Grib til våben - forsættelse [Åben tråd]

[Magnolia Dearborn]

”Skab røre på Hogwarts. Jeg er ligeglad med hvordan du gør det, men lad være med at blive fanget.”

Efter mødet med Casimir havde hun forsøgt at vride sin hjerne efter ideer, til at forsætte den ravage han havde sat i gang, men uden at blive opdaget. Til sidst var planen kommet til hende. Hindbærbrødrene var altid et hit blandt de unge. Dem skulle hun formå at fortrylle, så når eleverne tog en bid af det lækre brød, ville de finde en seddel med noget af et . . budskab.

Da Magnolia sad til bords den aften var planen indtil videre gået som planlagt. Nu var det bare at vente. Da der blev gjort tilladelse til at tage for sig, startede hun ud med at tage det hun plejede; en masse salat og lidt kød. Efter lidt tid rakte hun ud efter et brød, og knækkede det midtover, kun for at finde en seddel perfekt i midten. Hun krøllede det ud og læste ordet for sig selv; ’Diktaturstat’. Hun tog en dyb indånding og så op. Nu måtte reaktionerne snart begynde at vælte ind.

[Raphael Gairden]

Raphael sad sammen med sine venner fra sit kollegiet, da aftensmaden endelig blev serveret. Længe ventet. Der var ikke foregået meget i løbet af dagen, bare undervisning, hænge ud med vennerne, og ellers bare slappe af.

Men da der blev givet tegn til, at man kunne begynde at spise, begyndte der efter en halv times tid at blive hvisket rundt i hjørnerne. Det fik den unge troldmand til at rynke på panden, og rynkerne blev blot dybere, da hans sidekammerat tog et af de der hindbærbrød, og var ved at blive kvalt i et stykke papir. "Diktaturstat". "Ved Merlins skæg er det?"

[Nora Whitebeam]

Som så mange af de andre elever var Nora også glad for hindbærbrødene, så også hun havde sørget for at få fat i et af dem til den mad hun havde foran sig. Hun spiste ikke så hurtigt men sad istedet og talte lidt henover bordet. Hendes blik blev rettet imod hendes sidekammerat, Magnolia, som sad og pillede ved sit brød - og trak en seddel ud af det.

Nora bemærkede at der begyndte at komme reaktioner fra rundt omkring og det fik hende til at forstå at veninden ikke var den eneste der havde fået sådan en seddel. Hun knækkede sit eget brød over og fandt også en seddel. Ved ordet derpå så hun på Mag med et hævet øjenbryn og lænede sig ind over hende imens hun spurgte: "Står der det samme på din?"

[Líle Ó Fionnagáin]

Líle rakte ud for at tage et af hindbærbrødene, efter at have spist den sædvanlige aftensmad, der skulle give hende vitaminer og alt muligt sundt. Men nu skulle hun synde lidt. Der var jo kun aftensmad en gang om dagen, så det var med at nyde det.

Hun skulle til at tage en bid af sin, da en klassekammerat overfor hende, brød sit over på midten og fiskede en seddel ud. Hun valgte at gøre lige så, og fik en seddel magen til. Den unge heks drejede hovedet, og så på sin sidemakker. "Har du fået en?"

[Chrysanta Ó Catháin]

Chrysanta havde siddet mere eller mindre i sine egne tanker under det meste af måltidet. Cathy havde, at dømme efter det afventende blik, netop sagt noget, men hun havde ikke hørt det. Åndsfraværende rakte hun ud efter et stykke brød og stak det i munden, thyggede lidt. "Hva?"

Hun nåede ikke at få gentaget ordene fra Catherina, før hun mærkede noget fremmet i maden. Undrende stak hun to fingre ind og hev et krøllet stykke papir ud. Grævlingen foldede det ud. Ordet gav straks et hårdt skub i maven på hende. Var han stadig på skolen? Forvirret rejste hun sig op og så sig omkring for at tjekke reaktionerne.

[Magnolia Dearborn]

Magnolia så rundt på eleverne, som flere og flere af dem begyndte at lægge mærke til den gemte besked. Selv de, der ingen brød havde taget til at starte med, begyndte nu at række ud efter et. Det tog hende et par sekunder før hun opfangede at hun blev talt til. Hun skævede over på Noras seddel selvom hun kendte til svaret allerede. ”Ja”, svarede hun hende kort. Hun ønskede ikke at sige mere til Nora, for hun ville helst gerne undgå at lyve overfor hende, hvis det kunne lade sig gøre.

Så fik hun øje på et virvar af lyse krøller. Magnolia holdt kort vejret før blikket gled ned over Casimirs yngre søsters ansigt. Hun var ikke klar over hvad der mon gik igennem hovedet på hende, men kort var Magnolia villig til at betale mange galleoner for at få et indblik i dem.

[Catherina Philips]

"Jeg kan virkelig ikke overskue lektier i øjeblikket.. jeg mener.. en hel stil om varulves trussel til samfundet.." Catherina sukkede og stak lidt til et kartoffelstykke, hun havde virkelig ingen appetit i øjeblikket. Veninden så dog ikke ud til at lytte, så hun opgav emnet og blev stille siddende og stirrede på sin tallerken. Hun så dog op da den anden grævling pludselig rejste sig og så forbløffet på hende.
"Rysse? Hvad sker der?" Spurgte hun og så forvirret på pigen ved siden af. Hun havde ikke selv taget et stykke brød og havde ikke fundet et papir med et budskab. I stedet fulgte hun Rysses blik og overvejede hvad det var der skete, hun havde dog ikke rigtig lyst til at vide det, hun havde ikke behov for mere drama i sit liv.