hjælp ??

[Liliana Lowell]

Daniel Owens

"Så Dan, skal det være denne eller.... denne??" Liliana havde fået sin storesøsters gode ven Dan til at tage med sig en tur til det magiske målebånd. Hun havde haft en nattevagt og havde ikke sovet særligt meget, men hun mente at på alle de timer og uger hun havde knoklet non-stop var det på tide at forkæle sig selv lidt. At familien snart skulle holde noget komsamst igen, gjorde at Liliana havde fundet det en smule nødvendigt at finde en ny kjole. Ikke fordi at hun havde super meget lyst, men fordi hun mente at det var nødvedigt. Hun var vokset en del siden de sidste gang, for omkring tre år siden havde holdt noget sidst. 
Liliana stod med en grøn og en lilla kjole og kunne ikke bestemme sig hvilken kjole det skulle være. Derfor kiggede hun nu på Dan og håbede på at han kunne hjælpe hende.

[Daniel Owens]

Hvad i alverden Dan lavede på en indkøbstur med Lucys lillesøster, havde han ikke den fjerneste anelse om. Han havde tre lillesøstre, rigelig erfaring med at blive spurgt om det ene og det andet og det tredje, men absolut ingen interesse i at hjælpe hverken dem eller Liliana med at vælge kjoler. Hans mors sigende blik, da tøsebarnet henvendte sig til ham derhjemme, havde dog været et af de blikke, som man ikke ignorerede. Præcis hvorfor Celia Owens synes det var vigtigt, at han hjalp, havde han ikke fået lejlighed til at spørge om.

Så nu sad han der i en lænestol, stirrede ud i luften og løftede blikket til de to valg, der for ham kunne være lige så meget hip som hap som to flade mugglerøl sammenlignet med hinanden. Han betragtede Liliana og rettede sig en anelse op i stolen. "Hvilken en kan du selv bedst lide?"

[Liliana Lowell]

Da Dan sad i lænestolen og kiggede næsten dumt på hende og spurgte hvilken hun selv bedst kunne lide skulle hun lige til at sukke. Dog stoppede hun sig selv, og kiggede på de to kjoler og hen på ham. "Havde jeg en favorit, så havde jeg ikke spurgt" hun så ned på kjolerne igen, og gik så over til Dan. "Jeg ved godt at det her bestemt ikke er din favorit ting at skulle gøre, og slet ikke med mig, men det betyder meget for mig at du gider" Liliana smilte stort og kiggede på de to kjoler. Måske hun skulle tage den lilla?

[Daniel Owens]

Daniel kunne have valgt at svare, at han faktisk ikke gad og at det kun var under seriøst pres, at han nogensinde var gået med hende - uden nogen reel intention om aktiv deltagelse i processen. Han valgte dog at tie og nøjedes med at udtrykke præcis det i et halvmuntert fnys, før han hævede øjenbrynene og betragtede hende sigende.

"Som jeg sagde da du spurgte. Og igen for en halv time siden; så har jeg intet at bidrage med, ud over at sige, at de begge er fine og du burde have bedt en af dine veninder eller kære Lucy om at tage med dig, hvis det var en reel mening du ville have. Hvis du vil vide, hvilken en, der er nemmest at gøre ren for spildt øl eller vin, kan jeg fortælle dig, at det er den i uld."

Han trak på skuldrene, lænede sig tilbage og smilede venligt, men en anelse mat.

[Liliana Lowell]

"Undskyld" Liliana kiggede på ham, og vendte sig så rundt mod spejlet med de to kjoler. Hun holdt den ene op foran sig og prøvede at vurdere, og gjorde så det samme med den anden. "Du er ikke nem... Skulle have vidst at du aldrig var gået med frivilligt" hun så på ham i refektionen fra spejlet. "Tja, Lyra havde ikke tid til at tage med og det er der faktisk heller ikke nogle af de andre der havde" Hun så på ham og vendte sig rundt mod ham. "Du var heller ikke nummer et på min liste, men troede vi kunne få en hyggelig dag sammen" hun sendte ham et smil. hun vidste at drenge ikke var gode til at tage med ud og shoppe tøj, men hun havde ikke haft så mange andre valgmuligheder da ingen andre havde tid.
"tror det skal være den lillae her" sagde hun og vendte sig rundt og kiggede på ham. Hun smilte stille og rettede så sin opmærksomhed mod ekspedienten

[Daniel Owens]

Dan slog lidt ud med armene og fnøs halvmuntert. "Det burde du, eftersom jeg sagde det," konstaterede han tørt, men ikke ligefrem mavesurt. Det havde givet ham en times fri og han selvom aktiviteten ingen interesse havde for ham, så satte han lige så meget pris på en blød lænestol som den næste.

Han lukkede øjnene lidt og lænede hovedet imod nakkestøtten, nynnende en melodi for sig selv, uden at være meget optaget af Lilianas beslutningsproces. Hun havde ignoreret alt han kunne give af råd.

[Liliana Lowell]

"Du er da heller ikke nem at gøre tilfreds" mumlede Liliana da hun hørte hans fnysen. Dette her var bestemt ikke måden hun havde håbet på at bruge sin eftermiddag på. Hun havde faktisk håbet på at i og med hun fik logget ham med at han faktisk ville kunne være til hjælp, og om ikke andet at de kunne have en hyggelig dag sammen. Hun bed sig i læben og skævede til ham i spejlet. Han var ikke så meget anderledes og alligevel så var han helt forandret.
Fyre var og blev et mysterium hun ikke forstod sig på. Måske var det netop derfor hun endnu ikke havde haft en kæreste. Hun havde fået sit første kys, og var blevet knust da hun havde opdaget at han havde kysset to andre piger fra hendes årgang. Kærligheden og forhold var det aldrig blevet for hende, og på en måde var hun glad for dette, og på den anden side så var der noget i hende der længtes efter et forhold. Men med Dan...? Nej tak. De to ville nok ikke kunne fungere som kæreste par... Det var hun hvert fald rimelig sikker på.

Liliana opdagede at hun var gået lidt i stå i mens hun kiggede i spejlet så da hun kiggede op stod ekspedienten og kiggede på hende. "Er kæresten ikke til stor hjælp?" hun sendte Liliana et stort smil. Liliana rødmede svagt, men stoppede sig selv "Egentligt er han bare en ven, som er til endnu mindre hjælp" Liliana smilte stille og ekspedienten så et øjeblik flov ud, men sendte så Liliana et smil. "Jeg tror jeg tager den grønne i uld her" sagde hun så stille og rakte den til ekspedienten som gik mod kassen

[Daniel Owens]

Dan blev siddende i lænestolen og ventede på, at Liliana fik gjort sig færdig. Han havde tid nok og det var en glimrende pause fra kroen, selvom han elskede at være der. Den gamle kunne ikke brokke sig, når han mere eller mindre var blevet beordret afsted af sin mor.

Ekspedienten og den yngre kvindes udveksling fik han ikke overhørt. Han havde travlt med at brygge på et stykke musik han havde haft i tankerne længe og så pludselig op, da han indså, at hun var ved at betale. Han kom dovent på benene.

[Liliana Lowell]

Da Dan kom på benene og hen til Liliana fik hun et par små mønter tilbage. Det gik op for hende at han ikke havde hørt noget som helst af hvad Liliana og ekspedienten havde snakket om. Hun var en smule lettet. Da hun fik posen med sin kjole i, vendte hun rundt og kiggede på Daniel. "Skal vi bevæge os hjem af, eller skal vi finde os noget varmt at drikke først?" Liliana så ud af glasruden og så at det havde sneet et lille stykke tid. Uff, det var hun ikke sikker på at hendes sko ville være helt tilfredse med, fordi de var på ingen måde vandtætte men hun var glad for dem.

[Daniel Owens]

Dan trak lidt på skuldrene. "Vi har kaffe på Hatten," bemærkede han henkastet. "Men du skal nok regne med, at der er travlt nu." Han smilede skævt og slog ud imod udgangen, før han førte an ud af butikken. Målebåndet var bare ikke det sted han tilbragte mest tid, når først han havde det tøj han havde brug for.

"Men du kan også give en kakao på Floridors."

[Liliana Lowell]

"Hmm, jeg stemmer mest for varm kakao, jeg er stadig ikke så god til kaffe" Liliana så på Dan med et smil. Hun havde fundet det gode i smagen af kaffe. Det var bitter, med mindre hun puttede godt mælk og honning i, men så risikerede hun blot at hun ikke kunne sove fordi hun havde fået så meget sukker i stedet.

[Daniel Owens]

Daniel undlod at bemærke, at Hatten også serverede både kakao og te og trak i stedet på skuldrene, som han holdt døren åben for Liliana, inden han selv forsvandt ud af den.

"Jeg siger ikke nej til at få andre til at servere for mig," bemærkede han henkastet, som han lukkede frakkens knapper i en for en. Der var køligt udenfor.

[Liliana Lowell]

At Liliana nok egentligt godt vidste at Hatten også servede Kakao, the og andet drikkelige var hvad det var. Lilianas tanker var lidt andre steder lige nu. Så hun fulgte efter Daniel og grøs en smule da hun kom ud i kulden og sneen.

"Kunne jeg godt tænke mig til" Liliana smilte til Daniel, mens hun selv trak sin lukkede jakke tættere omkring sig selv. Hun frøs en smule men varmen skulle nok komme tilbage det var hun ikke i tvivl om at den nok skulle. Det plejede den jo som regel at gøre.

[Daniel Owens]

Dan knækkede lidt med nakken, som de gik gik de få meter fra udgangen af skrædderens til Floridors.

Den lille bitte bymidte var dybt overskuelig og sekunder senere var de indenfor på caféen, hvor duften af kaffe og søde sager fyldte luften og hvor Daniel hængte sin frakke op på en stumtjener ved siden af døren.