Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Pusleri
Feb 14, 2015 22:10:36 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 14, 2015 22:10:36 GMT 1
Det var eftermiddagen op til maskeballet på Tarantallegra og Freya stod uden for sin stedsøster Shirleys dør og bankede på. Et par gange i første omgang og så i en underlig rytme hun ikke helt selv vidste hvor kom fra kort efter. Det var ikke rigtig i utålmodighed, så længe havde hun slet ikke nået at stå der, det var i ren kedsomhed. De havde aftalt at gøre sig klar sammen til aftenens begivenhed og det var Freya mere end klar til. Hun havde en taske med sig stoppet med alverdens ting og op til flere kjoler til at imødekomme hendes ubeslutsomhed. Hun trippede en smule for at komme indenfor i varmen i det fine hus, men glædede sig nu stadig mest til at se Shirley.
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 15, 2015 1:33:41 GMT 1
Shirley vippede lidt rundt i takt til en blød melodi fra en pladespiller, stadig kun iført underbeklædning og slåbrok. Til gengæld bukkede hun pertentligt sine øjenvipper om tryllestaven foran spejlet, da det bankede på. Naturligt var hun nødt til at blive færdig, før hun på triptæer dansede ned af den korte trappeafsats og hev døren op.
"Freya," hilste hun med et varmt smil og tøvede ikke med at læne sig frem og omfavne sin stedsøster halvt, før hun dansede væk fra døren igen. Hun så sig over skulderen. "Er du klar til i aften?"
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 15, 2015 2:14:03 GMT 1
Da Freya fik øje på Shirley i døren lyste hun op i et instinktivt smil. "Shirley!" Det halve kram gengjaldt hun, smuttede ind efter hende og lukkede døren bag sig. "Så klar!" svarede hun i et yderst energisk tonefald. Hun prøvede i hvert fald at overbevise sig selv om at hun var klar, så det hjalp at sige det højt.
"Er du?" fik hun så smidt spørgsmålet tilbage. Det var dog ikke det eneste hun fik smidt, tasken endte på gulvet og det samme gjorde hendes vinterkappe.
|
|
|
Pusleri
Feb 15, 2015 13:22:29 GMT 1
Post by Shirley Felbrigg on Feb 15, 2015 13:22:29 GMT 1
Shirley stolede på at Freya kunne lukke sig selv ind. Hun havde trods alt været der mange gange, så der var ingen grund til at blive stående og holde døren åben for hende. Hun åndede tungt ud over spørgsmålet. "For en gangs skyld er jeg rimelig glad for, at det hele er anonymt," konstaterede hun lettet.
De fleste vidste, at hun ikke var en af de mest aggressive og nævenyttige journalister, men der var alligevel flere, der stadig havde et naturligt forbehold overfor hende. Det ville være rart at slippe for bare for en enkelt aften. Hun sendte Freya et smil over skulderen, som hun gled ned at sidde på en skammel foran et bord og spejl. "Det er temmelig tiltalende, synes du ikke? Det med at ingen kan kende hinanden?"
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Pusleri
Feb 15, 2015 18:39:34 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 15, 2015 18:39:34 GMT 1
Freya bevægede sig lidt rundt og fandt hurtigt sig selv i en position hvor hun måtte bevæge sig tilbage til sin taske for at finde en makeuppung frem. Et eller andet sted skulle hun vel starte. Samtidig lyttede hun til Shirley og vendte hovedet imod hende med et smil og en hånd der gravede i makeuppungen.
Hun trak en smule på skuldrene til spørgsmålet men nikkede så derefter. "Det er et sjovt koncept," sagde hun, for den del måtte hun erklære sig enig i. "Men jeg ved ikke om det ligefrem er mere tiltalende end andre fester," fulgte forklaringen på hvorfor hun også havde trukket på skuldrene. Anonymitet og alt det der betød ikke så meget for hende, det var faktisk ikke rigtig noget hun tænkte så meget over, men det havde heller aldrig rigtig været et problem for hende som det kunne være for andre.
|
|
|
Pusleri
Feb 17, 2015 12:45:13 GMT 1
Post by Shirley Felbrigg on Feb 17, 2015 12:45:13 GMT 1
Shirley smilede lidt over Freyas svar. Stedsøsteren arbejdede i Weasleys Trick og Fiduser, samtidig med også at være danseinstruktør på Tarantallegra. Det var ikke overraskende, at Freya ikke følte sig afhængig af en maske, for at kunne folde sig lidt ud. Shirley var dog datter af to højtstående ministeriefolk og havde altid været vant til at gebærde sig med en hvis påpasselighed.
"Jeg glæder mig i hvert fald til at slå håret lidt ud," konstaterede hun og så sigende på Freya. Selvom Shirley af og til tog ud, så var hun altid anstændig. "Merlin må vide at jeg trænger til det," tilføjede hun, som hun lænede sig frem og gav sig til at male sine læber.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Pusleri
Feb 17, 2015 17:37:55 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 17, 2015 17:37:55 GMT 1
Freya grinede lystigt over Shirleys ord inden hun smuttede hen til hende. "Det tror jeg gerne," sagde hun på vej derhen, med et smil der stadig var til overs efter grinet. Shirley var generelt meget mere seriøs og alt det der. Godt nok uden at være kedelig, men det var stadig et stykke fra Freya som nærmest var ude så ofte hun kunne komme til det.
De ting hun havde gravet ud af makeuppungen havde hun i hånden, idet hun lænede sig ind mod stedsøsteren og så på dem i spejlet. "Er der plads her?" spurgte hun så og prikkede hende på kinden af ingen anden årsag end dril.
|
|
|
Pusleri
Feb 17, 2015 22:30:48 GMT 1
Post by Shirley Felbrigg on Feb 17, 2015 22:30:48 GMT 1
Shirley fnøs lavmælt og tjattede let ud efter Freyas hånd med et irettesættende blik, skønt hun ikke kunne lade være med at smile og selvfølgelig gjorde plads til stedsøsteren på den lille bænk.
"Har du nogen store planer for i aften?" spurgte hun og så på Freya i spejlet i stedet for at se direkte på hende. Det var væsentlig nemmere og hun smilede lidt, som hun skruede låget tilbage på det lille sølvskrin på størrelse med en galleon, der indeholdt læbefarve.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Pusleri
Feb 17, 2015 22:46:57 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 17, 2015 22:46:57 GMT 1
Freya slog endnu en latter op over den irettesættende adfærd Shirley viste. Dog lystrede hun også og tog sin hånd til sig. Hun takkede dog også da hun kunne sætte sig ned ved siden af hende og hun fik lagt tingene i hånden (naturligvis den hun ikke havde brugt til at prikke til hende) på det fine bord.
"Som hvad?" spurgte hun og lagde sit hoved en smule på skrå, imens hun så tilbage på stedsøsteren i spejlet. Så tog hun ellers ved makeuppen og begyndte at smøre sit ansigt ind i diverse ting og sager.
|
|
|
Pusleri
Feb 17, 2015 23:17:10 GMT 1
Post by Shirley Felbrigg on Feb 17, 2015 23:17:10 GMT 1
Shirley trak lidt på skuldrene og lo muntert. "Det ved jeg da ikke," konstaterede hun snusfornuftigt og så sigende på den yngre kvinde. "Det er jo derfor, at jeg spørger," pointerede hun og spidsede læberne lidt.
"Jeg mener, det er jo valentinsdag." Hun så lidt undersøgende på Freya i spejlet, før hun fangede et stykke papir og trykkede læberne sammen om det. Det efterlod et fint aftryk af hendes læber og tog al den overskydende farve.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Pusleri
Feb 17, 2015 23:35:44 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 17, 2015 23:35:44 GMT 1
Freya rynkede kort øjenbrynene lidt sammen ved Shirleys ord, men rettede dem hurtigt ud igen for at fortsætte med at lægge makeup. "Jeg har ingen planer," svarede hun så endeligt. Det var mere end sandt. Det eneste hun vidste var at hun skulle til maskeballet. Selvom hun egentlig godt kunne lide romantik var hun ikke særligt god det. I hvert fald ikke den formelle af slagsen.
"Har du da planer?" Endnu engang rettede hun blikket imod Shirley med et drillende smil der lå i mundvigen. Da hendes blik igen rettede sig mod sit eget ansigt var hun klar til at begynde på-lægningen af øjenmakeuppen, og gjorde det dermed også.
|
|
|
Pusleri
Feb 17, 2015 23:45:04 GMT 1
Post by Shirley Felbrigg on Feb 17, 2015 23:45:04 GMT 1
Shirley smilede en anelse smørret over spørgsmålet. Hun ville ikke have gjort det, hvis Freya havde virket oprørt over ikke selv at have nogle umiddelbare planer. Stedsøsteren var ikke sådan til at slå ud. Det vidste Shirley udmærket.
"Måske," svarede hun hemmelighedsfuldt og trak lidt på skuldrene. "Måske i hvert fald en opfordring der hænger i luften," uddybede hun og skævede lidt mod den anden.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Pusleri
Feb 17, 2015 23:55:34 GMT 1
Post by Freya Bythell on Feb 17, 2015 23:55:34 GMT 1
Freya fjernede sin eyeliner fra øjenlågene med god timing til at se utilfredst på stedsøsteren og skubbe til hende. "Fortæl!" krævede hun så, idet hun lagde den lille børste fra sig på bordet foran dem. Hun var bestemt ikke utilfreds med at Shirley havde en måske-plan, mere at hun ikke fortale mere om det.
Freyas blik forblev rettet imod Shirley og dermed understregede hun det ene ord hun havde sagt til den hemmelighedsfulde påstand.
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 18, 2015 0:07:34 GMT 1
Shirley lo lidt over Freyas reaktion, tydeligvis ikke overrasket over den. "Jeg kom til at kysse en i går," indrømmede hun med et uskyldigt smil, men til gengæld med et temmelig skyldigt blik. "Og du kan lige så godt spare dig, jeg fortæller ikke hvem det er," tilføjede hun lige efter og holdt den ene hånd afværgende op, før hun trak på skuldrene.
Blikket blev rettet mod bordet og hun gav sig til at skrue låget af endnu en bøtte. "Men jeg opfordrede ham til at finde mig til midnat i aften," tilføjede hun. Havde Shirley kendt til mugglerhistorien om Askepost, ville det være en god sammenligning, men hun var opvokset komplet i en magikerverden.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 18, 2015 0:14:30 GMT 1
Freya lyttede interesseret til det Shirley fortalte men drog et suk da hun ikke ville fortælle hvem det var. "Yikes, det lyder næsten romantisk," tilføjede Freya da stedsøsteren afsluttede sin fortælling. "Pladderromantisk, endda." Alt det der med midnat og sådan noget ramte både et blødt punkt og et kvalmt punkt hos hende.
Hun fandt en mascara frem til at færdiggøre arbejdet omkring hendes øjne. "Hvorfor vil du ikke fortælle mig hvem det er?" lød det så undrende fra hende. Der kunne vel være mange årsager og hun kunne umiddelbart ikke lige regne sig frem til en mere sandsynlig - så hun spurgte.
|
|