Lidt udover det sædvanlige

[Azalea Holmwood]

Daniel Owens

Når man nu havde lyst til at tage ud og få lidt til ganen, og man samtidigt ville opleve noget andet end Hogsmeade, så tog man selvfølgelig med susepulver til Godricdalen. Hvilket Azalea havde gjort. Nogle af hendes kollegaer havde foreslået Den Tørstige Hat, og hun havde taget deres forslag til sig og besluttet sig til, at det var noget hun bestemt måtte prøve. Hun gik ind ad døren til stedet, og kiggede sig let rundt omkring, mens hun sugede alle indtrykkene af stedet til sig. Det virkede så hyggeligt og afslappet. Et smil krusede hen over hendes smalle læber, og på vej op mod baren løsnede hun sin kappe.

[Daniel Owens]

Dan stod lænet lidt hen over baren og beskæftigede sig med at skrive noder ind og nynne melodien svagt for sig selv. Der var relativt stille på kroen med kun et par gæster rundt omkring, men aftenen var heller ikke rigtig gået i gang endnu og han var ikke i tvivl om, at de nok skulle få travlt. Indtil videre fik han det ud af dagen han kunne og først da en ny kunde kom ind af døren, løftede han blikket og skubbede hæftet til side.

Et smil lyste hans ansigt lidt op, som han betragtede gæsten. "Velkommen til, frøken," hilste han afslappet. "Du ser tørstig ud?"

[Azalea Holmwood]

Ved lyden af en stemme der hilste hende velkommen, drejede Azalea hovedet i dennes retning, og hendes læber krusede i et venligt smil. Hendes blå øjne lyste en anelse op, og hun satte farten lidt op hen mod baren. "Mange tak, den herre." Sagde hun og placerede sig på en af stolene oppe i baren. Hun kiggede på bartenderen, mens hun et kort øjeblik tænkte over, hvad hun dog skulle have et drikke. "Er der en speciel drik, som du vil anbefale?" Spurgte hun nysgerrig. Hun havde prøvet det meste af det før. Men hun kunne godt lide at prøve nye ting.

[Daniel Owens]

Dans tænder blev synlige i et skævt, muntert smil over tiltalen. Han var bare høflig overfor en kunde, men det var reelt nok. Til gengæld lo han lidt over spørgsmålet og hævede øjenbrynene. "Vores øl," svarede han med hovedet lidt på skrå. "Men det kommer helt an på hvad du foretrækker. Den sorte fra efteråret er glimrende, men..."

Han slog ud imod hanerne, der alle var forsynet med navne på familiens bryghus' øl og cider.

[Azalea Holmwood]

Det der med at blive kaldt frøken, det var Azalea kun vant til på arbejdet. Eller når hendes forældre irettesatte hende. Og det skete heldigvis ikke så tit længere. "Jamen så lad mig smage sådan en. Jeg er ude på at få mig en smagsoplevelse, så jeg vil prøve noget nyt." Hun sendte ham endnu et bredt smil. "Det er ellers et hyggeligt sted her. Det er første gang jeg er her." Hun var ganske vidst ikke utrolig udadvendt af natur, men hun ville finde det virkelig akavet, hvis hun blot sad og holdt munden lukket sådan et sted, nu hvor hun var af sted alene.

[Daniel Owens]

Dan nikkede let. "Smagsoplevelser er hvad vi er kendt for," konstaterede han muntert - og ganske selvtilfredst på vegne af familievirksomheden. Han undlod strategisk at kommentere chokeret på, at hun aldrig havde været på Hatten. Så længe havde familien Owens heller ikke ejet lokalerne. Kundegrundlaget i Godricdalen var anderledes.

"Jeg tør vædde fem knut på, at det ikke er den sidste gang." Han smilede skævt og tog et half pint-glas ned fra stativet, før han drejede på hanen og den mørke, lettere tunge Wychwood strømmede ud.

[Azalea Holmwood]

Azalea lo ganske let. "Så er jeg heldigvis kommet til det rette sted, kan jeg høre." Hun betragtede, hvordan han hældte øllen op til hende. "Det er samtidigt mit første besøg i Godricdalen." Hvilket endnu engang var en grund til, at hun aldrig havde været på Hatten før. "Jeg hedder Azalea. Og du?" Hun brød sig ikke om, at snakke med en, uden at præsentere sig. Det var hun alt for velopdragen til.

[Daniel Owens]

Daniels øjenbryn røg op og en ufrivillig, munter og overrasket lyd forlod ham. "Du må have et helbred som en okse, så, Azalea" svarede han, uden helt at kunne forstå hvordan man på de fire år det magiske samfund havde været lukket af, kun havde befundet sig i Hogsmeade af alle steder. Uinspirerende.

Han rystede dog sin manglende forståelse af sig og sendte hende et smil. "Dan," tilføjede han forsinket.

[Azalea Holmwood]

Azalea nikkede. Hun havde faktisk et ret godt helbred. I hvert fald i sit voksne liv. "Jeg har i hvert fald ikke været nød til at komme på Skt. Mungos de sidste fem år." Forklarede hun og lagde den højre hånd rundt om det kolde glas. Hun løftede det efterfølgende op til læberne og tog en tår af den gyldne øl. Et veltilpas suk gled over hendes smalle læber, da hun stillede glasset ned på barens bordplade igen. "Hyggeligt at møde dig Dan. Har du været bartender længe?" Han virkede som en venlig person, og Azalea ville da gerne skabe nye bekendtskaber.

[Daniel Owens]

Dan forstod det stadig ikke, men han var ikke typen, der hang sig i detaljer. Tværtimod lod han glasset med wychwood lande foran kunden og smilede. "Fire knut," bad han, inden han trak på skuldrene.

"Jeg skænkede vist min første øl da jeg var ni." Han blinkede og lænede sig lidt imod baren. "Men lad os høre om dig i stedet, Azalea. Og om hvilken planet du er fra, når du aldrig har været her før?"

[Azalea Holmwood]

Azalea betalte det, som Dan bad om med et smil. Det ville nok ikke blive det sidste glas med væske, som hun fik at smage den aften.

Et overrasket udtryk gled hen over hendes ansigt. Skænke øl som niårig? Det havde hun alligevel aldrig oplevet før. "Det var tidligt. Så mistænker jeg dette sted for et familieforetagende?" Spurgte hun med et smil. Da han ville henlede samtale emnet til hende, lo hun ganske let og rystede let på hovedet, så hendes lange hår dansede rundt om hendes skuldre. "Jeg er fra planeten Swansea oprindeligt. Men jeg har skiftet dimensionen Wales ud med England og flyttet til planeten Hogsmeade i stedet for." Dette her kunne godt gå hen og blive en underholdende aften.

[Daniel Owens]

Dan smilede skævt og hævede et øjenbryn. "Mugglerfødt?" Han lagde hovedet lidt på skrå med et interesseret blik. I hans familie var den eneste mugglerfødte hans ene bedstemor og kontakten med det samfund var blevet begrænset voldsomt siden kroen var flyttet fra Witney. Historierne om flytninger var dog absolut ikke usædvanlige uanset hvor man kom fra.

Han snuppede en klud og gav sig smådistræt til at tørre af, uden at fjerne fokus fra kunden. Det at tale med dem, der kom ind alene, var en forpligtelse og en fornøjelse på samme tid, selvom det havde holdt hårdt at lære hvordan man gjorde det.

[Azalea Holmwood]

Azalea rystede på hovedet. "Nej, halvblods. Mine forældre arbejdede i Swansea, inden de købte Det Magiske Menageri i Diagonalstræde." Og så flyttede hele familien til London. Hurra. Hun savnede ofte naturen i Wales, den var ulig noget andet. Dog kom Hogwarts meget tæt på hjemlandets natur.

"Kan det ikke blive ensformigt at tale med fremmede mennesker, der kommer herind alene?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun ville ikke blive stødt over svaret, hvis det var ja. Hun havde trods alt selv stillet spørgsmålet.

[Daniel Owens]

Dan hævede øjenbrynene, men nåede ikke at stille et spørgsmål om butikken, før kunden havde stillet et andet og et muntert fnys forlod ham. "Det sker ikke så tit," konstaterede han med et sigende blik. "Vi er ikke så mange igen. De fleste kommer de samme steder, som de altid gør."

Han trak let på skuldrene. "Meget som dig selv," pointerede han, gestikulerende let med den ene hånd.

[Azalea Holmwood]

Azalea nikkede forstående og tog endnu engang fat om ølglasset, som stod foran hende i baren. Det var hyggeligt at sidde her og snakke med Dan. Meget... Afslappende og uforpligtende faktisk. Det var ikke noget, som hun var vant til at gøre, og forandringer var altid velkomne hos hende.

"Det har du ret i. Mennesker er i bund og grund vanedyr. Uanset om de er mugglere eller magikere." Sagde hun og løftede glasset op til sine læber, hvor hun tog en tår af det, og efterfølgende satte det ned på bordet igen. "Har det altid været din drøm at være bartender?"