Selskab

[Aileen Averill]

Eldridge Engleford

Aileen havde aldrig været på Kimæren før og havde derfor været beæret over at få muligheden, da hendes kollega Eldridge havde inviteret hende med. Hun havde hørt nok om stedet til at vide hvad hun skulle have på og det var derfor en elegant rød kjole hun havde iført sig, som altid i stoffet velour. Hun var svagt betaget af stedet da hun trådte indenfor med sin kavaler  på armen og smilede antydningsvist til ham, mens en tjener hjalp hende af med vinterkappen. Hun var slet ikke skuffet, indtil videre levede stedet op til alt det hun havde forestillet sig.
"Her er virkelig mere betagende end jeg havde kunne forestille mig" Bemærkede hun og blottede tænderne i et smil. 

[Eldridge Engleford]

Eldridge lod vanligt en anden tage sit overtøj og tog selv den spidspuldede hat af, for også at give den til garderobepersonalet. Han smilede svagt over kollegaens konstatering og rettede lidt på den mørkelilla vest under halvkappen, før han nærmest vanligt tilbød Aileen sin arm. "Det er et udmærket sted," bemærkede han og så kun flygtigt ned på den rødhårede kvinde. I virkeligheden var det mere end udmærket, men det sagde jo sig selv.

Han førte vejen, tydeligvis vant til at komme der og nikkede hilsende til et par troldmænd. Kimæren var et sted han af princip ikke kom med kvinder - det var et fristed - men han og Aileen var trods alt ikke romantisk involveret og hun var kun med som gæst. Han skottede ned mod hende. "Et sted at sidde?"

[Aileen Averill]

Aileen var optaget af at kigge på omgivelserne, mens hun tog imod Eldridges arm og fulgte med ham videre ind på Kimæren. Hun smilede høfligt til de troldmænd hendes kavaler hilste på, men nøjedes med at lade ham hilse, siden hun ikke kendte dem personligt.
"Gerne" Svarede hun, stadig mere optaget af at se sig omkring selvom hun ind i mellem mødte troldmandens blik af ren og skær høflighed. Hun havde det som en teenagepige der var til sit første bal og var egentlig en smule nervøs for at jokke i spinaten.

[Eldridge Engleford]

Eldridge nikkede og havde snart efter udset sig en udmærket plads, hvor der var udsigt til den diskrete, men smagfulde scene. Han bød Aileen at sætte sig først, før han selv tog plads og gjorde tegn efter en tjener.

"Der bliver næppe meget at komme efter her, men ørerne åbne," kommenterede han lavmælt, kryptisk for folk der ikke anede hvad han ikke talte om. Han smilede til gengæld også bare mildt og havde ikke tænkt sig at tilføje mere til emnet. Det var jo ikke fordi, han var Aileens overordnede.

[Aileen Averill]

Aileen satte sig elegant ned på stolen og så diskret rundt på de andre gæster, mens Eldridge talte. Der var en del hun kendte fra Profettidende, men ud over det havde hun ikke voldsomt mange venner i dette selskab og hun rykkede instinktivt en smule tættere på sin kollega.

"Ja" Sagde hun lavmælt og vendte derefter blikket mod scenen. "Kommer du her ofte?" Spurgte hun og mødte hans blik, mens hun strøg en lok af sit hår bag ved øret. Hun var stadig en smule anspændt, men det kunne knapt nok ses på hendes kropsholdning, der som altid var rank.

[Eldridge Engleford]

Eldridge smilede svagt, men nøjedes i første omgang blot med at nikke let. Serveringspersonalet dukkede nemlig op i samme øjeblik og han bestilte et glas cognac til sig selv, før han så afventende på Aileen og tålmodig ventede til hun havde afgivet sin bestilling.

Da først tjeneren var væk, så han på hende igen og foldede det ene ben ind over det andet. "Mere i visse perioder, for at svare på dit spørgsmål," fortsatte han, som om de ikke var blevet afbrudt. Tænderne var svagt synlige. "Man kan vel kalde det et fristed."

[Aileen Averill]

Aileen smilede høfligt til tjeneren og bestilte en kop te, inden hun vendte sig mod Eldridge og blottede tænderne i et større smil. "Det må være rart at have et fristed. Jeg plejer at tage på Tarantallegra engang imellem, men det kan slet ikke måle sig med dette" Svarede hun og så rundt i lokalet igen med et interesseret blik i sine øjne, mens hun lagde benene over kors.
"Og her er sørme mange kendte ansigter" Bemærkede hun og strøg sit røde hår bag ved skuldrene, mens hun følte sig akavet bevidst om hvordan hun sad på sin stol.

[Eldridge Engleford]

Eldridge nikkede, tog en tår af sin cognac og skævede lidt over mod Aileen. Hans blik var vurderende og temmelig opmærksomt - det var det nødt til at være, med det arbejde han havde (selvom opmærksomhed åbenbart ikke altid var hans stærkeste side). For nu var den der dog fuldt ud.

"Det er glimrende. Hvorfor ligner du en, der er blevet angrebet af ildmyrer?" Hans tone var neutral, som havde han blot kommenteret på vejret. Hans blik antydede det samme, men hvilede dog på hende.

[Aileen Averill]

Aileen løftede sine øjebryn en anelse over hans spørgsmål og var så overrasket at hun var stille et kort øjeblik. Hun havde ikke regnet med at høre et så direkte spørgsmål. "Øh jeg.. " Et øjeblik overvejede hun at finde på en undskyldning, men Eldridge var ikke typen der var nem at narre så hun blottede tænderne i et undskyldende smil og lænede sig tilbage mod ryglænet. "Jeg har det som om jeg er til mit første bal og mit kjoleskørt sidder fast i min hæl" Hun grinede afdæmpet og trak på skuldrene. "Det er fjollet" Sagde hun og rystede på hovedet, mens hun slog ud med sin hånd.

[Eldridge Engleford]

Eldridge fnøs, halvmuntert, og trak lidt på skuldrene. "Ja," gav han hende ret, helt ærligt, men det trak alligevel svagt i hans ene mundvig. Hans umiddelbare indtryk af hende, havde ikke været at hun var en kvinde, der var så nem at forundre og overvælde. Han var ikke sikker på, hvad han mente om det.

Han så sig lidt rundt. "Den følelse går formodentlig væk," gættede han. Ordene skulle være en eller anden form for beroligende, men han var ærligt talt ikke så optaget af om de havde den ønskede effekt.

[Aileen Averill]

Aileen nikkede til hans ord og smilede forsikrende. "Ja, det gør den allerede nu" Sagde hun og bandede indvendigt over sig selv. Det var meningen hun skulle være regulator og hvordan kunne hun være det, hvis et simpelt sted som Kimæren kunne hyle hende helt ud af den? Man skulle tro hun var 15. Hun tvang sig selv tilbage i en eller anden form for fatning og så på ham med et mere direkte blik.
"Jeg håber det kommer til at lykkes, vores nye liv sammen" Bemærkede hun og drak lidt af sin te. "Selvom det er problematisk" Hun så på ham med et indforstået blik og smilede en anelse. Hun troede inderligt på at dette var det rigtige at gøre. "Men det gælder vel bare om at være tålmodige" Tilføjede hun, med en sådan varme i blikket at det for andre ville se ud som om de var romantisk involveret.

[Eldridge Engleford]

Eldridge var ikke umiddebart med på det spil Aileen spillede, selvom der var en hvis logik i det. Han gengældte ikke hendes blik, men så bare ud over rummet. I et øjeblik virkede det til at han slet ikke havde tænkt sig at svare hende, men så drejede han alligevel hovedet for at sende hende et kort blik og et svagt smil, som han bøjede nakken let.

"Naturligvis," svarede han simpelt og fangede sit glas mellem fingrene, for at løfte det mod hende i en lydløs skål. Da han drak gled blikket tilbage ud over rummet, mens han forsøgte at finde ud af, om det havde været en fejl eller ikke at bringe sin kollega med sig. Han havde endnu ikke besluttet sig omkring hende. Han så ikke tilbage. "Det hele løser sig altid i enden."

[Aileen Averill]

Aileen betragtede ham undersøgende, men vendte så blikket ud mod lokalet, mens hun lagde fingrene om sin kop med te og gav sig til at drikke af den. Hun havde lyst til at tale med ham, men hun havde på fornemmelsen at han ikke ønskede at hun forsatte. Derfor betragtede hun blot scenen, hvor en ung mand hun ikke kendte havde sat sig til at spille klaver og lod stilheden falde mellem dem.

Lukket