Hogsmeadeweekend

[Louisa Maddox]

Louisa forstod ikke hvad hans pointe var med de ord han sagde, men hendes vrede var forsvundet igen og nu så hun bare en smule forbløffet ud. Hun trak armene til sig, mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt.
"Du har ikke gjort noget.. Jeg går nu.." Sagde hun og løftede afvigende en hånd i en ligegyldig gestus. Hun følte sig pludselig ti år ældre.
"Vi kan bare sige at det er det nu. Ingen sårede følelser okay?" Sagde hun og så en smule træt ud. Hun ville egentlig gerne gå, men lige pludselig havde hun mest lyst til at sætte sig ned.

[Louis Howe]

Louis så op. Forvirringen var som malet i hans ansigt. Var det ham, der ikke gav mening? Han forstod det ikke - var det ikke tydeligt, hvad der foregik?

Troldmanden så vurderende på den anden. Han troede ikke helt på, at hun ingen sårede følelser havde, men samtidig gad han ikke vade rundt i det - og det gad Louisa tydeligvis heller ikke. Han nikkede og rettede ryggen. "Du kan ikke gå uden din kappe," konstaterede han. "Jeg henter den."

Med hastige skridt gik Louis tilbage til kontoret og greb hendes kappe. "Her," sagde han forsigtig, da han havde vendt tilbage, og rakte den frem for sig. Igen faldt han hen i tavshed og forsøgte at fange hendes blik med sit eget.

[Louisa Maddox]

Louisa smilede høfligt til ham da han havde hentet hendes kappe og lagde den om sine skuldre, inden hun så ham i øjnene og blottede tænderne i et smil.
"Farvel" Sagde hun og drejede derefter rundt og gik hen mod udgangen til butikken. Hun så ingen grund til at blive længere, det ville blot udsætte dem for flere akavede samtaler og dem orkede hun ikke rigtig. Hun forstod stadig ikke rigtig hvad der lige var sket, men hun havde på fornemmelsen at hun aldrig ville komme til det. Han var åbenbart ikke til at blive klog på.

[Louis Howe]

Louis kunne kun få sig selv til at trække en smule på smilebåndene, da Louisa smilede. "Farvel," svarede han tamt og så efter den lyshårede skikkelse. Det var mærkeligt. Var det det? Ville de nogensinde ses igen?

Da heksen havde forladt butikken, sukkede Louis opgivende og begravede sit ansigt i sine hænder. "Louis, dit fjols," mumlede han og rystede på hovedet. Siden hvornår var han blevet sådan en dramaqueen? Da han lod sine arme hænge ned langs siden, afslørede han et træt ansigtsudtryk, der på ingen måde havde lyst til at fortsætte sit papirarbejde. Troldmanden tillod også sig selv lige at drikke endnu en kop te eller to foran varmen fra pejsen, før han disciplineret skubbede alle sine følelser til side og fortsatte matematikproblemet. Efter to forgæves forsøg gav det pludselig mening, og derefter var Louis så opslugt af sit arbejde, at han først skænkede Louisa en tanke, inden han gik i seng og faldt i søvn.

Tråd afsluttet