Gaver...

[Liliana Lowell]

Líle Ó Fionnagáin

Et par af Lowell børnene havde skrevet sammen og valgt at mødes op i Hogsmeades. Okay et par af dem var vel så meget at sige. For egentligt var det kun Logan og Liliana der var mødt op. Liliana havde skrevet til Logan og hørt om han ville være med på en gave til deres storesøster Lyra. Godt nok var der længe til hendes fødselsdag men de var begge to enige om at man ikke kunne købe gaver i for god tid, og på den anden side så ville Liliana og så gerne give Lyra en gave fordi hun havde været utrolig god sidste gang Liliana havde været med til en trænings kamp. Lyra havde fungeret som søger da deres 1. søger ikke havde haft mulighed for selv at møde op. 
"Så skal det være denne eller denne?" Liliana kiggede på sin bror Logan og så på de to bøtter med koste smørelse hun stod med. For hende var de rimelig ens men på den anden side så vidste hun også at der med garanti var stor forskel på dem.

[Líle Ó Fionnagáin]

Det var jo januar måned, og som sædvanlig mente Lìles far, at hun havde brug for en speciel salve, når nu det var så koldt udenfor. Typisk hendes far. Han kunne da bare have sendt hende noget. Men næ nej. Let din bagdel og gå selv ned og køb noget i Hogsmeade. Hun brummede irriteret ved tanken, da hun trådte ind af døren. Hun skuttede sig, og trampede sneen af skoene, inden hun forlod døråbningen og lukkede døren efter sig. Hun drejede omkring, løftede hovedet og derved blikket. Og fik øje på Logan og det der måtte være hans storesøster. "Logan!" Udbrød hun ivrigt, straks humør mæssig opløftet. Hun gik hen imod dem, og udadvendt som hun var, henvendte hun sig med det samme til den ældre pige, som Logan stod sammen med. "Hej! Jeg er Lìle, jeg går på samme årgang som Logan." Sagde hun og rakte muntert sin hånd frem til hilsen.

[Liliana Lowell]

Da Logan hørte Liles stemme vendte han sig imod hende med et smil. Det var tydelig for Liliana at se genkendelsen ved en stemme. Det var sjovt. Sådan nogle venner havde Liliana også haft på hogwarts og egentligt havde hun stadig et par stykker. Ikke at forglemme hendes familie.
"hej Lile, jeg er Liliana, Logans ene storesøster" Liliana tog glad imod Liles hånd og trykkede den let. Den unge pige så utrolig smilende og imødekommende ud. "Måske du kan hjælpe os" Liliana kiggede på Lile, og rakte de to smørelser frem "Vores søster Lyra er reserve søger hos Appleby Arrows, og vi vil gerne give hende en ordentligt gave" Liliana kiggede på sin lillebror og så over på Lile. Det var tydeligt at se hvor stolt hun var som søster, både af Lyra men også af Logan. Hun var langt fra den ældest og heller ikke den yngste men hun var alligevel glad for alle sine søskene.

[Líle Ó Fionnagáin]

Lìle nikkede som svar til, at Liliana var Logans storesøster. "Ligheden afslørede jer, da jeg trådte ind ad døren." Sagde hun med et bredt smil på læben, der afslørede hendes tænder. Da liliana spurgte hende til råds, lyttede hun opmærksomt, og lagde ansigtet i nogle lidt mere seriøse folder, end dem hun havde mødt dem med. "Min far er faktisk farmakonom, og min mor apoteker. Så jeg ved måske lidt. Men jeg kan ikke love, at jeg kommer med guldkorn." Hun kiggede på de to smørelser, og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun læste hvad de indeholdt, og hvad de var godt for. "Hvad skal formålet med smørelsen være? Er det for ikke at få eksem på kosten, eller vabler af handskerne når hun sveder? Eller ømhed i bagen?" Spurgte hun og vidste godt, at her kom hendes nysgerrighed op i hende, og stædighed. For nu ville hun finde den smørelse, som ville være perfekt for deres søster.

[Liliana Lowell]

Da Lile snakkede om at de lignede hinanden kiggede Liliana på Logan og smilte "Ja jeg har godt hørt om at vi ikke kan løbe fra at være i familie" Liliana så smilende på sin bror, men rettede så sin opmærksomhed mod Lile da hun snakkede om sin familie. Liliana nikkede forstående, og lyttede til hvad hun sagde. Okay så måske var det ikke den bedste hjælp hos hende men det var klart bedre end den forståelse hun havde på alt det her. Liliana kiggede en kort gang rundt, men da Lile snakkede om hvad de to typer smørelse hjalp imod begyndte hun at grine.
"Det var egentligt meningen de skulle hjælpe med at holde kosten smidig og hurtigt" det blev sagt med et stort smil og det var tydeligt at hører i hendes stemme at hun var glad, og at alt det her var en smule komisk.

[Líle Ó Fionnagáin]

Lìle gav en let latter fra sig og nikkede. "Det brokker Logan sig også tit over." Sagde hun, og sendte sin skolekammerat et drillende smil. Da Liliana kom med et svar på, hvad smørelsen skulle hjælpe til, kunne hun ikke lade være med at le igen. "Så tror jeg, at vi skal en hylde længere hen. Det her er hylden til kropspleje. Herhenne er hylden til koste. Den er utrolig populær." Hun gik et par skridt længere hen, og bukkede sig ned, for at tage noget på den nederste hylde. "Jeg tror, at den her vil være god. Den giver også træet fugt, og holder på glansen, så den altid er ny pudset."

[Liliana Lowell]

Liliana følte en let rødmen brede sig hen over sine kinder. Det var en smule pinligt at hun havde fået fat i det helt forkerte smørelse og havde nærmest været anklagende overfor sin bror. Klart at han ikke havde anet hvad han havde skulle svare.
"Så må jeg nok hellere sætte dem på plads" Hun satte de to smørelser hun havde i hånden tilbage på hylden og fulgte nysgerrigt med Lile for at finde det rigtige det kosten. Hun lyttede oprigtigt nysgerrigt, og fulgte med i alt hvad der blev sagt og forklaret. Liliana tog imod bøtten.
"Se det her lyder meget bedre" hun smilte stort da hun så på bøtten og så op på Lile igen

[Líle Ó Fionnagáin]

Lìle var kun glad for at kunne hjælpe. Hun var ikke super skarp i pleje af koste, men hun havde lært lidt igennem sine år på Hogwarts, når hun snakkede med dem fra Ravenclaws quidditch hold. "Der burde stå på, hvor meget hun skal bruge ad gangen. Jeg har hørt, at den skulle være ret god. Men om det er rigtigt, det ved jeg ikke." Sagde hun og tog en ny bøtte op, for at læse bagpå. "Det jeg har lært om pleje af koste, det er ved at snakke med dem der spillede quidditch." Fortalte hun, og satte bøtten på plads igen.