i sminkeriet men fortsatte efter sin kommentar og blev efterhånden også færdig med den del af det. Hun så en smule på sig selv i spejlet og klemte sine læber sammen i et forsøg på at finde ud af hvad hun skulle gøre ved dem.
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 0:34:33 GMT 1
Shirley lo og sendte Freya et godmodigt irettesættende blik, der bestemt ikke havde noget hold i sig. Til gengæld smilede hun smørret. "Bare rolig. Du er den første der får det at vide, når - og hvis - det når så langt," lovede hun og blottede tænderne.
En enkelt nervøs sommerfugl blafrede rundt i hendes mellemgulv ved tanken om den potentielle møde med Wyat, men hun forsøgte at skubbe det fra sig. I stedet betragtede hun Freya lidt og tilbød hende et andet af de små skin end det hun selv havde brugt. "Du skulle prøve den her farve."
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 18, 2015 0:54:26 GMT 1
Freya gav hende et dræberblik der mest af alt sagde 'hvis ikke...' I virkeligheden ville hun ikke tage det så tungt hvis hun ikke var præcis den første der fik det at vide, hun legede bare. Med det sagt ville hun stadig rigtig gerne have det at vide - og så snart Shirley var villig til at fortælle det. Hun så mod skrinet, smilede mildt til stedsøsteren og overtog skrinet. Da hun åbnede det og så farven nikkede hun bekræftende. "Perfekt, tak," sagde hun endnu et smil, denne gang bredere, hoppede over hendes ansigt inden hun begyndte at påføre læberne farven. Tråd afsluttet
|
|