|
|
Post by Nora Whitebeam on Jan 26, 2015 20:02:19 GMT 1
Det havde været en begivenhedsrig aften og Noras hoved var fyldt af tanker, som hun ikke var sikker på at hun havde lyst til at have. Hun havde passeret en aktiv opholdsstue og var gået direkte til sin sovesal, hvor hun havde placeret sig i skræderstilling på sin seng. Casimirs ord var gået direkte ind og havde prikket til hende og havde efterladt hende med en følelse af at være ramt, samt en frustration som hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med. Det første var værst i kombinationen, det andet var over at hun i grunden slet ikke vidste hvad hun skulle mene. Nora drog et suk og lod sig falde bagover så hun lå fladt på sin seng og stirrede op. Hendes højre hånd bevægede sig ind under hendes trøje hvor den fik fat i en halskæde i sølv som hun havde arvet fra sin farmor. Den blev hevet over hovedet og det lille vedhæng lagde hun i håndfladen af sin modsatte hånd. Hun lod langsomt den lette kæde sænke sig inden hun gav slip, lukkede hånden om genstanden og rettede blikket opad igen. |
|
|
|
Post by Magnolia Dearborn on Jan 30, 2015 18:43:27 GMT 1
Magnolia havde opholdt sig i opholdsstuen et stykke tid, lyttet til diverse samtaler, dog uden at engagere sig fuldt ud i nogen af dem. Magnolia forsvandt flere gange væk i sine egne tanker, og lagde først mærke til det, når de ved siden af hende begyndte at prikke spørgende til hende.
Til sidst undskyldte hun sig, og rejste sig fra sin position i sofaen, før hun satte retning mod sin sovesal. En tilfredsstillende ro fyldte hende, i det hun trådte ind i sovesalen, og fik lukket alle lyde ude, samtidig med at hun blev pakket ind i et rart tæppe af stilhed. Hun bevægede sig mod sin seng, og det var først på halvvejen, at hun lagde mærke til Nora, så stille havde hun været. ”Hej”, hilste hun sin kære veninde, og satte sig på sin seng, der ikke var langt fra hendes.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Jan 30, 2015 20:44:08 GMT 1
Nora havde godt hørt at der var en der kom ind i sovesalen, men havde af en eller anden grund ikke registreret mere, istedet var hun bare fortsat blevet liggende i samme position. Ved lyden af Mags stemme fik hun dog rettet sig op på albuerne og så hen på veninden med et blidt smil, som ikke var en af de slags smil hun ligefrem kastede om sig med.
"Hey," hilste hun tilbage, idet hun fik sat sig ordenligt op i sengen og så lidt hen på Mag. Hun krydsede sine ben i skræderstilling med fronten imod Mag. "Hvad så?" spurgte hun sådan lidt til det hele, men egentlig nok primært til aftenens hændelser.
|
|
|
|
Post by Magnolia Dearborn on Feb 3, 2015 18:34:34 GMT 1
Magnolia trak på skuldrende. ”Jeg er bare træt”, valgte hun at svare efter et par sekunders tøven. Det var nu rigtig nok. Både fysisk og psykisk. Hun bandt sine sko op, og lagde dem fra sig på gulvet, inden hun lagde sig ned, stadig i en stilling, så hun kunne se hen på Nora.
En stilhed varede lidt mellem dem, men det var en af de stilheder, som Magnolia ikke havde noget imod. Det røde hår lå hen over puden, og med sine finger løftede hun en tot op i luften, for at betragte den kort, inden hun krøllede totten rundt om sin ene finger. De grønne øjne rettede sig mod Nora. ”Hvad med dig?”
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Feb 3, 2015 20:16:26 GMT 1
Nora så hen imod Mag med opmærksomme øjne. Samtidigt legede hun lidt med smykket i sin hånd, hvilket dog var en af de noget mere ubevidste handlinger. "En smule... Jeg ved ikke hvad man kalder det." Dermed trak hun lidt på sine skuldre.
"Hvad tænker du om det der skete?" spurgte hun så, oprigtigt interesseret i at høre hendes mening. Det var jo trods alt deres klassekammerat.
|
|
