Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 10, 2015 0:17:53 GMT 1
Oliver Morecambe Young13. februar 2110 Det var endelig blevet fredag, og det var tid til at more sig, i hvert fald hvis man spurgte Cleona. Hun elskede at tage ud og more sig, danse og drikke til hun fik ondt i fødderne. Hun havde aftalt med Ollie at mødes der, og det virkede til, at hun var kommet først. Det generede hende ikke, det var bestemt et sted hun kom ofte. Hun gik ned igennem klubben, og satte sig ved det bord, hun plejede at sætte sig ved, når hende og Siobhán var ude sammen. Hun havde lagt sin kappe og hat oppe ved garderoben. Så nu sad hun i sin knælange kjole og ventede på, at Ollie skulle ankomme.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 10, 2015 11:23:43 GMT 1
Ollie glattede sine flaskegrønne troldmandsrober lidt, der var moderne nok til at stoppe lige over knæet. Han var ikke til de helt lange og vildt komplicerede, men kunne nu meget godt lide de simplere i festlige situationer. Han så sig rundt efter Cleona og kørte fingrene en enkelt gang gennem det viltre hår. Da han fik øje på hende, spærrede han øjnene lidt op. Havde Ollies mor ikke været muggler, var han nok blevet svagt overrumplet over hendes meget sparsomme beklædning, der ikke var et kendetegn ved den magiske verden. Han var dog ikke helt fremmed med korte kjoler, selvom han følte sig helt usikker på, hvor han skulle se hen. "Hey," hilste han og løftede den ene hånd i en hilsen. Han rømmede sig lidt. "Du ser..."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 10, 2015 11:32:24 GMT 1
Cleona gik ikke særlig meget op i, hvor mange blikke hun fik på grund af sin påklædning. Hun var mugglerfødt, og forsøgte at mikse de to verdener sammen til sin helt egen stil. Og det resulterede i en let påklædning.
Da hun fik øje på Ollie i mængden, vinkede hun ivrigt til ham, for at vise, hvor hun var. "Hey Ollie." Sagde hun muntert, og skubbede en stol ud til ham med foden. "Den har været min mors." Der var ingen tvivl om stoltheden i hendes stemme, mens hun kørte en hånd nedover den, og glattede den let ud. "Hvad vil du have?"
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 12, 2015 11:32:02 GMT 1
Oliver valgte at lade være med at kommentere på sin umiddelbare tanke. At hun ville give flere af magikerne hjertestop og at det ikke nødvendigvis var på en god måde. Han skulle ikke have noget klinket der, så han smilede i stedet skævt og kløede sig lidt i nakken. "Jeg tror bare, at jeg starter med en øl," konstaterede han.
Han var ikke så krævende når det kom til det. Han ville aldrig forstå de typer, der hellere ville sidde og svinge et glas whiskey rundt i timevis. "Jeg er næsten imponeret over, at du stadig er i live efter træningen. Jeg troede i et øjeblik selv aldrig at jeg ville stå igen," tilføjede han med et muntert grin og satte kursen mod baren.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 12, 2015 20:46:56 GMT 1
Cleona smilede og nikkede. "Jeg henter." Sagde hun, og gik op i baren efter to øl til de to tørstige magikere. Da hun kom hen til deres bord igen, stillede hun den ene øl foran Ollie, og så satte hun sig ned igen.
"Maeve tryllede lidt på kroppen. En dejlig omgang massage, som helt sikkert hævner sig i morgen." Sagde hun og spredte læberne i et bredt smil. Så tog hun sin øl i hånden, og tog en tår af den. "Men vi blev godt nok kørt rundt. Jeg troede til sidst, at jeg ville falde af kosten af træthed." Hun lænede sig tilbage i stolen, og lagde benene over kors, hvilket blot resulterede i, at kjole skjulte en del mindre af hendes lange og veltrænede ben.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 13, 2015 12:55:43 GMT 1
Ollie så tilfreds ud over det faktum, at Cleona meldte sig frivilligt til at hente øl. Han fulgte hende med blikket da hun kom tilbage og blottede tænderne i et afslappet smil. Selvom Cleona og Ollie kun havde været holdkammerater på Ballycastle siden december, så havde de spillet sammen før, udover at have været på samme kollegie og årgang. De kendte hinanden godt.
Han hævede øjenbrynene lidt. "Måske skulle jeg lade Maeve give mig en omgang også," svarede han, velvidende om at kommentaren ikke var helt stueren. Han så dog ganske uskyldig ud. "Det lyder som om, at det kan betale sig."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 13, 2015 13:09:01 GMT 1
Cleona var i gang med at tage en tår af sin øl, da Ollie nævnte, at han måske også skulle have en omgang af Maeve. Det fik hende til at få øllen galt i halsen, alt imens hun kluklo af hans kommentar. Hendes tanker var sjældent stuerene, og i aften var ikke nogen undtagelse.
Hun vidste dog godt, at Ollie ikke tænkte sådan. "Hvis du spørger hende pænt, så kan det godt være, at du kan lokke hende. Jeg lovede at gøre rent i lejligheden til næste gang, at hun kommer på besøg." Den unge heks vidste, at det ikke ville komme bag på Ollie, at der var ekstrem rodet hjemme hos hende. Hende og Siobhán var de mest ultimative rodehoveder, og at rydde op og gøre rent havde de ingen interesse i. Ikke før de manglede rent tøj.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 14, 2015 15:46:16 GMT 1
Ollie lo muntert og tog en forsvarlig tår af sin øl. "Ambitiøst," kommenterede han. Han var dog så vant til at holdets spillere hang ud i hans og Brodys hjem at han ikke regnede med at komme på besøg lige i den nærmeste fremtid.
Han skuede lidt ud over folkemængden og måtte halvt råbe for at overdøve musikken, der i det øjeblik syntes at peake. "Det er i øvrigt ikke min fornemmelse at Maeve gør noget med fløjlshandsker på."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 14, 2015 15:57:10 GMT 1
Cleona lo med ham og trak let på skuldrene. "Det kommer nok heller ikke til at ske." Sagde hun højt, og tog en stor tår af sin øl.
"Jeg er nok også øm over hele kroppen i morgen. Men den tid, den sorg." Hun sendte ham et bredt grin, og rykkede lidt rundt på sædet. Hendes ene fod vippede i takt til musikken, og hun kiggede udover folkemængden. Hun ville forsøge at lokke Ollie med ud på dansegulvet. På et tidspunkt.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 15, 2015 13:16:23 GMT 1
Ollie lo og løftede sin øl i en tydelig skål. "Så sandt som det er sagt," konstaterede han med et grin. "Hvis vi alligevel skal have ondt, kan vi lige så godt få ondt i hovedet også," erklærede han og tog en forsvarlig tår.
Han sukkede tungt og satte flasken fra sig, for at trække ærmerne op over albuerne. Han var ærligt talt mere til private miljøer, hvor man bedre kunne spille spil og drikke øl, uden at skulle forsøge at overdøve scenemusikken.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 15, 2015 13:25:23 GMT 1
Cleona skålede med Ollie, og lo, inden hun tog en stor tår af sin øl. "Så skal vi enten have rigtig mange øl, eller have noget stærkere." Sagde hun og sendte ham et drillende grin.
Hvor hun indtog alkohol betød ikke noget, hun elskede at være ude, og i det mere private. Hun morede sig uanset, hvor hun var. "Det er længe siden, at du og Brody har holdt fest. Det burde I snart gøre igen."
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 15, 2015 13:56:27 GMT 1
Ollie lo og trak lidt på skuldrene. "Det kan du have ret i," konstaterede han muntert og greb ud efter sin øl igen, for at tage endnu en tår. Han gled lidt længere ned i stolen og strakte benene ud foran sig i et øjeblik.
"I øvrigt holder vi sgu da fester hele tiden. Selvom det selvfølgelig måske ikke er helt så ofte som før Brody blev kedelig." Han vippede med øjenbrynene, men mente det tydeligvis ikke rigtigt. Faktisk var han temmelig tilfreds med det mindskede rend i tilfældige pigebørn i huset, nu hvor Maggie var blevet mere fast inventar.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 15, 2015 15:23:11 GMT 1
Cleona gjorde som Ollie og sank ned i stolen, mens hun tydelig slappede af i sin kropsholdning. Hun kunne godt mærke, at hvis den her aften skulle ende med ondt i hovedet, så skulle der ske noget.
Heksen trak på skuldrene. "Han er virkelig blevet kedelig. Men godt for ham, at han har fundet en, der kan lide ham alle ugens dage." Hun selv havde aldrig kunne forstå den store fascination af holdets anfører. Hun havde altid brudt sig langt mere om den yngre bror.
|
|
|
Post by Oliver Morecambe Young on Feb 15, 2015 15:43:52 GMT 1
Ollie holdt hænderne afværgende op, selvom han stadig grinede. "Heyheyhey," afbrød han hende. "Det ér min bror, vi taler om," mindede han hende om, selvom han ikke så særligt fornærmet ud. Han startede trods alt selv.
"I øvrigt er der jo nærmest folk hele tiden. Det handler jo bare om at dukke op," konstaterede han med et skævt smil. Det var sjældent planlagte fester. Mere fordi at alle bare dumpede ind for det meste.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 15, 2015 20:54:06 GMT 1
Cleona skar tænder over Ollies reaktion, på hendes kommentar om Brody. "Du ved godt, hvad jeg mener. Jeres hus har jo været lidt af en banegård." Kommenterede hun, og tog den sidste tår af sin øl, som hun bagefter stillede på bordet.
"Så lad os dukke op, og lave en fest ud af det. Her er mildes talt kedeligt her til aften." Cleona drejede hovedet og så på Ollie med et afventende udtryk i ansigtet.
|
|