|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 15, 2015 14:05:28 GMT 1
Shirleys splittelse var tydelig. Hun fugtede læberne en enkelt gang, velbevidst om at hjertet slog lidt hurtigere end normalt. Hun var dog ikke komplet impulsstyret. Hun skulle helt bestemt hjem, men dog ikke før hun forsøgende havde lænet sig frem igen og for anden gang tog initiativ til at kysse ham.
Denne gang var det dog mere eller mindre definitivt, som om det var en afslutning og da hun trak sig tilbage, skubbede hun sig samtidig et lille stykke mere tilbage på klaverbænken med en svag latter. Hun smilede stadig, et smil der nåede helt op i blikket. "Jeg mener bare, at vi vist begge har fået for meget at drikke. I hvert fald mig."
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 15, 2015 14:19:29 GMT 1
Wyat smilede dumt over hendes ord mens han betragtede hende med et glimt i øjnene. "Jeg er ikke så beruset som du tror" Sagde han og smilede skævt, inden han vendte blikket mod klaveret og lukkede det. Han ville stadig nødigt have hun skulle gå men forhåbentlig ville han have muligheden for at se hende igen. "Kommer du til maskeballet i morgen?" Spurgte han og så afventende på hende. Han vidste pointen var at man ikke skulle kunne genkende hinanden men han havde ikke lyst til at misse hende i morgen aften.
|
|
|
Post by Shirley Felbrigg on Feb 15, 2015 14:28:44 GMT 1
Shirley skubbede sig på benene. I morgen ville hun nok være lidt mere betænksom omkring, hvad der lige var sket, men nu kunne hun ikke tage sig af det. "Selvfølgelig," konstaterede hun, som hun bevægede sig bagom ham med den intention at fange sin kappe fra sofaen. Da hun havde den i hånden vendte hun sig mod ham igen og tog et enkelt skridt bagud, tydeligvis stadig på vej afsted. "Du kan jo se, om du kan finde mig til midnat," konstaterede hun og blottede tænderne, før hun forsvandt ud af døren. Tråd afsluttet
|
|