Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 8, 2015 22:51:12 GMT 1
Det var en helt speciel dag. Først og fremmest havde Ajax kommet 20 minutter før tid til arbejde og alene det vidnede om at noget var på færde. Klokken ni stod han ude bag butikken, præcist på klokkeslaget og tappede utålmodigt med foden i adskillige minutter før leveringen langt om længe ankom. Med næsten barnlig fryd skyndte Ajax sig at få kasserne ind i butikken og kunne nu åbne en enkelt boks og afsløre det nyeste sæt indenfor kostevedligeholdelse. Han tog hver eneste genstand op, vendte og drejede den og lagde den så tilbage i sættet. Skruede låget af det træbehandlingsmidlet og tog en dyb indånding gennem næsen med et næsten saligt smil. Det var perfekt. Og dog, selvom at de havde forbedret en del ting ovenpå den sidste serie fandt han stadig instruktionerne lidt for utilstrækkelige. Han forudså at han ville få problemer med kunder der havde trimmet deres koste lidt for entusiastisk. Måske var han bare nødt til at udgive sit eget en dag.. Tanken fik et skævt smil til at bryde frem på hans ansigt.. Men hvad skulle han kalde det? Måske bare hans navn? Rhodes.. Nah, det var dumt. Med det åbnede sæt i armene trådte han ud i butikken, ordnede et display i vinduet og gav sig så til at bære boksene ud og stille dem på hylderne.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 8, 2015 23:02:53 GMT 1
Cleona havde brug for noget til sin kost. Og hun havde hørt af omveje, at der skulle komme noget nyt i dag, der var toppen. Og hun ville være en af de første, der fik lov til at se det an. Derfor havde hun valgt at stå lidt tidligere op, end hun normalt ville have gjort. Hun trådte ind ad døren, kun ganske få minutter efter, at butikken havde åbnet. Varmen derinde var slående i forhold til vinterkulden udenfor. Så efter at have lukket døren, åbnede hun sin jakke og hængte den over armen. Hun hørte nogen stå og pusle et sted, og valgte at følge lyden. "Er det, hvad jeg tror det er?"
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 9, 2015 16:30:12 GMT 1
Ajax var ikke den type butiksekspedient der gjorde sig i salgstaler, han foretrak at smitte dem med sin entusiasme og ellers lade produktet tale for sig selv. Med denne kunde var det ikke engang nødvendigt, hun medbragte egen begejstring og Ajax mødte hendes spørgsmål med et tavst grin og tog en af æsker ned fra væggen og rækkede den til hende. "Kasse af kirsebær, velour blah blah.." Kørte han de første og kedeligste punkter information af så han kunne komme til den spændende der, "Tre forskellige pudsecremer, 2 overfladebehandlignsmidler, en olie til halen og en saks til at trimme den.." Og det var bare det øverstelag.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 9, 2015 16:52:43 GMT 1
Cleona tog med nærmest barnlig begejstring imod den flotte trækasse, som ekspedienten rakte hende. Hun åbnede den med rystende fingre, det var lidt ligesom at åbne gaver juleaften. Bortset fra at den her æske indeholdte langt bedre ting. "Jeg har ventet flere uger på denne kasse!" Udbrød hun, og kiggede på de ting, som fyren havde nævnt. Så kiggede hun op og lagde mærke til, at hun havde sat ham før. Her i butikken. "Hvad er der nedenunder?" Spurgte hun nysgerrigt og sendte ham et spørgende blik.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 9, 2015 22:38:43 GMT 1
Okay, produktet var tilsyneladende allerede solgt hvis hun havde ventet, resten var altså bare ren interessesnak. Ikke at Ajax havde noget imod det, han skulle være blind for ikke at genkende Bats' målmand og hvis hun havde lyst til at stå og sludre teknisk med ham iført den der afslørende sag, så skulle han ikke stoppe hende. "Det' mere tekniske." Forklarede han selvom han et eller andet sted fornemmede at hun godt vidste det, "Først og fremmest er redskaber til at kalibrere kostens styrebesværgelser, baseret på Wynne's femte serie. Meget potentiale, du ved, ka' tilpasse den lige som man vil, ned til en millimeter. Men man skal også passe på at man ikke fucker det helt op." Han gav hende et skævt smil og formindskede diskret en smule af afstanden mellem dem. "Man ska' have.. Fingerfærdighed."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 9, 2015 23:02:04 GMT 1
Cleona fjernede det øverste lag, så hun kunne tage de redskaber frem, som han nævnte. Hun så beundrende på dem, og et lusket smil dukkede op på hendes læber. Siobhán ville blive så misundelig, når hun kom hjem med det her sæt.
Den unge heks lyttede intenst, og lagde godt mærke til, at afstanden mellem dem blev lidt mindre. Hun trak på skuldrene, trådte helt hen ved siden af ham, så deres skulder var millimeter fra hinanden. "Så, det skal man. Kender du nogen med sådan en.. Fingerfærdighed?" Hendes blik var lige så lusket, som det smil hun stadigvæk havde på læberne.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 10, 2015 0:01:56 GMT 1
Ajax var splittet mellem at være professionel og så at lægge an på den smukke kvinde foran ham der tydeligvis ikke var modstander af konceptet. Metaforik var umiddelbart ikke hans forte, men som når det galt så meget andet gik størstedelen af Ajax' intellekt (eller den smule hendes distraherende kavalergang tillod ham) til quidditchrelaterede sager. "Jeg har prøvet at.. kalibrere en gang eller to." Svarede han, stadig med det karakteristiske smil, "Det er jo meget individuelt hvordan folk vil have det." Han lagde hænderne på æsken således at yderste led af hans fingre strejfede hendes, "..Men jeg' sikker på at vi ka' finde ud af noget tilfredsstillende."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 10, 2015 0:21:33 GMT 1
Cleona lod sig ikke mærke med, at hun stod og flirtede med troldmanden ved siden af hende. Hvad pokker. Han var lækker. Og han havde god viden om de ting hun kunne lide. Det var det værd. "Jeg tror min skal have en delikat kalibrering. Den er meget fintfølende." Da troldmandens fingre i et kort øjeblik, gik der nærmest et stød igennem Cleonas krop, og det fik hende til at spænde i hele kroppen. "Men hvis vi to skal finde ud af noget, så må vi hellere være på fornavn. Ingen skal røre min kost, uden at jeg kender deres navn." Hun sendte ham et intenst blik, mens hun fortsat smilede lusket.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 10, 2015 11:54:49 GMT 1
Nu var Ajax som sagt ikke en mester til billedsprog men han kunne stadig genkende et fallisk symbol når han hørte det og forvirrede ham en smule. Et enkelt blik syd for Ashworths ansigt overbeviste ham dog om at det bare var en fejlet metafor og ikke et udtryk for en anatomisk usædvanlighed eller noget. Han sled hurtigt sit blik væk fra den opslugende kavalergang og mødte hendes blik. "Ajax Rhodes." Præsenterede han sig med et skævt smil. Han var ikke helt sikker på om hun rent faktisk havde tænkt sig at lade ham justere hendes konkrete, non-figurative kost, men han havde ikke løjet da han sagde at også det havde han nogen erfaring med.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 10, 2015 13:12:54 GMT 1
Cleona nikkede, så han hed Ajax. Hun havde været herinde utallige gange, siden hun var startet på Hogwarts, og hendes besøg var kun blevet flere, efter hun var blevet professionel. "Cleona Ashworth." Sagde hun, selv om hun ikke var i tvivl om, at Ajax vidste, hvem hun var. Men lidt maner havde man dog lært hjemmefra. "Men hvis man selv skulle kalibrere sin kost, hvordan ville du så anbefale at gøre det?" Cleona havde smidt flirten på hylden, da hun igen havde taget fat i kassen. Hendes koncentration skiftede fokus hurtigt, og hun dvælede sjældent ved et samtale alt for længe ad gangen.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 10, 2015 13:31:32 GMT 1
Det tog lige et øjeblik før det gik op for Ajax at dobbeltbetydningen efterhånden var afskaffet og det var måske også ganske godt. Hans smil skrumpede en smule til noget der var mere professionelt anstændigt, men han så ikke nogen grund til at lægge mere afstand mellem dem. I stedet nøjedes han bare med at slippe kassen, især fordi at han regnede med at han ville få brug for sine hænder til at vise hvad han mente. "Tjah, du ka' egentligt bare følge instruktionerne i kassen," Sagde han i et toneleje der lidt hentydede at pausen blot gik forud for et 'men'.. Og det gjorde den, "Men jeg ville gøre det udenfor hvis jeg var dig. Så du kan teste de ændringer du har lavet med det samme. Det' i hvert fald en af de fejl folk laver mest. De justerer hjemme og det går først op for dem hvor meget de har fucket op når de prøver at flyve.. Og sørg for at gøre det i tørt vejr. Hvis luften er fugtig udvider træet sig og så bliver styringen hurtigt skæv igen." Ajax kløede sig lidt i skægget, "Nårh ja, og en fejl folk os tit laver.. De tror at det ændringer er linære.. Det bliver hurtigt meget talmagi-agtigt.. Og det jeg sgu ikke god til.. Men det er noget med at jo mere fintfølende du ændrer styringen til at være, jo mindre skal der til for at ændre den endnu mere. Giver det mening? Det er.. Hva' det nu? Eksponentielt. Så hvis der skal én omdrejning til at justere styringen i grad mod venstre, skal der måske kun.. trekvart omdrejning til den næste grad."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 10, 2015 13:55:30 GMT 1
Cleona lyttede intenst til det, som Ajax forklarede hende. Det virkede avanceret, men det var blot noget hun tog som en udfordring. Og hun elskede udfordringer, specielt hvis de var svære. Og det lød til, at det her var en svær opgave at klare. Hun fik et eftertænksomt blik i sine grå øjne. "Hmmm..." Mumlede hun og bed sig i underlæben, inden hun satte kassen fra sig. Hun skulle have udstyret, men hun fik nok brug for hjælp til at kalibrere kosten. "Det får jeg nok brug for hjælp til." Hun drejede hovedet og kiggede på Ajax. "Er det en service du yder?" Spurgte hun og sendte ham et skævt smil.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 10, 2015 14:20:59 GMT 1
"Nah.. I hvert fald ikke officielt." Svarede han og trak på skuldrene, "Det er ikke engang alle kostemagere der bryder sig om at man selv piller ved den slags. Har hjulpet folk der har spejlvendt styringen eller noget og så fået at vide at de har brudt garantiaftalen." Ja, Ajax kunne sagtens give hjælpsomme råd men siden han ikke var udlært kostemager, kunne de næppe reklamere med noget i den stil.. Ikke at det havde stoppet ham før, især når det angik stamkunder, børn eller folk han kendte. Han kastede et blik ud af vinduet, men selvom der var overskyet lod det til at vejret var passende. "..Men jeg har fri klokken tre." Sagde han med et sigende grin, "så kan vi jo se på det privat."
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 10, 2015 14:54:47 GMT 1
Det var svært for Cleona at skjule sin skuffelse, da Ajax i første omgang sagde nej til, at de hjalp med sådanne ting. Så blev hun nok nød til at kontakte en kostemager. Det havde hun slet ikke tålmodighed til. Alternativt kunne hun spørge Brody, selvom hun ikke var meget for det. Men heldigvis kom Ajax alligevel med en redning til hendes situation. Hendes ansigt lyste op i et smil. "Det ville være dejligt! Du kan bare komme hjem til mig bagefter, så kan vi se på den." Hun kiggede på Ajax, for at få det bekræftet. Det kunne jo være, at han hellere ville have det ordnet et andet sted.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Feb 10, 2015 18:58:14 GMT 1
Usikkerhed. Der var noget Ajax ikke gjorde sig i. Hvis man bare var en heldig kombination af naiv, optimistisk og overfladisk var selvsikkerhed umådeligt let tilgængeligt. Derfor var det heller ikke særlig længe han brugte på at overveje om hun overhovedet havde hørt efter da han sagde at det bedst gjordes udenfor. Han havde ikke tænkt sig at se en forgiftet hest i munden eller hvordan man nu sagde, og hvis en smuk quidditchspillerinde inviterede ham hjem, så takkede han da heller ikke nej. "Det er en date." svarede han med et grin og trådte over mod kasseapparatet, "Tror der' en pen bag disken, så kan du stikke mig din adresse.."
|
|