Fornemt besøg

[Winona Whowood]

Fergus Froggenhall
Den 11. februar, 2110

Winona havde været sponsor for Ballycastle i syv år, men det var ikke vanvittig ofte hun tog med holdets træner ud for at søge nye talenter. Han tog trods alt også til udlandet for at udse sig de bedste, selvom ingen udlændinge på nuværende tidspunkt havde førstepladser på det ærkeengelske hold. Denne gang gik turen dog blot til Hogsmeades baghave og hun havde besluttet sig for, at en dag med lidt vind i håret ville være det helt rigtige.

Derfor indfandt hun sig blandt skolens lærere med træneren ved sin side. Hun var praktisk klædt i støvler uden høje hæle og en diskret, men svagt spidspuldet hat i stivet, sort uld og silke. Kappen og de lange skørter var grønne som en lille, diskret hyldest til det tidligere kollegium. Pelskraven smøg sig om hendes hals og hun skilte sig ud fra lærerstaben ved tydeligvis at blive betalt bedre - og udnytte det. Med et lille, spidst smil sank hun ned at sidde ved siden af Slytherins overhoved og så ud over stadium. "Nu skuffer dine små vel ikke i dag, Froggenhall?"

[Fergus Froggenhall]

Hvis Winona Whowood kunne beskrives som praktisk klædt, så var det ikke til at sige, hvad Fergus Froggenhall var. Han var iklædt sit normale arbejdstøj. Det var slidt, men ikke laset og bar præg af at kunne holde til lidt af hvert. Det samme kunne siges om den vejrbidte, arrede troldmand, der på én og samme gang slet ikke levede op til stereotypen for en Hogwartsprofessor, men alligevel passede perfekt ind i sit fags rammer.

Det var selvfølgelig ikke overvejelser han gjorde sig. Til gengæld fandt han efterhånden en hvis morskab i konkurrencen mellem kollegierne og var oprigtigt underholdt af det. Endnu mere fordi det var hans eget kollegie, der skulle spille. Han drejede hovedet da en mere eller mindre velkendt stemme lød ved hans side og det trak minimalt i den ene mundvig, før han fnøs. "Ikke hvis det står til mig," brummede han og kradsede sig lidt i skægget. Han var i godt humør og hævede et enkelt øjenbryn i retning af Winona, uberørt af formaliteter. "Jeg har gjort det udtrykkeligt klart, at vi ikke skal tabe til Professor Tweedys hold."

[Winona Whowood]

Winonas blik spillede underholdt, som hun kastede et enkelt blik over gruppen af lærere og fandt det omtalte overhoved for Ravenclaw. Hun hævede et øjenbryn og så tilbage på Fergus. "Sådan som min ansatte fortæller, at de klarede sig i deres første kamp, ville det også være en smule... Ydmygende." Hendes mundvige drejede opad ved den konstatering og det var ikke fuldstændig klart om hun ville finde det mest underholdende eller mest skuffende, hvis Slytherin tabte.

"Men jeg er mere optaget af de individuelle præstationer. Fortæl mig lidt om disse syvendeårs... Whitebeam og Heeney. Er de noget værd?"

[Fergus Froggenhall]

Fergus fnøs lavmælt som eneste svar. Han havde skam intet udestående med Ravenclaws overhoved. Tværtimod var de ganske kammeratlige, men han kunne nu godt lide idéen om at vinde over ham alligevel. Til gengæld havde han intet dårligt at sige om deres hold, tydeligvis modsat Winona. Han rystede det dog af.

"Whitebeam har potentiale," brummede han, uden at tage blikket fra banen, hvor dommeren havde indfundet sig. "Heeney også, men knægten har et slemt temperament."

[Winona Whowood]

Winona havde alle planer om at tage en lignende snak med Ravenclaws overhoved om hans elever på syvende årgang, men indtil videre sad hun glimrende ved siden af Fergus. Hun rynkede øjenbrynene en anelse over tilkendegivelserne og nikkede let. "Temperament kan være udmærket. Hvis han kan beherske det." Hun smilede en anelse krøllet. "Ivory og Buchanan er heller ikke uden ild i blodet. Som medierne så fint portrætterer. Ofte." Hun kneb øjnene lidt sammen og fulgte med, imens de to holdkaptajner trykkede hånd. "Både Quidditchspillere og mennesker bør have lidt temperament. Ellers bliver alting så kedeligt, Fergus." Hun smilede for sig selv og flettede fingrene sammen foran sig.

"Ved du om nogen af dem stiler efter en Quidditchkarriere?"

[Fergus Froggenhall]

Fergus brummede lavmælt, uden egentlig at svare. Heeney var en knægt med store problemer, men han skulle ikke være den der stak en kæp i hjulet for en eventuel karriere. Guderne måtte vide, at kun kunne hjælpe ham med lidt modvind. "Det må du bedømme," brummede han og hævede et øjenbryn i Winonas retning med et sjældent, skævt smil.

I samme øjeblik lød fløjten og alles opmærksomhed blev rettet mod banen og selv i lærertårnet var der flere der klappede og heppede, da holdene fløj ind i arenaen.

Tråd afsluttet